He saved me - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 14 feb. 2014
  • Status: Igang
Amelia har været meget igennem på sit kun 18 årige korte liv. Hun er født og bor i London. Hun er næsten gået i en zombie lignende tilstand efter hendes elskede lillesøster dør efter et langt sygdomsforløb, og hendes forældre der ugen efter omkommer i et trafikuheld. Amelia gør intet forsøg på at komme videre, og hun har heller ingen til at hjælpe sig. Det er svært at være omringet af en konstant tåge, og føle at være helt alene i verden. Men det hele vender sig, da hun pludselig møder en der for alvor ændre hendes liv.

49Likes
46Kommentarer
6363Visninger
AA

12. Kapitel 10

"He looked at her
the way all women
wanted to be looked at
by a man" 

- F. Scott Fitzgerald, The Great Gatsby

 

Måske var det tanken om at min tante og Onkel ville komme tilbage i morgen, eller tanken om at Niall og de andre drenge skulle spille koncert i den anden ende af landet i morgen, og først vile være tilbage tre dage senere, der gjorde mig trist. Jeg vågner op, i min egen seng. Alene. Klokken er næsten elleve, da jeg bevæger mig væk fra min seng. Jeg går en runde i lejligheden og sukker for mig selv. Der roder en del, og jeg ved at jeg er nødt til at bruge dagen på at ryde op. Jeg sukker endnu engang og går ud i køkkenet og finder noget morgenmad frem. En besked bibber ind på min telefon. 

#Godmorgen babe, vi ses i aften! 

Jeg smiler for mig selv, og spilder cornflakes ned af mig selv. Jeg farer op af ren forskrækkelse, og bliver næsten irriteret på mig selv. Typisk dig Amelia, typisk. Jeg tørrer det værste væk med køkkenrulle, og henter en klud til at tørre resten væk. Jeg bliver irriteret, og i protest mod cornflakesene tager jeg et skive toast og propper i toastristeren. Så kan cornflakesene bare lære det! Da toasten er færdig, smører jeg et lag smør på og sætter mig ind ved bordet igen. Jeg tager min telefon op, og svarer på Nialls besked. 

#Godmorgen! Jep, hvad skal jeg tage på? 

Skriver jeg, og sender den så. Jeg er en smule forvirret om hvor Niall og jeg står. Vi er jo egentlig ikke kærester, eller er vi? Han gør mig glad, og jeg ved at han også kan lide mig, men vi er vel egentlig ikke officielt kærester. Det overrasker mig også at der ikke er nogle paparazzier der har fået billeder af os endnu, men det er også sjældent at vi går ordenligt ud. Idag er vores første officielle date, og jeg indrømmer at jeg er en smule skræmt. Vi har snakket om det og sådan, og blevet enige om at det nok skal gå. Måske er vi heldige at der ingen paparazzier er, men jeg tvivler. 

Endnu en besked bibber ind. 

#Det bestemmer du selv, men jeg lover dig at det denne gang er en ordenligt date

Skriver han, og jeg smiler ved tanken om vores 'første date' på Nandos, som egentlig ikke var en ordenlig date. Jeg svarer ikke tilbage. Niall henter mig klokken seks, og klokken er kun tolv. Så jeg har massere af tid til at rydde op. Selvom det ikke ligefrem er det jeg har allermest lyst til. 

***

Jeg bruger hele dagen på at rydde fuldstændigt op, og støvsuge og vaske gulv. Og før jeg ved at det får jeg kigget på klokken. Kvart over fem. Shit. Jeg får hurtigt vasket det sidste af gulvet færdig, og tager mit livs hurtigste bad, hvorefter jeg også tørre mit hår på rekord tid. Udover det har jeg tøjkrise og går fuldstændigt i panik. Det er typisk mig, og jeg er lige ved at begynde at græde da klokken viser kvart i seks, og jeg slet ikke er klar. 

