He saved me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Amelia har været meget igennem på sit kun 18 årige korte liv. Hun er født og bor i London. Hun er næsten gået i en zombie lignende tilstand efter hendes elskede lillesøster dør efter et langt sygdomsforløb, og hendes forældre der ugen efter omkommer i et trafikuheld. Amelia gør intet forsøg på at komme videre, og hun har heller ingen til at hjælpe sig. Det er svært at være omringet af en konstant tåge, og føle at være helt alene i verden. Men det hele vender sig, da hun pludselig møder en der for alvor ændre hendes liv.

49Likes
46Kommentarer
6253Visninger
AA

19. Kapitel 15

I guess being in love

makes you happy

and when you aren't happy

the one you are in love with

 makes you happy too 

 

Jeg vågner op, bade i sved. Mareridt igen, jeg troede egentlig de havde forladt mig fulstændigt, men åbenbart ikke. Idag føler jeg mig...tom. Jeg kan mærke det er en af de dage hvor jeg har brug for at være ked af det, en af de dage hvor jeg ikke behøver at være den glade pige jeg prøver så meget på at være. Men som jeg alligevel aldrig vil kunne måle mig med, for sandheden er vel at jeg ikke er glad. Jeg er på vej, men for pokker, der er gået 3 måneder nu, hvordan kan jeg overhovedet sige at jeg har det okay? 

Niall hjælper på det, jeg har det bedre, men jeg har det ikke fantastisk. Nogle dage føler jeg mig lykkelig, men i det hele, har jeg det ikke godt. Jeg har det fint. Jeg sætter mig op, og langer ud efter min computer som står på bordet. Jeg tjekker twitter, og facebook. Flere beskeder på facebook, flere venneanmodninger, og flere opslag på min væg. Jeg ignorer alting, beskederne, venneanmodningerne, pånær en, som fanger min opmærksomhed. Carter Bakanis. Jeg klikker på hans profil, bare for at være sikker på at det er ham, og ganske rigtigt. Det er Carter fra oppe ovenpå, jeg klikker godkend, og en besked popper med det samme op. "Hej :)" skriver han, og jeg skriver et hej tilbage og logger af. Jeg klikker på twitter ikonet, og den går ind på forsiden. Min timeline er fuld af jokes, spam, celebritys, da et enkelt tweet fanger min opmærksomhed. 

#@Ameliaxxx Aren't you Nialls girlfriend? omg. 

Mit hjerter begynder at banke lidt hurtigere, og jeg får det varmt, jeg går ind på mine interactions og ser at flere har skrevet. Jeg vælger ikke at svare tilbage, og prøver på at ignorere det. Hvilken forskel gør det?`Lige ud over at twitter er det sted i verden hvor man bliver hatet mest på, men altså. Let i go, ikke? Jeg sukker og logger også af der, derefter står jeg op og gør mig klar. 

***

"Heey, jeg er på vej nu, jeg har morgenmad med!" siger jeg ind i telefonen, jeg bærer på ret meget, så min telefon er klemt mellem mit øre og min skulder. "Hey babe! Lyder godt, øh ligenu er drengene her, men jeg tror de går om lidt" siger han og jeg  smiler for mig selv. "Det er helt okay, vi ses" siger jeg og får fisket telefonen ned til min hånd og lagt på. Skal jeg købe mere morgenmad med? Jeg er ikke helt sikker på om Niall mente det som en hentydning, eller han virkelig mente at de ville gå om lidt. Jeg beslutter mig for at gå ind i den næste bager, og køber nogle ekstra kanelsnegle og brød med.

Jeg skal lige til at banke på døren, da den åbner sig og Zayn står foran mig. "Oh, hej Amelia" siger han overrasket, "Lad mig hjælpe dig" siger han og tager nogle af poserne fra mig, jeg har både morgenmad, min taske, og en gave med til Niall. En hemmelig gave. "Jo tak, hej Zayn" siger jeg og sukker da jeg endelig har frihed til at bevæge mig normalt. Zayn går ind, og jeg følger efter da jeg har taget mine sko af. 

