He saved me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Amelia har været meget igennem på sit kun 18 årige korte liv. Hun er født og bor i London. Hun er næsten gået i en zombie lignende tilstand efter hendes elskede lillesøster dør efter et langt sygdomsforløb, og hendes forældre der ugen efter omkommer i et trafikuheld. Amelia gør intet forsøg på at komme videre, og hun har heller ingen til at hjælpe sig. Det er svært at være omringet af en konstant tåge, og føle at være helt alene i verden. Men det hele vender sig, da hun pludselig møder en der for alvor ændre hendes liv.

49Likes
46Kommentarer
6324Visninger
AA

14. Kapitel 11

"Sometimes you've
got to be able to listen
to yourself amd be okay
with no one else understanding

 

- Christopher Barzak 

 

Jeg vågner ved lyden af min alarm, og strækker søvnig armen ud for at slukke den. Jeg er træt, og mest af alt har jeg lyst til at ligge her i min seng resten af dagen. Men jeg ved godt at det ikke ville gå, min tante og onkel kommer hjem idag. hurraaaaa. Jeg tænker stadig på det Niall sagde, om at snakke med dem. Men det er ikke noget jeg har tænkt mig at gøre foreløbigt. Han kender dem slet ikke, han ved ikke hvilke kræfter jeg er oppe i mod. Jeg vender mig søvnig om og lægger lige ti fem minutter mere, inden jeg rejser mig og går ud i køkkenet. Her ser fint og rent ud, og min tante kan ikke sætte en finger på noget. 

Jeg finder en skål frem og cornflakes og mælk og sætter mig ind foran fjernsynet, og ser Americas Next Topmodel. Egentlig et underligt program, man skal være smuk, og udadvendt, og havde den rette personlighed for at vinde? Man skal være perfekt. Det giver vel egentlig folk et forvrænget syn på os "almindelige" mennesker, ikke? Jeg sukker, og slukker for tv'et da jeg er færdig med at spise. Jeg går ud og skyller tingene af, og sætter dem i opvaskemaskinen. Pludselig ringer min telefon henne på bordet, og jeg går langsomt over og tager den. Det er Grace. 

"Hej" mumler jeg ind i røret, og telefonen kradser lidt før hun svarer. "Hej Amelia, vi er i England nu, og vi kører fra lufthavnen om lidt, så vi er nok hjemme om en halv times tid" siger hun, og man kan hører en masse mennesker i baggrunden. "Jaja, det er fint" siger jeg og sukker. "Så ses vi snart" siger hun og jeg skal lige til at lægge på. "Jeg skulle hilse fra Kenn" siger hun hurtigt, og telefonen rasler igen. "Hej Amelia, hvordan har du haft det?" spørger Kenn om i den anden ende. "Hej, jeg har haft det helt fint" siger jeg, "Du kan fortælle mere om det når vi kommer hjem" siger han og jeg smiler lidt "I kan også fortælle om jeres tur" siger jeg, og jeg er sikker på det kommer bag på ham. Jeg er interesseret i dem for en gangs skyld, og jeg er sikkert som en helt ny person når de træder ind ad døren. Fuld af energi, uden mit triste og deprimerende ydre. Og uden mine breakdowns. Det er sjældent de kommer, og slet ikke i ligeså stor grad. Jeg giver Niall skylden. "Ja, vi ses om lidt" siger han og jeg siger også farvel og lægger på. 

Jeg går ind på mit værelse og tager noget tøj på, jeg tager et par sorte jeans, og en mørkeblå tshirt på. (link i kommentar) Og reder mit hår igennem. Idag lader jeg det bare hænge løst. Derefter går jeg ud og børster tænder, og sætter mig ind i stuen og tænder for tv'et. 

***

I hvad der føltes som et sekund efter åbnes døren, og jeg kan se at det er Grace og Kenn. "Heeeeej" råber Kenn og jeg rejser mig fra sofaen for at gå ud og tage i mod dem. Jeg lytter vel egentlig en smule til Niall råd. Jeg kan da i det mindste give Kenn en chance. Men ikke Grace, aldrig i livet. "Hej!" siger jeg og smiler da jeg kommer ud i gangen, jeg tager hurtigt en af taskerne og sætter den ind i stuen. Kenn følger efter med en anden taske. "Her ser jo helt fredeligt ud" siger han og jeg ser forvirret på ham. Havde han regnet med at jeg har holdt fest eller hvad? Han ryster bare på hovedet af mig, og Grace dukker op bag ham. "Hej Amelia, vil du ikke lige hjælpe med den sidste taske?" spørger hun og nikker mod gangen og jeg nikker modvilligt. 