Til sidst ender jeg dog med at finde et sæt, som jeg er nogenlunde tilfreds med (Link i kommentar) og jeg får krøllet mit hår rimelig hurtigt, men det ser okay ud. Jeg er nogenlunde tilfreds da det banker på døren. Jeg tager mine sko i hånden og går ud i gangen og åbner for Niall. "Hej" siger han og stiller sig i døren. "Hej" mumler jeg og kæmper med at få min sko på "Hvordan syntes du selv det går?" spørger han om, og jeg vælter næsten, men Niall når lige at gribe fat i min arm og trække mig op. "Øh sådan okay" siger jeg, og nærstudere ham et øjeblik. Han har et par sorte bukser på, en hvid t-shirt og en åben blazer ud over. "Selvom det ikke ligefrem går godt med dine sko, så ser du stadig helt utrolig smuk ud" siger Niall og jeg rødmer. "Du er heller ikke værst selv" siger jeg og blinker til ham. "Skal jeg hjælpe dig?" spørger han og hentyder til at jeg kun har en af mine sorte stiletter på. "Ja tak" siger jeg og han tager den anden sko, og jeg løfter min fod så han kan hjælpe mig. 

"Tak" siger jeg da jeg har fået min sko på. "Skal vi gå?" spørger han om og jeg nikker, og vi går ud, og jeg låser døren efter mig. "Er du klar til det her?" spørger Niall om og tager min hånd. "Ja, så klar som jeg kan blive" siger jeg og sender ham et smil. Selvfølgelig er jeg nervøs, men jeg har ikke lyst til at gøre Niall bekymret. "Vi kan jo også være heldige at der slet ikke er nogle der opdager os, det håber jeg da der ikke er" siger han og trækker mig ind til sig. "Samme her, men det er nu rart at gå sammen mig dig uden at du skal havde hætte, og solbriller på" siger jeg og han griner. "Meget." 

Vi kommer ud til Nialls bil og stiger ind. "Hvor er drengene idag?" spørger jeg om, og Niall starter bilen. "Hjemme hos Louis og slappe af" siger han, og jeg kommer at tænke på at de jo skal rejse i morgen, men jeg får hurtigt skubbet tanken væk. Det er kun tre dage, og tiden ligenu, Skal jeg nyde med Niall. 

Jeg lægger mit hoved mod vinduet, mens vi suser afsted. Vi kører faktisk ikke ret længe før Niall kører hen foran en stor hvid bygning, og parkere bilen. Han stiger ud og skynder sig over og åbner døren for mig. "Tak" siger jeg og stiger ud, og han tager min hånd og vi går sammen indenfor. 

"Niall Horan" siger Niall til en mand der står bag ved sådan en desk. Her er stort og flot. Men samtidig også virkelig hyggeligt. Jeg er imponeret. "Denne vej hr." siger manden og jeg kan ikke lade være med at grine lidt, jeg kan se på Niall at han har opfanget det, men siger ikke noget. Han smiler bare til mig. Folk kigger lidt i mens vi går ned gennem de mange borde, indtil manden stopper op og viser os et bord. Bordet er firkantet, lavet i mørkt træ, ligesom resten af bordene i restauranten er det dækket rigtig flot op. "Tak" siger Niall, og manden nikker så og forsvinder. 

"Han kaldte dig hr." siger jeg og fniser lidt mens Niall trækker min stol ud, og jeg sætter mig. "Det skal de jo sådan et her sted" siger han og sætter sig ned på den anden side af bordet. "Ja, men det er sjovt alligevel" siger jeg, og føler mig som et lille barn. "Korrekt" mumler han og kigger i menukortet. "Wauw, der er mange ting at vælge i mellem" mumler jeg for mig selv. "mmmh" siger Niall og vi koncentrere os begge om menukortet i rimelig lang tid. Jeg har ingen idé om hvad jeg skal vælge. 

"Jeg tager bare en steak, har du fundet ud af hvad du vil havde?" spørger han om og jeg nikker og klapper menukortet sammen. "Jep, jeg skal bare havde sådan en spinatwrap" siger jeg og Niall nikker. Han rækker hånden op i vejret, og to sekunder efter står en tjener klar til at tage imod vores bestilling. "Nr. 83, og 77, og hvad skal du havde at drikke Amelia?" spørger han om. "En vand, tak" siger jeg og sender tjeneren et smil. Det er en ung pige, og hun ser en smule nervøs ud, og det går op for mig at hun nok godt ved hvem Niall er. "Jeg skal også havde en vand" siger han, og tjeneren tager menukortene, nikker og forsvinder. "Hun så noget nervøs ud, hun er nok ny" mumler Niall og jeg begynder at grine af ham. "Hvad?" spørger han og ser forvirret ud. "Det var nok ikke derfor hun var nervøs" siger jeg og griner lidt igen. "Nårh" siger han og rødmer. "Det havde jeg ikke lige tænkt på." 

