He saved me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Amelia har været meget igennem på sit kun 18 årige korte liv. Hun er født og bor i London. Hun er næsten gået i en zombie lignende tilstand efter hendes elskede lillesøster dør efter et langt sygdomsforløb, og hendes forældre der ugen efter omkommer i et trafikuheld. Amelia gør intet forsøg på at komme videre, og hun har heller ingen til at hjælpe sig. Det er svært at være omringet af en konstant tåge, og føle at være helt alene i verden. Men det hele vender sig, da hun pludselig møder en der for alvor ændre hendes liv.

49Likes
46Kommentarer
6246Visninger
AA

16. Kapitel 13

The loneliest moment in someone's life
is when they are watching their whole world fall apart
and all they can do is stare blankly 

- By F Scott Fitzegerald, The Great Gatsby 

 

Jeg slår forsigtigt øjnene op og strækker mig. Jeg lader min udstrakte arm falde slapt ned, da jeg mærker min hånd slå i mod noget. "Av" hører jeg en ømme sig, og jeg trækker hurtigt min hånd til mig, og vender mig om. "ej undskyld" fniser jeg, og læner mig hen og giver ham et kys på kinden. "Er du okay?" spørger jeg om og kysser ham engang på munden. "Nu er jeg" siger han og læner sig frem om giver mig et kys på munden. 

"Hvad skal vi idag?" spørger jeg om mens vi sidder og spiser morgenmad. "Hvad har du lyst til?" spørger han om og jeg trækker på skuldrene. "Jeg troede faktisk at celebritys havde et virkelig travlt liv" siger jeg og han skubber til mig. "Det har vi også, det er meget krævende" siger han og blinker til mig, men lidt efter bliver hans ansigt alvorligt igen. "Virkelig, det har vi. Jeg skal til premiere i morgen aften, og et radiointerview om morgenen, og idag skal vi indspille lidt mere til albummet, faktisk har vi ret travlt de næste par uger, vi er jo også ved at lave en film og.." plapre han og jeg lytter interesseret med. "Det ved jeg godt, du har jo bare lige haft ferie" siger jeg og han nikker. "Men den er ved at være slut nu" han rejser sig og tager sin egen og min tallerken med ud i opvaskemaskinen. 

Jeg går efter ham. "Radiointerview?" spørger jeg og han nikker. "Spørgsmål om vores nye album og filmen, vi skal til ret mange interviews de næste uger inden filmen har premiere" siger han og jeg nikker, "Hvornår er der premiere?" spørger jeg om og Niall kigger op i mens han tænker, "d. 28 august" siger han og smiler. "Så må jeg nok hellere bestille biletter inden de bliver udsolgt" mumler jeg for mig selv og han griner. "Ja, du må hellere skynde dig!" siger han sarkastisk, velvidende om at der er mere end en månede til, og velvidende om at man slet ikke kan købe billetter endnu. Det tror jeg i hvert fald ikke. Jeg puffer til ham og han griner bare af mig. 

"Skal vi ikke gå en tur?" spørger jeg om og Niall nikker. "Med eller uden hætte?" spørger han om og jeg farer op. "Niall!" udbryder jeg og han kigger forvirret på mig "Hvad?" spørger han om og jeg ryster på hovedet og går lidt rastløst rundt. "Tror du der står noget nogle steder om vores restaurant besøg?" spørger jeg nervøst om og han rynker brynene. "Jeg ved det faktisk ikke, jeg har ikke rigtig set nogle blade eller noget, men de fleste udkommer vel også først idag?" spørger han om og jeg trækker på skuldrene. "Jeg ved det ikke" siger jeg og sukker. "Kom, lad os gå den tur" siger han og går ud og tager sko på. Og det samme gør jeg. 