"Hej" siger de allesammen, Harry sidder ved spisebordet, Louis sidder i sofaen og snakker i telefon, han smiler meget. Liam står i køkkenet og drikker et glas vand, og Zayn sætter mine ting på bordet, men Niall er her ikke. "Heeeeej" siger jeg og smiler, men ikke et smil der når helt op til ørene. "Hvor er Niall?" spørger jeg om og Harry trækker på skuldrene og læser videre. "Bare rolig, han er lige i bad" siger Liam, "troede du, du skulle trækkes med os hele dagen?" siger Zayn og blinker. Jeg ryster på hovedet af dem, og sætter de sidste ting på spisebordet. "Jeg har morgenmad med" siger jeg og Louis kigger straks over på mig, han snakker stadig i telefon. "El, jeg er nødt til at smutte, morgenmad, du ved det er mit ynglingsmåltid" siger han og griner, han siger farvel i telefonen og lægger på, og går ud i køkkenet for at hente tallerkener eller sådan noget. "Hvem snakkede ham med" hvisker jeg til Harry, og han griner stille, "Eleanor, han kæreste" siger han og jeg nikker. "Du skulle virkelig møde hende en dag, jeg tror i ville komme godt ud af det med hinanden" siger han og smiler, og jeg nikker igen. Hvorfor ikke? 

Lige da vi har fået lagt de sidste ting på bordet, kommer Niall ud fra badeværelset, han har en grå shirts med v-udskæring på, og nogle sorte jeans, hans hår er pjusket, og stadig ret vådt. Jeg løber næsten over til ham og omfavner ham. "hmpfr heeey" siger Niall og griner og giver mig et kys på munden. "Kom, der er morgenmad" siger jeg og tager han hånd og trækker ham over til bordet. Han følger med, og vi sætter os ved siden af hinanden, og de andre sætter sig også. 

"Tak for morgenmad" mumler Niall og kysser mig på kinden, de andre siger også tak og rejser sig så og rydder af bordet. De andre tager hjem næsten lige efter vi er færdige med at rydde op, og Niall og jeg er nu alene. Jeg kan mærke en lægge armene om mig, og vender mig om og ser ind i et par blå øjne. Jeg lader mit hovedet nærme sig hans, og lukker øjnene og kysser ham. Han kysser tilbage. Et kort øjeblik efter trækker han sig væk fra mig, "Er du okay?" spørger han, og kigger mig ind i øjnene. Han tager fat rundt om min hage. "Jeg har det fint" siger jeg og kigger væk. "Det mener du jo ikke" siger han og prøver at fange mit blik. "Niall, jeg har det fint" siger jeg og lægger trykket på fint. Selvom jeg egentlig ikke har det godt, vil jeg ikke havde han skal tænke på hvordan jeg har det. Jeg kan godt klare det selv, jeg behøver ikke medlidenhed eller ynk. "Amelia..." siger han, men jeg afbryder ham, "nej, lad nu være. Jeg behøver jo ikke være glad hele tiden vel?" siger jeg og trækker mig væk fra ham. "Lad nu være" mumler han og jeg ryster på hovedet. "Lad være med at bekymre dig om mig hele tiden, jeg er altså 18 år gammel, jeg kan faktisk godt klare mine problemer selv" siger jeg, en smule hårdt. Men jeg kan ikke styre det, jeg har ikke lyst til at gøre ham bekymret. Jeg ved ikke hvad der går af mig. Niall sukker bare, og går så ud på badeværelset. 

Jeg sukker og sætter mig op ad væggen  og trækker mine knæ op, støtter mit hoved på dem. Hvad går der af mig? Hvorfor reagere jeg sådan? Jeg hører badeværelset døren gå op og Niall kommer ud, han sætter sig ved siden af mig, og jeg lægger mit hoved på hans skulder. "Undskyld Niall, jeg ved ikke hvad der går af mig. Jeg har bare en dårlig dag" siger jeg og han kysser mig i håret. "Det er okay babe" siger han og vi sidder lidt og bare nyder hinanden selskab. 