"Hvordan var jeres tur?" spørger jeg om da vi alle sidder om spisebordet og spiser frokost, selvom jeg lige har spist morgenmad. "Rigtig god, vi fik både set Eifeltårnet, og Louvre, sejlet  på Seinen og alle de store serværdigheder i Paris. Og vi boede på et hyggeligt hotel" siger Kenn og Grace nikker. "Og det var rigtig dejligt vejr, vi så også Notre Dame" siger hun og tager en bid af sin sandwich, og jeg nikker. "Det lyder hyggeligt" siger jeg og smiler og tager selv en bid af min mad. Kenn ser en smule overvældet ud, jeg tror han er overrasket over mit humør. "Hvad har du lavet?" spørger Kenn om, og jeg tygger af munden før jeg svarer. "Jeg har ikke lavet så meget, jeg har bare været sammen med nogle venner jeg har fået" siger jeg og Grace løfter det ene øjenbryn. "Hvilke venner?" spørger hun om og Kenn sukker. Hvilket jeg godt forstår, kan hun ikke være ligeglad eller hvad? "Bare nogle drenge, som er super søde og virkelig sjove" siger jeg og tager endnu en bid. "Det lyedr hyggeligt" siger Kenn inden Grace kan nå at få sagt noget, så hun sukker bare tungt. 

Vi spiser færdig i stilhed, og Kenn sender mig af og til et smil hen over bordet. "Vi har faktisk et par gaver med hjem til dig" siger han og rejser sig fra stolen, og kommer tilbage med, faktisk en del pakker i hånden. "Ej tusind tak" siger jeg og tager i mod pakkerne, og begynder at åbne dem. En lang sort nederdel, en mørkeblå, en hvid, og en sort crop top med tshirt ærmer, et par mørkeblå jeans, og nogle smykker var hvad de havde med til mig. Virkelig vildt, og dejligt og skønt og alt det. Jeg bliver faktisk utrolig glad. "Ej tusind tak" siger jeg og overvejer næsten at rejse mig og give dem begge et kram. Men det er måske alligevel for meget for os allesammen. "Det var da så lidt" siger Grace, og sender mig et venligt smilt. Et venligt smil, wow. Der er virkelig sket noget hos og allesammen, og jeg føler mig en smule lettet faktisk. Jeg tager tingene i min favn, og går ind på mit værelse og lægger det pænt ind i skabet. Jeg tænder min computer, og sætter mig til at se film. Jeg føler mig underligt udmattet, og orker ikke rigtig andet. 

***

Jeg vågner ved at der er en der kalder på mig, Kenn. Jeg er åbenbart faldet i søvn til filmen, som er slut for lang tid siden. "Hvad?" råber jeg, "Der er mad" råber Kenn tilbage og jeg kigger på klokken. Kvart i seks, wow dagen er gået hurtigt, og jeg bliver helt forvirret et øjeblik. Jeg rejser mig kluntet fra sengen, og får bevæget mig ud i stuen og sætter mig ved bordet. Vi skal havde kyllingebryst, salat og flute. "Det ser lækkert ud" siger jeg og tager et stykke kylling, og Grace smiler til mig. 

"Tak for mad" siger jeg da vi er færdige med at spise. Jeg hjælper med at bærer ud, og går så ind på mit værelse igen. Jeg sætter mig lidt på facebook, da min telefon ringer. Jeg tager telefonen op, og smiler for mig selv da jeg kigger på displayet. 

"Hej" siger jeg glad ind i telefonen, og får næsten sommerfugle i maven. "Hey Amelia" lyder en glad Niall i den anden ende af røret. "Jeg ville bare lige snakke lidt inden vi skal spille" siger han og jeg smiler endnu mere. "Jamen, hej så" siger jeg og han griner. "Hej." 

"Hvad tid skal i på?" spørger jeg om, "klokken halv ni, det er en lidt sen koncert" siger han og jeg nikker. "Jeg savner dig allerede" siger jeg og han griner, "savner også dig." Jeg savner ham vel, men jeg indrømmer at det ikke er helt vildt. Det er jo kun tre dage han er væk, det kan jeg nok godt overleve, ikke? "Hvad laver du så?" spørger han om, og jeg sætter mig lidt mere op i min seng. "Ikke så meget, jeg har lige spist. Grace og Kenn er jo kommet hjem" siger jeg, og der er stille et øjeblik. "Har du tænkt dig at snakke med dem?" spørger han om og jeg sukker. "Niall, det tror jeg altså ikke, okay?" siger jeg og han sukker også. "Det må du selv om, men det ville altså være meget bedre hvis..." 