Vi tager elevatoren ned denne gang, og kort tid efter står vi ude på vejen. "Venstre eller højre?" spørger han om og jeg trækker ham mod venstre. "Jeg vil gå på London Bridge idag" siger jeg og han nikker. "Javel, burde vi så ikke køre?" spørger han og jeg stopper op og ryster på hovedet. "Vi tager metroen idag" siger jeg og han klør sig i håret. "Metroen?" spørger han uforstående. Jeg griner af ham. "Du ved det offentlige transport middel som os almindelige mennesker benytter" siger jeg og tager han hånd og trækker ham videre. "Jaja, men altså" 

Vi ankommer til metroen og jeg syntes folk stirrer en anelse på os, men det kan også bare være mig. "Kom, vi skal herind" siger jeg og trækker ham ind i en kupé, vi finder hurtigt et sæde og sætter os ned. En ung pige sidder over for os og denne gang er jeg rimelig sikker på at det ikke kun er mig, hun stirrer virkelig på os. 

"Omg, du er Niall Horan!" siger nogle piger som går i mod os. Niall sender dem et smil og de hviner lidt. "Må vi ikke godt få din autograf" Niall nikker og tager i mod deres papir og kuglepind. "Her" siger han og rækker pigerne deres papirer. "Hvem er det?" spørger en af pigerne om, og jeg syntes hun sender mig et rimelig ondskabsfuldt blik. Niall tager min hånd og fletter den ind i hans. "Det er Amelia" siger han og sender mig et smil. "Min kæreste" afslutter han og sommerfuglene blafre igen rundt i min mave. På den ene side bryder jeg mig slet ikke om pigen, og ønsker egentlig bare at hun henvender sin opmærksomhed mod Niall igen, men jeg er så glad. Jeg er han kæreste. Jeg er kærester med Niall Horan. Jeg smiler for mig selv, men pigen løfter bare det ene øjenbryn og kigger så smilende på Niall igen. "Tusind tak for autografen, hav en rigtig god dag!" siger hun og pigerne forsætter igennem vognen. 

"Hvad var der med hende?" spørger jeg om, og Niall ryster på hovedet. "Du skal ikke tage dig af hende" siger han og læner mig over og kysser mig på kinden. Pludselig er der en der begynder at hoste kraftigt. Pigen overfor os. "Hey er du okay?" spørger jeg om og pigen hoster kraftigt videre. "Niall vil du ikke lige finde en vand i min taske" spørger jeg om og rækker ham min taske imens jeg sætter mig over ved siden af pigen, Niall rækker mig vanden og jeg giver den til pigen. "Her, drik noget" siger jeg og hun hoster videre og tager en tår af vandet. Hun hoster lidt igen, men ikke ligeså slemt som før. "Tusind tak" siger hun og tager endnu en tår. "Det er bare min allergi, hvor er det altså pinligt" siger hun men Niall ryster på hovedet. "Det skal du ikke tænke på" siger han og hun sender ham et smil. "Tak Niall" siger hun og han griner. Jeg sætter mig hen ved siden af ham igen og fletter min hånd ind i hans. "Hvad hedder du?" spørger jeg om og hun rødmer. "Heather" siger hun og sender mig et venligt smil. "Jeg er..." hun afbryder mig, "Amelia, og Niall" siger hun og rødmer endnu engang. Jeg nikker. 

"Jeg er fan af One direction" siger hun og hentyder til Niall, han lyser op i et smil. "Ej hvor fedt!" siger han og hun griner, en lille lys latter. Hendes hår er også lyst, og hendes øjne store og dybblå. "Du er han kæreste?" siger hun, men det er ment som et spørgsmål rettet til mig og jeg nikker. "Det er jeg vel" siger jeg og griner. "Jeg vidste ikke du havde en kæreste" siger hun henvendt til Niall og han trækker på skuldrene. "Vi er vel også først officielle nu" siger han og hun smiler. "I er altså søde" udbryder hun og rødmer så og kigger ned i jorden. "Tak" siger jeg og hun skubber sit pandehår væk fra øjnene. "Hvor er i på vej hen?" spørger hun om. "London Bridge" siger jeg og hun spærrer øjnene op. "Så skulle i havde været af ved sidste stoppested" udbryder hun og jeg sukker tungt. "Typisk" mumler Niall og jeg nikker. "I kan stige af her, jeg skal også af, så kan jeg følge jer derhen hvis det er?" siger hun og jeg nikker. "Vil du virkelig det? Tusinde tak!" siger jeg og vi stiger allesammen ud af metroen. Heather er ikke særlig høj, hun er så fin og lille og ser så skrøbelig ud, og jeg bliver i tvivl om hvor gammel hun er. "Hvor gammel er du?" spørger jeg om og hun vender sig om mod mig. "Jeg er sytten, hvad med dig?" spørger hun om. "Atten" siger jeg. Overrasket over hendes alder, hun ser yngre ud, men virker samtidigt ældre. 

