Good Riddance

Har du mærket følelsen af en total og håndgribelig følelse af at du er ved at miste grebet? Tanken om at du ville skuffe dem der elskede dig rørte dig ikke? Den følelse kender jeg. I hope you had the time of your life.

14Likes
39Kommentarer
2230Visninger

5. 4

 

Dagligdagen blev hurtigt en rutine. Jeg sov til klokken 7, stod op, spiste morgenmad i huset og hjalp med at fodre heste, derefter skulle de alle lukkes ud, så skulle hestenes bokse ordnes og så var det tid til middagsmad. Derefter havde de gerne et par ting jeg kunne lave indtil Katrine dukkede op, så skulle hestene ind igen og ofte var der undervisning om aftenen. Katrine brugte meget tid på at lære mig at ride, for det mente hun var vigtigt. Hvorfor anede jeg ikke, men havde stadig ikke kunne slippe. Hun så alt for sød ud. Heldigvis hjalp hun mig med den hest der bed mig den første dag, Diablo, navnet passede rigtig godt til ham! Han var en djævel! Jeg nægtede at nærme mig ham i boksen, og tog han kun fra folden når jeg var tvunget, for han var ikke særlig sød. Heldigvis var det ikke meget jeg skulle gøre ved ham. Ikke endnu i hvert fald.

For Katrine havde fået den geniale ide, at mig og Diablo skulle have et bedre bånd. Jeg fnøs af hende, og mente hun var sindssyg, men de satans øjne fik mig som altid, og jeg blev tvunget ud på banen, for at lave øvelser med ham. Det gik ikke alt for godt.

”Katrine! Jeg forstår det ikke!”

Sagde jeg frustreret til hende hun rystede bare på hovedet og forklarede igen den øvelse jeg skulle lave med Diablo, det så nemt ud når hun gjorde det, men når jeg prøvede? Han nægtede at flytte sig, og gjorde ikke det han skulle. Katrine prøvede igen, og for 10. gang så rykkede han sig med det samme. Hun gav mig tovet så jeg kunne prøve igen, jeg gik over imod Diablo, forsøgte at få ham til at bakke med min krop, men som sædvanlig skete der intet andet end at Diablo fnyste og skrabede i jorden. Jeg så opgivende på Katrine, jeg kunne virkelig ikke få ham til det!

”Du skal vise ham at du ved hvad du laver!”

Jeg følte hun vrøvlede, men det kunne jeg jo ikke sige? Så jeg prøvede en sidste gang. Jeg lod selvtilliden strømme igennem min krop og da jeg var fyldt med energi gik jeg hen imod ham. Jeg så ændringen med det samme, hans blik ændrede sig, og han flyttede sig langsomt tilbage. Jeg lod mit smile brede sig. Det føltes godt at have kontrollen. Jeg kiggede smilende hen på Katrine, som så overlykkelig ud.

”Jeg gjorde det fandme!”

Råbte jeg ud. Hun nikkede bare, men hendes smukke smil var tydeligt. Hun var stolt. Efter det, trak jeg Diablo ind i stalden. Jeg havde fundet en smule kontakt og kontrol af dette store dyr, og det ramte mig dybt, jeg havde aldrig kontrol før. Jeg levede livet i overhalingsbanen og tænkte aldrig over konsekvenserne. Nu havde jeg ansvar og kontrol over et dyr, et dyr der krævede mig. Det gjorde mig høj, på en anden måde end jeg var vant til. Det føltes rent og perfekt. Og jeg ville beholde det. Så længe jeg nu kunne.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...