The Day You Slipped Away

Natashas bedste veninde har begået selvmord, og Natasha er i dyb sorg over hændelsen. Men en dag finder hun et brev i sin bil der beskylder hende for det, og det knækker hende helt. Fast besluttet på at rense sin egen samvittighed, acceptere sin sorg, og ikke mindst finde en form for afslutning, bliver hun opsat på at finde ud af hvad der egentlig skete, den septemberdag.
Den dag, hendes bedste veninde gled fra hende.
The day she slipped away.

28Likes
60Kommentarer
3248Visninger
AA

11. Intermezzo 1. - Cecily

28. August

Jeg bider tænderne sammen om min pude, men det dæmper ikke skriget nok. Det er usædvanligt for mig at være vred, det skræmmer mig. For jeg ved at denne følelse er vrede. Den brændende glød under huden, trangen til at kvæle nogen. Helst en bestemt.

Jeg hader den djævel! Normalt hader jeg aldrig nogen, men jeg hader AM. Jeg hader ham eller hende så meget at det får mig til at hade mig selv. Hvorfor kan jeg ikke skaffe mig af med den psykopat?

Ånd ind. Ånd Ud. Det gik mig fuldstændig forbi at jeg var begyndt at hyperventilere, men jeg tror jeg har det under kontrol nu. Lige i tide.

Jeg kommer i fred!” lyder en stemme uden for døren. Jeg kunne kende den alle steder, og den tilhører den person i verden jeg elsker højest.

Døren skubbes op, og Natasha træder ind, bærende på en lille fletkurv der kun kan betyde en ting. Muffins!

Min telefon vibrerer, og nervøst tjekker jeg beskeden.

 

Fortæl din bedste bitch, og jeg sladrer til hende!

- AM

 

Jeg ved at beskeden kommer hver gang jeg ser Nat. Som om han holder øje med mig konstant. Han, hun...

Jeg har muffins med!” griner hun, og svinger legende med kurven. Jeg stikker mit bedste smil i ansigtet, kun en anelse falskt. Nat er det eneste menneske på den her jord der gør mig glad ligegyldig hvad.

Giv mig!” kræver jeg, og griber med grådig hånd efter den gyngende kurv. Mine fingre lukker sig om luft.

Nææh nej, ikke uden det magiske ord,” ler hun, og smiler varmt til mig. Jeg ved godt hvad hun egentlig vil høre, men hun beder selv om at blive drillet lidt.

Be' om?” siger jeg, og laver hundeøjne som prikken over i'et.

Et latteranfald får hendes krop til at ryste, og hun kigger med falsk skuffelse på mig.

Godt forsøgt, specielt med de øjne, men forkert!” smiler hun, og svinger lidt mere med kurven. Hendes mor laver de bedste muffins i verden, og jeg må bare have nogen.

Hmm... Så ved jeg ikke...” driller jeg hende, men fortsætter ret hurtigt: ”Jeg elsker dig?”

Ding ding ding ding! Svaret er korrekt!” udbryder hun, og stikker kurven hen foran næsen på mig. Dampen fra de stadig lune muffins dufter så stærkt at vanilje og chokolade at min mund drukner.

Jeg snupper den i en hurtig bevægelse, og trækker en lille kage frem.

Smagen bringer så meget velvære med sig at det næsten gør ondt. Jeg kunne leve af dem her.

Imens jeg tygger går noget op for mig. Hvis jeg fortæller Nat min hemmelighed, så har AM ikke noget på mig. Hvis hun bare får det at vide er jeg fri. Men hvordan fortæller jeg det?

Nat jeg...” siger jeg imellem bider.

Ja?” spørger hun med munden fuld. Hendes stemme er stadig fuld af smil. Jeg forestiller mig hvordan hun vil se ud når hun finder ud af det. Afsky.

De her muffins er de bedste,” smiler jeg, og hun nikker.

Jeg bliver bare ved med at smile.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...