"Vil du ikke fortælle noget jeres album og film?" spørger Heather om og Niall griner. "Jeg må jo egentlig ikke afslører noget, men siden du gør noget for os, kan jeg vel godt sige lidt" siger han og begynder at fortælle. 

Heather er sød, og slet ikke som de andre fans jeg har mødt i sammenhæng med Niall. Hun virker nede på jorden, og behandler Niall som var han en hver anden dreng. Hun virker ikke som om hun forventer noget fra ham. Det kan jeg godt lide, men jeg bliver ikke Jaloux. Niall er min, kun min, og jeg er hans. Det ved jeg nu. 

"Tusind tak igen" siger jeg da vi endelig er ved broen og hun griner sin lille perlelatter. "Det var da så lidt." siger hun, hun skal lige til at gå da jeg tager fat i hendes hånd. "Skal vi ikke ses en dag?" spørger jeg om og hun lyser op. "Jo, det vil jeg rigtig gerne!" siger hun. "Du kan skrive dit nummer ind i min telefon her" siger jeg og rækker hende min telefon. Niall står bare og ser tålmodigt til. "Vi ses" siger Heather inden hun går over vejen, og forsvinder rundt om næste hjørne. 

"Nej hvor var hun sød!" udbryder jeg, og Niall tager min hånd og vi går sammen mod broen. "Ja hun var, hende kunne jeg virkelig godt lide" siger Niall og jeg puffer til ham for sjov. Han griner, "Stop nu, du ved hvad jeg mener" siger han og jeg nikker. 

Vi går rundt på broen og snakker. Jeg kan ikke lade være med at lægge mærke til at der en gang i mellem er nogle der tager deres telefoner frem og tager billeder af os, jeg føler mig egentlig en smule krænket, men det ser ikke ud til at det går Niall på, så jeg klemmer bare han hånd en smule hårdere, men han løsner sin hånd og lægger sin arm omkring mig. "Hvornår skal du mødes med drengene?" spørger jeg om og Niall finder sine rayban solbriller frem og tager dem på, jeg finder også mine og tager dem på. "Først i aften" siger han og læner sig frem og giver mig et kys på munden. Klik klik. Flere billeder bliver taget og jeg skubber ham væk. "Hvad er der?" spørger han om og jeg ryster på hovedet. "Det er bare at de tager billeder af os" siger jeg, han giver mig et lille kys på næsen. "Og hvad så?" spørger han om, men jeg kan mærke at han godt ved hvad jeg mener. 

***

"Ameliiiiiiiiaaaaaa" råber Louis da jeg kommer ind i studiet sammen med Niall. "Loooouiiiis" siger jeg og griner. "Åh nej, skal vi nu hænge på hende igen" siger Zayn og blinker til mig og jeg rækker tunge af ham."Pas på Malik" advarer jeg og han griner helt hysterisk af mig. "Ej, jeg bliver her ikke så længe, jeg bliver hentet om et kvarter" siger jeg og drengene nikker og gør plads til Niall og jeg. "Nialler" siger Liam og giver ham en kys på kinden da han sætter sig ned. Niall griner bare. "Har vi noget mad, jeg sulter" klager Niall. "Derover" siger Harry og peger på et bord med snacks bag ham, Niall springer op og smasker snacks i sig. "I er overalt på twitter, det ved i godt ikke?" siger Zayn og kigger på mig, jeg ryster på hovedet og rækker ud efter hans telefon. Zayn giver mig den, og jeg ruller straks ned ad skærmen, der er fyldt med billeder af os. Nogle søde beskeder, andre knapt så søde. 

