He saved me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Amelia har været meget igennem på sit kun 18 årige korte liv. Hun er født og bor i London. Hun er næsten gået i en zombie lignende tilstand efter hendes elskede lillesøster dør efter et langt sygdomsforløb, og hendes forældre der ugen efter omkommer i et trafikuheld. Amelia gør intet forsøg på at komme videre, og hun har heller ingen til at hjælpe sig. Det er svært at være omringet af en konstant tåge, og føle at være helt alene i verden. Men det hele vender sig, da hun pludselig møder en der for alvor ændre hendes liv.

49Likes
46Kommentarer
6398Visninger
AA

8. Kapitel 6

I do not think
i'm easy to define. 
I have a wandering mind.
And i am not anything
that you think i am. 

 

Vi nåede til Harrys hus og steg ud af bilen, Harry, og Louis havde kørt med i Nialls bil hvor jeg også sad, Louis sad på forsædet og snakkede mig Niall og Harry og jeg sad på bagsædet og snakkede. Jeg kan godt lide Harry, han er sød og sjov og charmerende. "Så er vi her" siger Niall og parkere bilen foran en rød murstens lejligheds blok.

Vi stiger alle ud af bilen, og jeg følger efter det andre op i lejligheden. Der er ingen mennesker i syne, heldigvis. Vi kommer op på tredje etage hvor Harry bor, og han låser lejligheden op. Her er flot, og man kan godt se at det ikke er en almindelig der bor her. Lige når man kommer ind er der en lille gang, vi tager alle vores sko af, og går ind i det næste rum. En stor stue med en sort lædersofa, et kæmpefjernsyn, og en helt masse andre flotte og dyre ting, stuen fortsætter og der kommer en halv mur hvor køkkenet er, også stort. "Her er flot" siger jeg og kigger mig lidt mere omkring.

Drengene fjoller, og råber af hinanden. Louis prøver at fortælle sjove vittigheder, men Liam sidder og sukker ruller øjne af ham, på en kærlig måde. Niall er gået ud i køkkenet, for selvfølgelig er han sulten, og Zayn, Harry og jeg sidder også i sofaen sammen med Louis og Liam og snakker. "Er i andre sultne?" råber Niall ude fra køkkenet af, "JA" råber de alle i kor og jeg griner. Niall kommer ind i stuen "Så må i altså selv lave det, jeg kan ikke nå at lave så meget med inden jeg dør af sult" siger han og kigger bebrejdende på os, vi griner allesammen og Louis, Zayn og Liam rejser sig for at hjælpe. Harry skal også til at rejse sig, men sætter sig ned igen. "Er du ikke sulten?" spørger jeg om og han trækker på skuldrene. "Lidt, men de andre tager nok noget med" siger han og jeg nikker. "Hvad med dig?" "Lidt" siger jeg, og han sender mig et charmerende smil. 

"Kan du godt lide Niall?" spørger han om, og det kommer fuldstændigt bag på mig. "Altså, hvordan lide ham?" spørger jeg om og Harry griner en hæs latter. "Kan du lide, lide ham?" spørger han om, og det sætter tankerne igang hos mig. Kan jeg lide Niall? Det tror jeg ikke, ikke sådan lide, lide ham. Jeg er i hvert fald ikke forelsket i ham. "hm.. Han er en god ven, men jeg er ikke forelsket i ham. Jeg har jo ikke kendt ham så længe" siger jeg og smiler skævt, og kigger ned i jorden. "hmm.." siger Harry, og jeg kigger på ham. "Hvad?" spørger jeg om, og kigger forvirret på ham? "Ikke noget" mumler han, og kigger ned i jorden. Jeg ryster på hovedet af ha. 