"Jeg har en gave til dig" mumler jeg og rejser mig. Jeg kigger mig tilbage, Niall ser forvirret ud, men rejser sig og følger efter mig. "En gave?" siger han og smiler.  "Jep en gave" siger jeg og smiler for mig selv. Jeg er spændt på hvad han siger til den. Jeg hiver en lille pakke frem, og griner lidt, Niall tager nysgerrigt imod pakken og tager papiret af. Jeg kan ikke lade være med at grine den da han ser hvad det er. "Det er et ti-gangs klippekort til Nandos" siger jeg og griner, han griner også. "Ej tusind tak" siger han og smiler, og går over og skal til at kysse mig, men jeg tager min finger op og stopper ham. "Okay, lad os faktisk sige at jeg så har to gaver til dig" siger jeg, og han øjne lyser igen af nysgerrighed. "Hvad er det?" siger han og jeg ryster på hovedet. eg rækker ham en lidt større pakke, og han begynder at tage papiret af. Jeg hader når folk åbner gaver foran mig, jeg er altid bange for at de ikke kan lide den. Og det kan normalt ses ret tydeligt på deres ansigtsudtryk. Niall rynker brynene da han ser hvad det er, "Hvad er det?" spørger han om, og denne gang fordi han virkelig ikke ved hvad han skal med de stykke papir han står med i hånden. "Hvad med at læse det?" siger jeg og griner, han rødmer. "Nå ja" siger han og åbner papiret. Han smiler mere og mere jo længere tid han kigger på det, og da han kigger op på mig ser han virkelig glad ud, og jeg ved at han godt kan lide gaven. "Det er nogle af mine tantes venner der har denne her båd, som vi gerne må låne i nogle dage" siger jeg og Niall kommer over og kysser mig. "Det er en fantastisk gave" siger han og jeg smiler. "Det håbede jeg du ville syntes" siger jeg og rynker igen brynene. "Er det nogle specielle dage?" spørger han om og jeg ryster på hovedet. "Nej, hvorfor? Vi skal bare sige det nogle dage inden, og høre om de selv skal bruge den" siger jeg og han nikker. "Jeg har nogle koncerter, og interviews de næste par dage. Men måske kan jeg få nogle dage fri i næste uge" siger han og smiler og jeg nikker. "Jeg kan godt vente til i næste uge" siger jeg. 

***

Jeg bruger dagen sammen med Niall hjemme i hans lejlighed, vi ser film og spiser slik, og sådan nogle almindelige ting. En besked bibber ind på min telefon. 

#Skal du noget senere? 

Det er Heather der skriver, og jeg svare hurtigt tilbage. 

#Måske, kommer an på hvad du mener? 

Skriver jeg, og der går lidt tid før endnu en besked bibber ind. 

#Nogle af mine venner holder sådan noget bål noget senere, jeg vil gerne havde dig med. 

Jeg smiler for mig selv, men føler mig også splittet, skal jeg vælge at blive her sammen med Niall eller tage med til båltingen med Heather? 

"Niall, kan du undvære mig i aften" spørger jeg om og han kigger forvirret på mig. "Heather, du kan godt huske Heather ikke?" han ser tænksom ud et øjeblik men nikker så. "Hun har inviteret mig med til noget bål noget sammen med hendes venner" siger jeg og han nikker. "Jeg kan ikke undvære dig" siger han så og jeg sukker og skal til at sige noget igen, men han afbryder mig. "Men jeg kan jo tage med" siger han og jeg smiler og nikker. "Jeg skriver lige og spørger" siger jeg, og lidt efter jeg har sendt beskeden, bibber endnu en besked ind. 

#Jo da, tag ham bare med! 

 

__________________________________________________________________________________________________________________

 

Jeg undskylder for at være fraværende, og for et lidt kedeligt kapitel.

Jeg er startet i 9. klasse, og min krop skal lige vænne sig til

at tænke så meget igen (hahah) og stå tidligt op

så det er derfor jeg ikke har haft tid til at skrive kapitler. 

Skal nok prøve at forbedre mig! 

Og bare vent, drama is on it's way!! 

xoxo 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...