"Din tante og onkel kommer hjem i morgen, ikke?" spørger Niall om og jeg nikker. "Jeg har bare savnet dem helt vildt" siger jeg sarkastisk, og i et øjeblik føler jeg mig vildt ond. "Nej, undskyld det var ikke pænt sagt" siger jeg og kigger ned i bordet. Niall tager fat i min hage og løfter mit hoved op. "Du bliver nødt til at tage en snak med dem når de kommer hjem, om hvordan du har det med dem og sådan" siger han og jeg ryster på hovedet. "Det kan jeg da ikke!" udbryder jeg, og Niall griner. "Det er du nødt til" jeg sukker og ruller øjne af ham, for sjov selvfølgelig. "Hey" siger han, og vi griner begge to. 

"En spinatwrap?" siger tjeneren som nu er kommet tilbage, "Det er til mig" siger jeg og hun stille en aflang firkantet tallerken foran mig. Wrapsene er lysegrønne og skåret ud så de står op, det ser meget elegangt ud. "Og en steak til dig" siger hun og sender Niall et nervøst smil, og stiller tallerknen foran ham, og han sender hende et smil "Tak" siger han, efter hun også hat sat vores glas med vand. "Må jeg ikke godt få din autograf" udbryder hun, og ser sig nervøst omkring. "Jo selvfølgelig" siger Niall og ser helt rolig ud. Hun finder papir og en kuglepind frem og rækker det til ham. "Hvad hedder du?" spørger Niall pigen om, "Jessica" siger pigen nervøst, og Niall skriver på sit papir og rækker det derefter tilbage til pigen. "Tusind tak!" udbryder hun, og sender mig et smil. Og derefter forsvinder hun. "Det må du altså undskylde" siger Niall og jeg ryster på hovedet. "Det skal du slet ikke tænke på, hun var da vildt sød!" siger jeg og griner lidt. 

Vi spiser i tavshed. Jeg ved at Niall er sulten, og derfor ikke rigtig siger noget, og det samme er jeg. Der er kommet en del flere mennesker da vi er færdige med at spise. "Jeg er helt proppet" siger jeg og Niall nikker "samme her." 

Vi sidder længe og snakker, og drikker vin. Jeg har aldrig rigtig brudt mig om vin, men denne her er overraskende god, og vi får hurtigt tømt en flaske. "Jeg tror hellere vi må gå nu" siger Niall og jeg nikker. "Det er nok en god idé" siger jeg og rejser mig fra stolen. Jeg føler mig en smule beruset, men jeg er slet ikke fuld. "Kom siger" siger han og tager min hånd, og vi går ned igenne alle bordene. "Skal du ikke betale?" spørger jeg om og stopper og skal til at gå tilbage, men Niall ryster bare på hovedet. "Jeg har lagt penge" siger han og trækker mig med ud igen. 

Da vi kommer ud er der ret mange mennesker. "Niall hvem er hende pigen?" "Niall er i kærester" "Niall kig herover" FLASH "Niall fortæl os lidt om hvem du har med" spørgsmålene bliver ved, og der er blitz alle vegne jeg kigger. Hvordan har folk dog fundet os? Niall holder stadig stramt fast i min hånd, og holder mig tæt indtil sig. Han svarer ikke på nogle af spørgsmålene og vi får kæmpet os ud til hans bil, og sat os ind. "Er du okay?" er det første han spørger om da vi har sat os ind og lukket dørene. "Jaja, jeg har det fint" siger jeg, men er en smule rystet over hvor vildt det har været. "Det må du altså virkelig undskylde" siger han og starter bilen. "Det er okay, jeg gik jo selv med til det" siger jeg og sender ham et smil. Vi får kørt væk, og ud på vejen. 