De andre drenge kommer tilbage med en bakke hver med mad på, der er både pasta, rugbrød, franskbrød, salat, frugt, og alverdens andre ting. "Har i inviteret gæster eller hvad?" siger jeg sarkastisk og Louis griner. "Du er rigtig i dit sjove hjørne idag hva'" jeg smiler og han blinker til mig. Drengene sætter sig ned i sofaen, jeg sidder stadig ved siden af Harry, og Louis sætter sig på den anden side af mig, og Zayn. Liam og Niall på den anden sofa overfor. 

"Skal du ikke havde noget?" spørger Niall om med munden fuld af mad. "Njaa, jeg er ikke så sulten" siger jeg og trækker på skuldrene. Harry tager et æble og rækker det hen mod mig, "Du er nødt til at spise noget" siger han kærligt og ryster æblet i hånden, jeg tager æblet og vores hænder rører hinandens et øjeblik og jeg kigger ned og prøver at skjule at jeg rent faktisk rødmer. Harry gør altså et eller andet ved mig. 

Vi sidder et stykke tid bare og spiser og snakker. Drengene er fantastisk sjove, venlige, søde, skønne, og jeg kommer overraskende godt ud af det med dem. "Og i er ved at lave et nyt album?" spørger jeg om og Zayn nikker. "Jep, vi mangler lige de sidste sange, og så er det færdigt" jeg nikker. "Hvad handler albummet om?" spørger jeg om, og Liam ser betænksom ud. "Godt spørgsmål, jeg tror bare det er sådan sjov og ballade, kærlighed og den slags" jeg smiler. "Niall siger du er alene hjemme" siger Louis og jeg nikker. "Ja, min tante og Onkel er taget til Paris og kommer først hjem om 9 dage" 

"Du siger bare til hvis du har brug for selskab" siger Louis og hentyder til dem allesammen og jeg smiler og kigger ned i jorden for at skjule at jeg rødmer, hvilket mislykkedes. "aaaw se hun rødmeeer" siger Louis og griner, og det samme gør de andre. "Hvor er din mor og far?" spørger Liam om og der bliver helt stille. "Ved i hvad, skal vi ikke kører en tur et eller andet sted hen?" siger Niall hurtigt. Jeg sidder lidt tilbage med en tom følelse i maven. Jeg bebrejder ikke Liam overhovedet, hvor skulle han vide det fra, men jeg er taknemmelig over at Niall prøver at redde mig. "Jo, hvorfor ikke" siger Liam, og kigger hen på mig ud ad øjenkrogen. De andre drengen erklærer sig enige, og før jeg ved af det befinder vi os endnu engang i bilen, (denne gang med alle drengene med hætte over hovedet og solbriller på, just in case) på vej hen til en strand langt, langt væk. Jeg sidder på bagsædet sammen med Niall, og Harry kører med Louis ved siden af, og Zayn og Liam er kørt i Liams bil. Havde jeg ikke været der, var der plads til alle i en bil, og jeg får faktisk en smule dårlig samvittighed. 

Jeg læner mit ansigt tæt til Niall øre, "Tak" hvisker jeg og han ryster, og det går op for mig at han griner. "Du skal altså holde op med at takke mig hele tiden" hvisker han og smiler til mig, og jeg får straks en tryg fornemmelse. "Hvad hvisker i to turtelduer om" siger Louis og kigger i bakspejlet. "Det tror jeg ikke vi vil vide" siger Harry og Louis griner. Niall ruller bare med øjnene. "Det var altså ikke noget" siger jeg, og de griner allesammen lidt af mig, og jeg smiler selv med.

Vi kører i en halv times tid, radion er tændt og Louis synger med og gør sig så dårlig som muligt hvilket får mig til at grine. Niall læner sig hen mod mig. "Må jeg gerne fortælle drengene det?" spørger han om, og jeg rynker brynene og kigger forvirret på ham. "Med dine forældre" hvisker han og jeg trækker på skuldrene. "Jeg vil ikke havde de har medlidenhed med mig, men whatever, jeg er ligeglad." hvisker jeg og kigger ud ad vinduet, Niall nikker. Vi kører videre i stilhed, eller det vil sige, Louis og Harry sidder og snakker og griner, men Niall og jeg snakker ikke rigtig sammen. Jeg tænker stadig over det Harry spurgte mig om. 

