He saved me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Amelia har været meget igennem på sit kun 18 årige korte liv. Hun er født og bor i London. Hun er næsten gået i en zombie lignende tilstand efter hendes elskede lillesøster dør efter et langt sygdomsforløb, og hendes forældre der ugen efter omkommer i et trafikuheld. Amelia gør intet forsøg på at komme videre, og hun har heller ingen til at hjælpe sig. Det er svært at være omringet af en konstant tåge, og føle at være helt alene i verden. Men det hele vender sig, da hun pludselig møder en der for alvor ændre hendes liv.

49Likes
46Kommentarer
6416Visninger
AA

10. Kapitel 8

 


 

Jeg vågnede op ved at noget pustede mig tæt ved øret, jeg vendte mig om og så at Niall lå helt op ad mig. Han holdt stadig sine armen omkring mig, og jeg betragtede ham. "Godmorgen" siger han med en hæs, dyb stemme. "Godmorgen" hvisker jeg og han åbner forsigtigt øjnene. "Hvad skal vi idag?" spørger han om, og jeg rynker mine bryn. "Det ved jeg ikke, kan vi ikke bare ligge her hele dagen" spørger jeg om, og han griner stille. "Det ville jeg ønske" mumler han, og jeg kigger forvirret på ham. "Vi har faktisk en koncert i aften" siger han, og jeg nikker forstående. "Hvad er klokken?" spørger han om, og jeg kigger op på det runde ord der hænger på min væg. "Kvart i ti" siger jeg og han nikker. "Så kan vi godt ligge her lidt længere" siger han og trækker mig ind til sig, og kysser mig på skulderen og i håret. 

Jeg føler mig med ny energi, men jeg skammer mig også. Den måde jeg brød sammen foran ham på. Jeg vil ikke havde at der er nogle der ved hvordan jeg har det, for det føltes ikke som om der er nogle der forstår det. Men nu ved Niall det. Jeg ligger og tænker, og jo længere tid vi ligger, jo mere dårligt får jeg det. "Skal vi ikke stå op" mumler jeg og trækker mig væk fra Niall og sætter mig op i sengen. Han nikker og rejser sig også og tager en mørkeblå t-shirt på, og nogle sorte bukser, og så forsvinder han ud på badeværelset. Jeg føler mig næsten rask. Mit hoved dunker en smule, men det er også det eneste, og da jeg går over til skabet er jeg kun en smule svimmel. Jeg finder et par lyseblå lidt slidte shorts frem, og en råhvid top med et billede af en strand på, derefter sætter jeg mit hår op i en rodet knold på toppen af mit hoved, og sætter mine rayban solbriller i panden. 

Niall kommer ind på værelset igen, denne gang er hans hår sat. "Jeg går lige ud og børster tænder" mumler jeg, og Niall nikker. Jeg trasker langsomt ud på badeværelset, og finder min tandbørste og en panodil i skabet. Jeg sluger den, og børster derefter mine tænder. 

"Vil du med i aften?" spørger Niall da jeg kommer ind på værelset igen, han sidder i min seng. "Til koncerten?" spørger jeg. Hvor dumt, selvfølgelig mener han koncerten. "Nej, til månen" siger Niall og smiler og jeg ryster på hovedet af ham. "Okay, ja jeg vil gerne med til koncerten, vildt gerne" siger jeg og sender ham et smil. "Amelia, prøv lige at sæt dig" siger han og klapper ved siden af sig, han lyder alvorlig og det gør mig bekymret, og jeg får en knude i maven. "Hvad?" spørger jeg om da jeg har sat mig ved siden af ham. "Jeg tænker.. Altså, har du snakket med andre om hvordan du har det?" spørger han om og ser alvorligt på mig, jeg ryster på hovedet. "Jeg vil ikke være til besvær" mumler jeg og kigger ned i jorden. "Jeg tror du har brug for at snakke med en" siger Niall og jeg kigger forvirret på ham, "men jeg har jo dig?" siger jeg og han nikker. "Du har mig, men jeg ved ikke om det er nok" mumler han, og jeg bliver endnu mere forvirret. Hvad er det han mener? "Altså, jeg tænkte bare at du måske har brug for at snakke med en psykolog eller sådan noget" siger han, og sender mig et prøvende smil. Men der får jeg altså nok, nok er jeg ked af det, men jeg er ikke sindsyg. Og jeg har i hvert fald ikke brug for at snakke med nogen psykolog. Jeg rykker væk fra ham, "du forstår det ikke Niall" siger jeg, og jeg kan mærke tårene presse på, men jeg vil ikke græde. 

