At finde lykken

Novellen handler to søskende, som er draget ud for at finde lykken. den er ikke ret lang men, vældig god (hvis jeg skal sige det selv). Det er en, som jeg har skrevet til terminsprøven i 8. klasse.

1Likes
3Kommentarer
813Visninger
AA

2. tvivlen!

 

Endelig er det morgen! Det er i hvert fald lyst. Solen er stået op, og dens stråler svæver over Viborg by.  Byen er stadig tom, butikkerne er stadig lukket og de hjemløse er stadig bevidstløse et sted som ingen ved hvor er. I dag skal vi finde lykken.

”Vågn op Jesper!” jeg rykker i ham for at få ham op. Med et støn og et grynt vågner han og åbner øjnene og skimmer mod morgensolen, der møder ham. ”Vi skal videre. Ellers når vi ikke et tog i dag.” Jeg ved ikke hvornår der går et tog, og jeg har heller ingen penge, men Kess siger, at man kan gemme sig på togets toilet. Så bliver man ikke opdaget.

Vi går hen til den lille station, og venter på en perron. Solen er næsten helt oppe nu. Der er meget få mennesker på perronen. En høj lyshåret dreng står og gaber, mens han sms’er. Måske skriver han med sin lykke. Et ungt kærestepar står og siger farvel til hinanden. Siger farvel til deres lykke. En lille dame sidder på en bænk og kigger op i luften. Hun tænker sikkert på sin lykke. Så er der os. Jesper og mig. Jesper sidder og halv sover på den kolde jord, og jeg står og kigger omkring på folk­ene.

Jeg savner mor og far, og jeg ved, at de også savner mig og Jesper. Hvad mon de laver nu.

”Jeg vil gerne hjem,” hvisker Jesper.” Jeg vil ikke med til København. Og jeg vil ikke have at du tager af sted. Kan vi ikke vente med at finde lykken, til vi bliver lidt ældre?”

Jeg er også begyndt at tvivle på det med at tage til København. Måske kan man ikke kun finde lykken i København. Måske kan man ikke finde lykken ved at lede efter den. Det kan være, at man kun finder lykken ved at lade være med at lede!

”Kan vi ikke godt tage hjem, var?” Han græder lige så stille. Jeg får også tårer i øjnene nu. Toget mod København kommer kørende og standser med et støn foran os. Folk stiger af toget. Blandt de af stigende er der en mørk pige. Hun ser trist ud, men lyser op da hun ser den lyshårede dreng. De løber mod hinanden og kysser, da de mødes. Og hånd i hånd går de fra stationen.

Jeg vil heller ikke til København alligevel. ”Kom Jesper! Rejs dig op,” siger jeg og rækker min hånd ned til ham. Han kigger op på mig, og en tåre triller ned af hans kind. ”Vi går hjem. Vi finder ikke lykken nogen steder. Den skal nok finde os. Jeg ved ikke hvornår, men den skal nok finde os.”

 

 

Hans øjne lyser op, og med den ene hånd tørrer han øjnene, og med den anden tager han min hånd, og sammen går vi fra stationen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...