"Det går nok" afbryder jeg ham, og jeg kan lige se ham får mig ryste på hovedet. "Havde de en god tur?" spørger han om. "Mmmh" siger jeg, "De havde gaver med hjem til mig" han griner. "Hvad havde de med?" Spørger han om, og jeg griner lidt. Ikke fordi det er sjovt, men fordi jeg er så glad. "Nogle croptoppe, en nederdel, et par jeans og nogle smykker" forklarer jeg. "Ej hvor skønt" siger han og prøver rigtig at lyde optimistisk, selvom jeg er sikker på at han ikke engang aner hvad en croptop er. "Ja meget" mumler jeg fraværende, og jeg kan hører det rasler i baggrunden hos Niall. Pludselig kan jeg hører stemmer, "Er det Amelia?" "Jeg vil også snakke med hende"! "giv mig røret Niall!" "Nej, giv det til mig" kan jeg hører, men jeg er ikke sikker på hvem af de andre drenge det er. "Du får dem lige på skift Amelia" griner Niall. "Jaja" siger jeg og smiler for mig selv. Det rasler før en ny stemme lyder i mit øre. "Gæt hvem" siger en stemme som jeg meget tydligt kan høre er Harrys. "Harry, jeg er jo ikke dum" siger jeg og griner. "Ej altså..." siger han surt. "Hvad så?" spørger jeg om, og han siger et eller andet til de andre. "Ikke så meget, jeg ville bare sige hej, men du får Liam nu." siger han og telefonen rasler kort før jeg kan hører Liam snakke. "Hey" 

"Heeeej Liam" siger jeg og han griner hæst. "Jeg har en Louis her der skubber helt vildt, så jeg tror bare du får ham ikke?" siger han og griner. "Hej Ammi"kan jeg hører Louis sige og jeg griner. Ammi? Virkelig? "Ammi?" spørger jeg og han griner sit søde grin. "Ja, altså Amelia kan godt virke lidt formet" og jeg bliver forvirret, og ved ikke om jeg skal tage det negativt, men vælger at lade være, det er Louis. Han er sød og sjov, og ikke ond. "Nå ja, okay" siger jeg og telefonen rasler igen. "Jeg gætter på Zayn" siger jeg da telefonen er stille et øjeblik. "You got it right babe" svarer han og griner hæst. "Hvad så?" spørger han om, "Ikke så meget, hvad laver i?" spørger jeg om, "Lige nu sidder vi på hotelværelset og venter" siger han. "Niall vil snakke med dig igen" mumler Zayn, "I må havde en rigtig god koncert!" siger jeg og Zayn når lige at sige tak før det rasler igen. "Hey babe" siger Niall og jeg griner. "Hej, igen" siger jeg og jeg forstiller mig at han rødmer. Han er så sød når han rødmer. 

Vi snakker længe, og jeg ligger bare i min seng, og nyder det. Da klokken bliver kvart i otte er han nødt til at lægge på, og jeg sætter mig til at se film. LOL ser jeg. Jeg elsker den film, og jeg elsker Lola og Kyles forhold. De er så søde sammen. Det perfekte par. Det  får mig til at tænke på Niall og jeg. Vi er vel langt fra det perfekte par? Eller er vi? Er vi overhovedet et par? Jeg er så forvirret, og prøver at lukke af og koncentrere mig 100% om filmen. Da filmen er færdig sætter jeg endnu en på, denne gang The last song. Jeg er ret vild med Miley Cyrus, og så er de to film altså også virkelig gode! 

Jeg falder i søvn til filmen, og vågner om natten med lyset tændt på mit værelse, og min computer stående på skødet. Jeg fjerne computeren og går ud mod toilettet, Kenn er stadig oppe. "Amelia?" spørger han og jeg går ind i stuen til ham. Han ser fjernsyn. "Er Grace gået i seng?" spørger jeg om og han nikker. "Du ser så glad ud" siger han, og det kommer helt bag på mig at han er så ligefrem. "Jeg føler mig også gladere" siger jeg og han nikker. "Det er jeg glad for" jeg sender ham et smil og han gengælder. "Jeg tror jeg vil gå i seng, jeg er virkelig træt" siger jeg og kigger han på klokken, den er kvart over tolv. Kenn nikker og jeg går ud på toilettet og børster tænder, og tisser før jeg går ind og lægger mig igen. 

Jeg falder hurtigt i søvn. 

 

__________________________________________________________________________

 

Så er jeg hjemme, og her er endnu et kapitel til jer! 

Hvad syntes i? 

Kapitlet er jo ikke så spændende, men syntes det var

vigtigt at få med hvordan forholdet mellem Amelia og

hendes tante og onkel med, hvordan det har ændret sig. 

Og TUSIND tak for de 38 favoritlister, det er jeg virkelig glad for! 

I må også meget gerne like, jer der ikke har gjort det. Det ville gøre mig virkelig glad! 

Hav en fantastisk dag/aften/nat alt efter hvad det er når i læser det her. 

xoxo

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...