The Day You Slipped Away

Natashas bedste veninde har begået selvmord, og Natasha er i dyb sorg over hændelsen. Men en dag finder hun et brev i sin bil der beskylder hende for det, og det knækker hende helt. Fast besluttet på at rense sin egen samvittighed, acceptere sin sorg, og ikke mindst finde en form for afslutning, bliver hun opsat på at finde ud af hvad der egentlig skete, den septemberdag.
Den dag, hendes bedste veninde gled fra hende.
The day she slipped away.

28Likes
60Kommentarer
3307Visninger
AA

10. Kapitel 9.

De svedende kroppe gnider mod mig, og skaber en velkendt fornemmelse af samhørighed. Vi er en glidende mekanisme af dansende unge, og vi fungerer som tandhjul sammen. Alkoholen bruser i kroppen, og giver mig en mulighed for at tænke på Cecily, og alle de gode tider vi havde til fester som denne, uden at smerten bliver ubærlig.

Rummet lugter af spildte drinks, hormoner og pot. Lugte der alene er irritationspunkter i udkanten af ens bevidsthed, men som går op i en højere enhed når de kombineres, og bliver til duften af liv.

Imellem alle de dansende, leende mennesker, stiler jeg mod en bar jeg ikke aner hvor er. Min eneste retningslinje er en klirren af glas, i den modsatte ende af rummet.

Koncentreret følger jeg lyden, og snubler et par gange imens. Dog er forsamlingen så tæt, at man på ingen måde kan falde helt.

”Natasha!” Inde i mængden kommer en stemme efter mig, ikke det mindste snøvlende.

Modvilligt stopper jeg op, og venter på at stemmens ejermand når frem til mig. Mængden skiller sig for en fyr med hår som hasselnødder, der virker svagt bekendt. Noget ved hans måde at bære sig på minder mig om Cecily, den ydmyge kropsholdning og de smukke skridt.

”Natasha, hej.” Han smiler til mig, og navnet Alex popper op i mit hovedet. Sjovt hvordan tanker popper, når man er fuld.

”Hej Alex,” ler jeg, og bekymrer mig kun kort om at navnet måske ikke er rigtigt. Lav træfsikkerhed er ikke en skam når folk ved man er stiv.

Tilsyneladende har jeg ramt rigtigt med navnet, for han smiler bare skævt, og giver mig et blik med de der grønne øjne, der giver mig lyst til at ler til jeg dør af grin. De smilende øjne, og lige præcis den farve, minder mig om Cecily, og hvordan vi plejede at kunne grine af ting som ingen af os forstod. Måske fordi ingen af os forstod det.

”Du ser godt ud,” komplimenterer han, og nikker mod det sorte stof der tæt omfavner min krop. Det skal forestille en kjole, men jeg mistænker den for at være et omdøbt stripper kostume. Dog, som jeg har det lige nu, gør det ikke så meget. Jeg nyder at føler mig så forbandet sexet.

”Tak. Du ser heller ikke værst ud,” smiler jeg, og det passer. Hans nøddefarvede hår sidder sirligt væk fra hans ansigt, så det indrammer det egentlige kunstværk. Hans grønne øjne stråler så klart at de konkurrerer med de blinkende lamper. Og det skæve smil oven på, er ikke noget klage over. Lidt sexet er han. Jeg lader mit blik glide ned for at tjekke hans tøj ud. Han har mørke jeans på, og en stram skjorte, hvis øverste knapper er åbne. Det hele giver indtrykket af en afslappet bad boy med en blød side.

'Den perfekte fyr' står skrevet i et imaginært neonskilt over hovedet på ham, og den opdagelse er ikke gået forbi de andre piger omkring os. Alligevel kigger han kun på mig.

”Tak. Man gør vel lidt for at gøre et godt indtryk,” ler han, og træder tættere på mig. Jaloux blikke rammer mig fra alle retninger, den slags kun high school piger kan præstere. Giftige, hidsige og sukkersøde, samtidig. En bittersød blanding, som kan få enhver til at kaste op.

Et triumferende smil fylder mit ansigt da han lukker afstanden imellem os, og tager min hånd. Det pisser alle pigerne så meget af, at de ikke engang gider at sende mig dræberblikke mere.

”Hvor var du på vej hen?” spørger han, og begynder at gå i den retning jeg gik før han stoppede mig.

”Baren,” smiler jeg, og lader ham lede mig igennem folkemængden. Han nikker, og vi kommer hurtigt hen til mit mål.

”En...” jeg tænker mig godt om, og Alex bestiller først.

”To rom og cola.”

Jeg kan godt lide hans idé, og nikker godkendende til bartenderen før han begynder at blande. Alex nusser oversiden af min hånd, og selvom han er stort set fremmed, føles det naturligt. Som en forbindelse til Cecily, som jeg troede var tabt for altid.

Bartenderen stiller drinksene på bardisken, og Alex slipper min hånd. Jeg kigger ham stadig i øjnene da han rækker ud efter sin drink, men han skifter åbenbart mening, for han tager ikke et glas. I stedet smiler han undskyldende, og siger: ”Sorry, jeg er tilbage om lidt.”

Jeg ved ikke hvad han skal, men det går det. Jeg kigger efter han til han er ude af syne, men der går heller ikke så længe i den overfyldte kælder.

Alice prikker mig på skulderen før jeg kan nå at tage min drink, og ler eksalteret.

”Nat! Brandon har lige spurgt efter hvor du var, så jeg lovede at lede efter dig. Men tager jeg helt fejl når jeg gætter på at du har fundet aftnens fyr?” Hun har fået mere at drikke siden jeg så hende sidst, og jeg er blevet mere ædru.

”Du har ret,” nikker jeg. Hun lader fingrene glide omkring vores drinks, og sender mig så et grin.

”Forståeligt. Han er jo rygende hot!”

Jeg må give hende ret, og giver hende det blik veninder ved hvad betyder. Det der bare siger, 'ja for fanden, og med drys på!'.

Hun danser væk i et væld af let, næsten gennemsigtigt stof. Alice gør aldrig noget halvt.

Endelig har jeg luft til at tage en tår af min drink, så jeg løfter det glas der står tættest på mig.

Jeg skal lige til at sætte det mod læberne, da jeg ser en lille lap papir flyde rundt. Den er skrøbelig af væde, og bølger sært. Alligevel er ordene nemt forståelige.

 

Din skyld

 

Glasset splintres mod cementgulvet, og jeg falder til jorden med et kvalt skrig.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...