"Jep, så er vi her" siger Louis, Harry stopper bilen og vi stiger alle ud. Det er en ret lille strand, og der er ikke ét menneske at se nogle steder. Heldigvis. "Hvad skal vi overhovedet her?" spørger jeg om, og Louis trækker på skuldrene. "Bål, spise, den slags" siger han og jeg kigger forvirret på ham. "Jamen, må man overhovedet lave bål på stranden?" Louis griner, "Vi må godt" siger han, "ej, her må man godt" siger han og peger på et skilt kun få meter væk fra mig, og jeg føler mig straks dum og griner. Louis griner også og trækker mig ind til sig, sådan i siden. "Det er okay ikke at være klog hele tiden" griner han, og jeg puffer til ham. 

Lidt efter kommet endnu en bil kørene ind på den lille parkeringplads, Liam og Zayn. Liam tager noget med ud af bilen, en lille engangs grill, og en pose med noget som jeg formoder er mad. Jeg kigger mig bare forvirret omkring. Hvorfor har de overhovedet taget med mig altså? Vi går et stykke ned på stranden og sætter os på et tæppe i sandet. Liam tænder grillen, og jeg finder min telefon frem for hurtigt at tjekke facebook, twitter og den slags. Klokken er 17.53 allerede.. 

Vi sidder på stranden i nogle timer, og spiser og snakker og løber rundt i sandet. Jeg føler mig tryg og fri, og jeg er så glad for første gang i lang tid at det ikke kan beskrives. Jeg ved godt hvad der vil ske når jeg kommer hjem, jeg ved godt hvordan jeg vil knække grædende sammen, og ligger i fosterstilling i min seng. Men alt det prøver jeg at glemme, bare lige i dette øjeblik. Og et r timer efter sidder vi endnu engang i bilen på vej hjem, klokken er omkring ni. Vi er alle trætte, og der er ikke så meget snak. Men radion er tændt. Vi når ind til London by. "Sætter i mig af hjemme hos mig selv?" spørger jeg om og Harry nikker. "Det kan vi godt, hvis du bare lige navigere vej" siger han og sender mig et smil i bakspejlet. 

Jeg navigere vejen og Harry stopper bilen på parkeringpladsen foran lejligheden. "Det har været rigtig hyggeligt idag" siger jeg, måske en smule formelt, men jeg mener hvert et ord. Dagen har været fantastisk. "Vi ses nok snart" siger Harry og blinker, Jeg giver Niall et knus inden jeg stiger ud. "Vi ses" siger jeg og smækker dørene i og vinker mens de langsomt kører væk. 

Jeg går hurtigt ind i lejligheden, smider mine sko, og går ud på badeværelset og tager et bad. Jeg får det dårligt i badet, og vælter nærmest ned på gulvet. Det trykker for mig bryst og jeg kan næsten ikke få vejret. Vandet løber, det er varmt og beroligende, og noget tid efter rejser jeg mig forsigtigt op igen, og vasker mit hår færdigt. 

Jeg tager min grå Jumpsuit på og går ind og tænder for fjernsynet, der kører reklamer så jeg går ud i køkkenet og laver mig en kop kakao, og henter min computer. Jeg tjekker twitter, og prøver at søge på drengenes navne. De kommer frem, og jeg trykker på follow hos dem allesammen. Jeg er træt og flader i søvn med fjersynet tændt, og med computeren tændt stående foran mig, og drømmer  en drømmeløs søvn. 

 

__________________________________________________________________________

Så her har i næste kapitel. 

Jeg undskylder for at det er så kort, men syntes ligesom at jeg skulle 

stoppe den der, da det passer bedre ind i hvad der vil ske i næste kapitel

Hvad syntes i? 

Læg gerne en kommentar og et like, det ville virkelig betyde meget!! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...