She dosen't derserves him. She's so ugly. Why would he date someone like her? I heard that she had botox. Hvis jeg nogensinde ser hende slår jeg hende ihjel. Jeg så hende idag, hun er virkelig grim. Det fortsætter, og selvom jeg bagefter læser de søde kommentare, har de dårlige ødelagt det hele. Jeg får tåre i øjnene, men tørre dem hurtigt væk. Det var meningen det her skulle være den perfekte dag. Min mobil summer, og jeg hiver den op ad lommen. 

#Er her nu 

Skriver Grace, og jeg rejser mig hurtigt, og rækker Zayn sin telefon. "Jeg er nødt til at gå nu" siger jeg og går hen hurtigt hen mod døren, jeg vil ikke havde at Niall ser hvor ked af det jeg er. "Amelia, vent lige" råber han efter mig, og jeg vender mig ikke om da jeg råber tilbage. Jeg kan hører han følger efter mig "Vi ses i morgen, ikke" og jeg kan høre han stopper op, og da jeg vender mig om, er han væk. Jeg tørrer lidt flere tåre væk fra min øjne og da jeg kommer ud, står der en del teenage piger klar med deres telefoner, først skriger de, og da de opdager at det bare er mig holder de hurtigt op, men de tager dog nogle billeder af mig alligevel. Jeg tager hurtigt mine solbriller på og styrter hen til Grace bil. 

"Hej" siger hun glad da jeg kommer hun i bilen, og jeg falder hulkende sammen da hun har lukket døren. "Jamen dog, Amelia" siger hun og lægger en hånd på min ryg. Hun lader mig græde ud et øjeblik, "Hvad er der sket?" spørger hun om. Jeg tager en dyb indånding og sætter mig op. "Det er bare, alle fansene, og twitter, de skriver onde ting om mig, fordi jeg er sammen med Niall og.." mumler jeg og jeg kan næsten ikke selv forstå hvad jeg siger. "Det skal nok gå" mumler Grace og jeg hulker lidt mere. "Jeg tror bare de er misundelige" siger hun og aer mig på ryggen. Jeg nikker. "Han er berømt, og selvfølgelig vil de havde ham for sig selv" jeg nikker. Jeg ved hun har ret. "Det ved jeg" mumler jeg. "De skal lærer at acceptere det, og det kommer de til på et tidspunkt. Og bare rolig, intet af det de skriver er rigtigt, det er jeg helt sikker på" siger hun, som om hun har læst mine tanker. Jeg snøfter endnu engang og Grace starter bilen. "Tak" snøfter jeg og hun sender mig et smil. "Tro mig, det skal nok gå over" siger hun og jeg føler mig allerede mere lettet. "Hvornår må jeg møde denne Niall?" spørger hun om og jeg kigger ud ad vinduet et øjeblik. "Jeg snakker lige med ham, de har et ret travlt skema her for tiden" siger jeg og hun nikker. "Du siger bare til når du har fundet ud af noget så" siger hun og jeg nikker. 

Da vi kommer hjem går jeg hurtigt ind på mit værelse, og tænder min computer og logger på twitter. Jeg er stadig trist, men jeg prøver på ikke at lade mig gå det på. Desuden er der ingen der ved at det her er min twitter profil. 

#Haters can't bring me down

skriver jeg som twitter besked. 

Pludselig ringer min telefon, og jeg fisker den op ad lommen. 