"Amelia jeg.." siger han og rykker tættere på mig og rækker sin hånd ud efter mig. "Nej, lad mig være" siger jeg og springer halvt op ad sengen. "Du forstår det ikke" mumler jeg og Niall sender mig et blik så fuldt af medlidenhed at jeg får kvalme. "Du forstår ikke, Niall dem jeg havde allerkærest er gået bort, for kun få måneder siden. Jeg er ikke sindsyg. Jeg ved godt det ikke er fordi man er sindsyg at man tager til psykolog. Men jeg har ikke brug for det" mumler jeg og Niall nikker. "Det må du undskylde, det var ikke for at..." siger Niall og kigger mig dybt i øjnene. "Det ved jeg godt" mumler jeg, og han rejser sig og trækker mig ind i et kram. "Jeg vil dig kun det bedste, jeg vil ikke havde du bliver ked af det" mumler han ind i skulderen på mig. "Det ved jeg" hvisker jeg, Niall trækker sig væk og kigger mig dybt i øjnene, og hans hoved nærmer sig mit og med et mødes vores læber. Han udvikler kysset, men det er stadig så blidt og ømt. Elektriske stød går gennem min krop, og jeg har det som om jeg svæver, aldrig har jeg følt sådan her. Jeg ville kunne stå her får evigt. Men til sidst bliver jeg nødt til at trække mig væk for at få luft. Niall trækker mig ind i et kram igen, og kysser mig i håret og på skulderen. "Det skal nok gå, jeg skal nok få det til at være okay" mumler han. 

"Kom, lad os ikke være mere nedtrykt idag" siger jeg og sender ham et smil. Jeg har ikke lyst til at være trist, og jeg har ikke lyst til at gøre Niall trist. "Og tak fordi du er der for mig" siger jeg og han smiler stort tilbage. "Altid" siger han som han altid gør når jeg takker ham. "Hvornår skal du mødes med drengene?" spørger jeg om, og han trækker på skulderene. "Jeg ved det ikke, i hvert fald ikke før vi har fået noget morgenmad, jeg er ved at dø af sult" klager han og jeg griner af ham. "Det er du jo altid" siger jeg drillende og går ud i køkkenet. "Jeg kan lave omeletter?" siger jeg og han nikker. "Jeg er ligeglad, jeg skal bare havde noget mad" siger han og går hen og kysser mig på kinden, og jeg rødmer. 

***

"Hvad skal vi sige til drengene?" spørger jeg om mens vi sidder i Niall bil på vej over til dem i Harrys lejlighed. "Sige hvad?" spørger han forvirret om, og jeg ryster på hovedet af ham. "Det med os" mumler jeg og Niall griner. "Det ved jeg ikke, jeg fortæller dem det senere tror jeg" siger han, og jeg ånder lettet op. Jeg er glad for at han ikke har tænkt sig at sige det til dem mens jer er der, jeg ved ikke hvorfor. "Hvis jeg kan holde mig væk fra dig i så lang tid" siger Niall og bøjer sig hen og giver mig et kys, vi holder for rødt i en lysregulering. Jeg griner, "det er du nødt til" siger jeg og skubber ham væk. "Kør nu ordenligt" siger jeg og smiler, og han retter straks sine øjne alvorligt mod vejen, men smiler så. Jeg vender mit hoved og kigger ud af vinduet hvor London suser forbi. 