"Det er jo helt sindsygt" mumler jeg og han nikker. "Sådan er det" mumler han. Det er blevet mørkt udenfor, og jeg kan ikke se hans ansigt. "Vi skal nok overleve det her" mumler han og jeg nikker selvom jeg ved at han ikke kan se det. "Ja selvfølgelig. Et par paparazzia her og der kan ikke stoppe op" siger jeg og griner. Det samme gør han. "Jeg er så lettet" siger han pludseligt, og jeg bliver forvirret. "Hvad mener du?" spørger jeg om. Niall drejer om et hjørne, og svare så. "At du har taget det så pænt, jeg var så bange" mumler han. "Jeg har selv sagt ja til det, så må jeg tage konsekvenserne" siger jeg og jeg kan skimte i lyset at han smiler. "Intet kan forhindre mig i at være sammen med dig, heller ikke par paparazziaer" siger han og jeg smiler for mig selv. 

"Hvor er vi på vej hen?" spørger jeg om og kigger ud af vinduet. Jeg kan ikke rigtig genkende noget af det her. "Jeg vil bare vise dig noget" siger han og jeg læner mit hoved op ad ruden. 

Niall stopper bilen og stiger ud, det samme gør jeg, og går over ved siden af ham. Her er så smukt og perfekt. Vi står og kigger ud over floden, og man kan se London på den anden side. Jeg holder vejret et øjeblik, bange for at ødelægge øjeblikket. "Wauw, her er virkelig smukt" ånder jeg ud og Niall nikker og tager min hånd."Det er et af mine ynglingsteder" siger han og jeg nikker forstående. Her er fantastisk. Vandet er mørkeblåt, næsten sort, og London på den anden side spejler sig. I det fjerne kan man skimte London bridge, og man kan også set et par biler suse forbi på den anden side. "Ét af dine ynglingsteder?" spørger jeg om og Niall griner let. "Jeg skal nok vise dig de andre en anden dag" siger han og trækker mig ind til sig og jeg lægger mig hoved på hans bryst. "Vi har massere af tid" mumler han. Jeg har lyst til at spørge ham hvad han mener, og sige at han ikke kan være sikker på den slags. Men lader være. 

Niall tager sine hænder omkring mit ansigt og placere sine læber på mine, det er et kys fuld af følelser, og et øjeblik er jeg helt sikker på at jeg svæver. Denne gang er det mig der udvikler kysset, og jeg kan mærke Niall smiler, det samme gør jeg, før vi kysser videre. 

"Jeg kommer sådan til at savne dig" siger jeg da vi trækker os væk fra hinanden. "Amelia, det er jo kun tre dage" siger han og giver mig et kys på munden. "Ja, men alligevel" siger jeg, og han nikker. "Jeg kommer også til at savne dig" mumler han og giver mig tre små kys på munden. 

Vi sætter os ned på noget beton ud over vandet, sådan så vores fødder dingler over vandet. Niall holder min hånd, og vores fingre er stramt flettet sammen. Vi snakker i lang tid, om alt og ingenting. Intet vigtigt, specielt eller stort. Men om alle de små ting, som folk så tit glemmer. 

"Vi er nok nødt til at tage hjem nu" mumler Niall og jeg nikker modvilligt. Han kigger på sit armbåndsur. "Den er et" siger han og jeg gør mine øjne store et øjeblik. Er den allerede et? "Hold da op" mumler jeg og Niall rejser sig og trække mig op. "Hvad tid er det i skal afsted i morgen?" spørger jeg om, og vi går over mod bilen. "Klokken syv" siger han og jeg kigger ned i jorden. "Du får jo næsten intet søvn så" siger jeg og føler mig en smule skyldig, men han trækker bare på skuldrene. "Jeg kunne sagtens undvære søvn, hvis jeg tilbragte tiden med dig" siger han og jeg rødmer. Han er så sød. "Hold op" mumler jeg og sætter mig ind i bilen. "Kom her" siger han og jeg vender hovedet mod ham og han giver mig et kys på munden. Han starter bilen og vi kører hjemad. 

_________________________________________________________________________________

 

Så er der endnu et kapitel til jer! 

Hvad syntes i? 

Jeg kunne godt tænke mig at vide om i helst vil havde de korte kapitler

og så der kommer et hver, eller hver anden dag. 

Eller vil i hellere havde nogle lidt længere som så kommer hver anden, tredje eller

fjerde dag?`

Tak for likes, favoritlister og kommentare! 

Det reder virkelig min dag! 

Fortsæt god aften! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...