♥ The Lonely ♥

-Vi er i år 1042...

Daniella og William var som skabt for hinanden indtil tiden kom, den tid hvor de skulle giftes. Men dagen før brylluppet sker der et uheld, bruden dør! Alle var enige om at det aldrig kunne være William, de var jo det bedste par. Men Aldrig og aldrig... Og selv William ved ikkee at der er en der lurer på ham i mørket, en uskyldig skabning, der mest af alt venter på hævnen...

3Likes
8Kommentarer
1003Visninger
AA

5. Selvmord, og genfærd

William vågnede ved et skud kunne høres. Han far op, var betjenten kommet? Han løb ud i køkkenet. Der lå Monika, flydene i en blod pøl, med en revolver i hånden. Han gispede efter vejret, hun stolede ikke på ham. Nu var han alene, the lonely. Han havde været med til at dræbe tre. Han gik stønnende hen i parken. En betjent standsede ham, hans hjerte sprang et slag over. "H...h...hvad er der?" stammede han bange. "Haha, du lyder som en der har begået mord! Er du bange for mig eller hvad?!" betjente lo, og gik videre. William rystede stille på hovedet. Det var kun ham der vidste han var morder, ingen andre kunne han stole på. Kun ham selv, han var jo alene nu. The lonely! Han satte sig ned i det nyklippede græs. Han var en morder, en meget træt og ivrig morder. Han vågnede ved at et par skrigene børn kom løbende. Han rejste sig hurtigt op og børstede lidt støv af tøjet, så gik han videre rundt i den store park. Da klokken nærmede sig spisetid begav han sig hen imod en krog. Inde på krogen var stemningen presset. En flok fulde mænd dansede rundt. William satte sig i et hjørne, og straks kom en flot, høj dame gående hen imod ham. "Hvad er så dit navn?" spurgte hun og slikkede sig om læben. Han sank en klump, han skulle anstrenge sig for at lyde normal og perfekt. "William, hvad med dig smukke?" hans ord kom ud som en hurtig sætning. Hun blinkede til ham. "Julia. Jeg kan købes." han rystede på hovedet, han ville ikke købe sådan en sex-maskine. Derefter begav han sig hjemad. Han kastede sig i sin seng, helt alene var han nu. Hverken Daniella eller Monika levede! Han kunne næppe tro på det, han var en morder. Han plegede nu at være en venlig mand, ærlig og sød. Men ikke mere, nu var han blevet ondskaben selv! Han satte sig i en krog. En hvisken kunne høres i hele rummet. "Du dræbte mig, morder!" det var Daniellas stemme, han gispede højt. "Ja, du dræbte mig og min datter!" råbte en mandlig stemme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...