"Nialler!!" råber Harry da han åbner døren og kaster sig i armene på Niall og jeg griner. "Amelia!" siger han og giver mig et kram. "Jeg vidste ikke du kom med idag, skal du med til koncerten i aften?" spørger han om og jeg nikker. "Fedt" siger han og sender mig et stort smil og går så ind og vi følger efter. Jeg tager mine sko af, og det samme gør Niall og vi går ind i stuen hvor de andre sidder. Niall sætter sig straks hen i sofaen til de andre, og jeg bliver stående lidt. "Hey" mumler jeg og drengene siger hej i munden på hinanden og griner. "Kom dog her og sæt dig" siger Louis og klapper på sofaen ved siden af ham. "Hvornår skal i spille?" spørger jeg. "Halv otte, men vi skal være der klokken seks, fordi vi gør os klar derhenne" siger Liam og smiler til mig. Jeg kigger på det ur Harry har hængende i sin stue, den er kvart over tre. 

"Jeg kunne virkelig godt shoppe lige nu" udbryder jeg, selvom det slet ikke var meningen  at det skulle ryge ud af min mund. De andre griner, "Det kan vi da godt" siger Niall og jeg flyver op ad sofaen. "Jaa tak Niall" siger jeg og griner lidt. "Vi mødes bare derover klokken seks" siger Niall til de andre og rejser sig så fra sofaen og går ud mod gangen, jeg følger efter. Vi tager sko på, og skal til at gå ud. "Vi ses i aften, jeg kan slet ikke vente" råber jeg ind til de andre og lukker døren i bagefter. 

Niall har taget en sort hoodie på, som han trækker op over hovedet, og nogle rayban solbriller på. "ej vi matcher" siger jeg, da vi bevæger os mod bilen. "Hvad?" griner Niall og ser forvirret ud. "Solbrillerne" siger jeg og tager mine ned på næsen. "Nåårh" siger ha og griner. Vi kører mod Oxford street. "Hvad skal du købe?" spørger Niall om og jeg ryster på hovedet af ham. Han kender vidst slet ikke piger når de shopper. "Det ved jeg ikke, vi skal bare kigge" siger jeg og smiler. Og han nikker og klemmer læberne sammen. "Oxford street, bliv klar til at blive ruineret" joker Niall og jeg puffer til ham. "hey, så meget køber jeg heller ikke" siger jeg om han nikker. "Nej, det gør du sikkert ikke" siger han sarkastisk og jeg skubber underlæben frem. 

Vi når Oxford street og Niall parkere bilen et stykke væk. Han trækker hætten lidt længere op over hovedet. "Er det der virkelig nødvendigt?" spørger jeg om. Og han nikker. "Altså, ja. Der kan være fans og paparazzier alle steder. Vi er heldige at der ikke er nogle der har opdaget os sammen endnu" siger han, og jeg ryster på hovedet. Det er jo sindsygt. Jeg ved ikke helt om jeg har lyst til at blive 'set' sammen med Niall. Ikke at jeg er flov over ham, men altså at jeg ikke har lyst til at blive opdaget af paparazzierne. Det er nok at de allerede en gang har skrevet i avisen om hvad der skete med mine forældre og søster, jeg vil helst ikke udstilles mere end det. Men på den anden side, ville det være rart at vi bare kunne gå uden at han skulle gemme sig sådan. Det er jo ikke engang fordi vi er kærester eller noget. 

"Men vi er jo ikke kærester eller noget?" siger jeg forvirret og han ryster på hovedet. "Det er svært at forstå, men hvis folk ser os sammen, så tror de bare at vi er kærester" siger han. "Jamen jeg forstår det godt" siger jeg. "Det er bare overdrevet, ikke?" spørger jeg om og han nikker. "Bliver du aldrig træt af det?" spørger jeg om og han trækker på skuldrene. "Paparazzierne, jo. Fansene, nej aldrig, jeg elsker vores fans, det er deres skyld at vi kan gøre lige det vi allerhelst vil" siger han og smiler. Og jeg kan mærke på ham at han mener det. "Jeg er jo også helt almindelig, det er svært at forstå" siger jeg. "Du er ikke helt almindelig Amelia, du er unik" siger han og trækker mig ind til siden af ham. Jeg rødmer let. 

Vi går ned i gennem gaden, der er mange mennesker, og de går alle og snakker og griner. "Jeg skal altså derind" siger jeg og trækker Niall med ind i en lille butik på et af hjørnerne. "hmprf" siger han, men følger med derind. Jeg griner, og det samme gør han. Jeg kigger butikken igennem, det hele. Jeg undersøger hvert et hjørne. Okay, det er måske lidt overdrevet. Men deres tøj er i hvert fald flot. "Jeg går ind og prøver det her" siger jeg og står med en bunke tøj i hånden. "Kom med" siger jeg og tager hans hånd, og vi går sammen mod prøverummene. Han sætter sig på en bænk ude foran prøve rummet, og jeg går ind. 

