♥ The Lonely ♥

-Vi er i år 1042...

Daniella og William var som skabt for hinanden indtil tiden kom, den tid hvor de skulle giftes. Men dagen før brylluppet sker der et uheld, bruden dør! Alle var enige om at det aldrig kunne være William, de var jo det bedste par. Men Aldrig og aldrig... Og selv William ved ikkee at der er en der lurer på ham i mørket, en uskyldig skabning, der mest af alt venter på hævnen...

3Likes
8Kommentarer
1033Visninger
AA

3. Mord nummer 2

William rejste sig op i en sølle bevagelse. Aldrig havde han haft så meget træng til at fylde sine hænder med blod. Han sukkede hvem i alverden kunne han dræbe? En ting vidste han, det var at Asmus i hvertfald ikke skulle leve. -For når Daniella ikke kunne dræbe ham, så kunne Asmus... Han gik med tunge skridt hen mod gangen, snuppede sin jakke og så var han skredet. Det første han skulle var et lille besøg hos hans "svigerfar." Han bankede hårdt på døren, og stod i lang tid og ventede. Til sidst kom en lille mager dame ud. Det var fru. Greane, for at være præcis Alenea Greane. Hun var oprinteligt fra Grønland, og var kommet til England for tyve år siden. "Hvad vil du her?" spurgte hun nysgerrigt og kiggede på ham med tunge øjne. "Er Asmus hjemme?" spurgte han gnavent og hamrede sin fod ned i det hårde sten gulv. Hun nikkede, og hev ham langsomt med indenfor. "Jeres datter er død." mumlede William. Hun nikkede langsomt.

"Det ved jeg godt." William rynkede sin pande, hvordan kunne hun vide at hendes datter var død? Hun var der jo ikke! William trådte med hurtige skridt ind i Asmus' kontor. "Hvad vil du her, Wiram?" spurgte han surt, da William kom humpende ind i det trængte kontor. "Jeg hedder William. Og du kunne starte med at byde mig på te? Og derefter kunne de give mig en forklaring på dette brev!" han stak det krøllede papir frem, som Hr. Greane havde skrevet til sin datter. Asmus stirrede surt på William. Hvad var det for en ballade?! "Javel. Sæt dig ned... Jeg må hellere bede Alenea om at gå, i tilfælde af du ville dræbe mig, ligesom du dræbte min datter!" råbte han surt, og gik i en bevagelse ud for at skubbe Alenea ud af huset. "Jeg har ikke dræbt din datter." sagde William. "Hun ville dræbe mig, det stod der på deres brev." William gjorde rejste sig aggresivt op af den afslappende lænestol. "Troede du virkeligt at din kommende hustru ville dræbe dig, for mit ønske. Næ nej, sådan er hun ikke!" sagde Asmus surt, og grinte hæsligt. William rodede lidt i hans lomme, og fandt en pistol frem. "Jeg vil bede dem om at lægge pistolen væk, William!" sagde Asmus bange og truende. William rystede på hovedet og gik lidt tilbage. Derefter trak han pistolen op ad lommen og sigtede efter Asmus. Han trykkede i en kort bevagelse på skyderen, og en lille patron skød af sted. Den ramte Asmus lige i maven, og han faldt straks ned på knæ. William grinte hæsligt og løb hurtigt ud af huset, nu galdt det bare om at komme væk...

 

Da han var hjemme sad Monika og græd. "Du har blod på hænderne! Du har drabt en, og den næste bliver mig!" hun hulkede højt. William rystede på hovedet. "Det ville jeg aldrig gøre mod dig min kære." hun rystede på hovedet. Og gik bagud.

"Dig stoler jeg ej på, du dræbte din egen hustru..." hendes øjne blev store, og hun satte sig ned i en krog.

"Du glemte lige det her, min kommende hustru!" råbte han surt, og skød en patron afsted, som ramte vægen med et svusj. Derefter satte han sig ned og begyndte at brøle.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...