Det er ukendt nummer. Jeg tager den alligevel. "Det er Amelia" siger jeg og der går lidt tid før stemmen i den anden ende svare. "Hey Amelia, det er Sarah, jeg tænkte på om vi ikke skulle hænge ud en dag?" spørger hun og jeg bliver så overrasket at der går virkelig lang tid før jeg svarer. Jeg bliver også vred. Virkelig vred. "Amelia?" siger hun, men jeg svarer stadig ikke. "Nej tak, det har jeg ikke lyst til" siger jeg og skal til at smide røret på. "Hør her Amelia, jeg er virkelig ked af det jeg har gjort, men kan vi ikke starte på en frisk?" spørger hun om og jeg sprudler af raseri, hvad bilder hun sig ind? "Du tror du bare kan undskylde og så er alting som det var før, eller hvad?" spørger jeg hende om og jeg kan hører hun sukker. "Nej, altså. Jeg tænkte bare, vi var så gode veninder. Vi burdet  kunne finde ud af det her" siger hun, og jeg får næsten, men også kun næsten ondt af hende. Jeg savner vores venskab, det gør jeg. Men jeg kan ikke klare at blive svigtet engang mere, på den anden side fortjener alle vel en chance ikke? Ligesom jeg gav Grace en chance mere? Jeg sukker. "Du får en chance, én chance Sarah" siger jeg. "Ja, selvfølgelig" siger hun og jeg sukker endnu engang. Det her er egentlig ikke noget jeg har lyst til, men jeg er alt for naiv. "Vi kan mødes i hyde park i morgen.... klokken et?" spørger hun om. "Mmmh" siger jeg og hun lyder glad da hun siger farvel og lægger på. Jeg lægger mig bare ned på sengen og sukker dybt endnu engang. Mit bryst gør ondt, og jeg folder mig sammen i fosterstilling. Luften føltes tyk, og jeg har svært ved at trække vejret. Jeg ligger sådan indtil jeg falder i søvn. For første gang i lang tid har jeg mareridt igen. Men det er ikke kun et forfærdeligt mareridt, det er også et flashback. 

"Er du Amelia?" spørger en politibetjent mig om, han har kort brunt hår, og et grovt ansigt. Han ser på mig med medlidenhed, men jeg tænker ikke over det. "Ja det er mig, metroen brød sammen" siger jeg og peger ned mod stationen. "Det ved jeg" siger han og hans ansigt er helt alvorligt. "Du er nok nødt til at komme med mig, der er noget jeg skal fortælle dig" siger han og begynder at gå over mod sin bil. Jeg følger efter. Jeg sætter mig ind i bilen og han starter motoren. "Hvad, hvor kører vi hen? Mine forældre kommer og henter mig om lidt" siger jeg, og manden holder sit blik stift rettet mod vejen. "Amelia, du skal være helt forberedt på det jeg fortæller dig nu, okay" siger han, og strammer sit greb om rattet en smule. Jeg tager en dyb indånding. Hvor slemt kan det være. "Dine forældre.." han sukker, og et øjeblik forstår jeg ikke hvad han fabler om, "Hvad er der med mine forældre?" spørger jeg om og han strammer sit greb om rattet endnu mere, hans hænder blive næsten blålige. "De er døde" siger han, og der falder min verden fra hinanden. Jeg falder sammen og tårene får frit løb. Jeg skriger, politibetjenten kører fortsat ligeud. "Stop bilen" mumler jeg og han kigger forvirret på mig. "STOP BILEN" skriger jeg og han bremser hårdt op og jeg styrter ud af bilen, jeg falder ned på min knæ og skriger af mine lungers fulde kraft. Luften er så tyk, jeg kan ikke få vejret. 

 

___________________________________________________________________________________________________________________________________

 

Så allesammen! Her er et lidt længere kapitel til jer! 

Jeg ved der sker en masse ting i det her kapitel, men jeg syntes det passer fint ind. 

Hvad syntes i om at Sarah har taget kontakt til Amelia igen? 

Tusind tak for likes, og favoritter, men jeg syntes virkelig ikke i kommentere så meget? 

 I kan kommentere lige hvad i vil, søde beskeder, konstruktiv kritik, whatever. 

Hav en rigtig god aften/dag/nat! :)

xoxo

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...