Det første jeg prøver er en mørkeblå kjole med blonder i bunden, den har ikke rigtig nogle udskæring, den er stram ved brystet og taljen, og bliver så løsere. Jeg hiver dramatisk forhænget til prøverummet fra, og drejer rundt. "Hvad syntes du?" spørger jeg Niall om og kigger kritisk på mig. "hmmm" siger han, og prøver at ligne dommerne fra xfactor. "Kom nu Niall, er den flot eller grim?" spørger jeg om og han sukker. "Du ser godt ud" siger han og smiler, jeg ryster på hovedet af ham og griner. "Men er kjolen pæn" spørger jeg om. "Hmm.. må jeg se de andre først?" spørger han om og jeg nikker og forsvinder ind i prøverummet igen. 

I denne her butik ender jeg med at købe en grå hverdagskjole (link i kommentar) Vi er inde i flere butikker, og jeg bruger Niall som dommer hver gang. Han har god smag, men jeg lader ham selvfølgelig ikke vælge helt selv. Jeg prøver alverdens ting, bukser, bluser, sweatshirt,s tshirts, toppe, flere kjoler, blazers, osv osv. Og jeg køber da også både et par hvide dr. Denim jeans, og et par sorte blonde shorts og en grå sweatshirt med et batman logo på.

"wauw" siger han da jeg kommer ud fra prøverummet i ført en mintgrøn blonde kjole (link i kommentar) "Hvad syntes du?" spørger jeg om og drejer rundt. Jeg syntes selv den er pæn, men jeg er ikke sikker. "Jeg troede mit ansigtsudtryk, og ordet wauw fortalte det meste" griner Niall og bliver forvirret. "Jamen er den pæn?" spørger jeg om, og han griner igen af mig. "Den er perfekt Amelia, helt perfekt." siger han, og kigger længe på mig. Jeg rødmer. "Hvad er klokken egentlig?" spørger jeg om, og Niall hiver hurtigt sin telefon op af sine lomme. "fuck" mumler han, "den er kvart i seks, vi har rimelig travlt" siger han og jeg skynder mig ind og tage mit eget tøj på, hvor efter jeg går op og betaler for kjolen, og efter det styrter vi ned i gennem Oxford street, folk kigger på os. Men vi er ligeglade. Vi stormer afsted og griner samtidigt, og vi når da også til bilen på omkring syv minutter, vi styrter ind og lukker dørene og kører afsted. Okay, vi styrter ikke afsted i bilen, for som den person Niall er kører han selvfølgelig ordenligt. 

"Jeg vil gerne invitere dig ud i morgen, på vores første date" siger han, og sender mig et smil, "Det vil jeg gerne, men vores første date, hvad mener du? Vi var da på Nan..." mere når jeg ikke at sige før han griner. "Det var ikke en rigtig date, det var mere en prøve." siger han, og jeg kigger forvirret på ham. "Jeg syntes noglegange at hvis man tager på en ordenligt date, npr man ikke kender hinanden så godt, så kan den godt blive lidt overfladisk. I hvert fald nogle gange, ikke altid. Men det ville jeg i hvert fald ikke risikere" siger han, og der går lidt før det går op for mig hvad han siger. "Og så elsker jeg Nandos" siger han, og jeg griner. I laaaang tid kan jeg ikke holde op med at grine, og Niall ser mere og mere forvirret ud. "Hvor er du sød Niall" mumler jeg, og han puffer til mig. "Hold op" mumler han. 

__________________________________________________________________________

Hvad syntes i om dette kapitel? 

Hvad syntes i om at Niall har inviteret Amelia ud på en "rigtig" date? 

Tak til alle jer der læser den!  Det betyder rigtig meget! 

Hvis i har lyst må i meget gerne tage te kig forbi min venindes movella. 

Den hedder "Summer love 1D" og er skrevet af Patricia<3 

Hav en rigtig god dag!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...