Good Riddance

Har du mærket følelsen af en total og håndgribelig følelse af at du er ved at miste grebet? Tanken om at du ville skuffe dem der elskede dig rørte dig ikke? Den følelse kender jeg. I hope you had the time of your life.

14Likes
39Kommentarer
2218Visninger

4. 3

 

Da jeg havde sovet lidt, følte jeg mig mere rustet til at møde hestene igen. Og jeg glædede mig til at se hvad det var for en tøs der ville komme senere. Jeg strakte mig som en kat og lod min krop knække over. Det var himmelsk, jeg kiggede kort rundt på mit nye værelse, jeg glædede mig til at få nogle nye plakater op, så rummet blev lidt mere personligt, og nogle billeder som jeg havde gemt fra min skoletid. Jeg havde en masse minder i de billeder, og jeg tog dem altid med mig, de var mit kæreste eje.

Jeg tog de nye staldbukser som jeg havde fået af den ældre dame, og en slidt t-shirt, det var min yndlings, med et slidt logo af guns and roses. Jeg tog mine boots på og gik over mod hovedbygningen, der var 10 minutter til vi skulle spise, så jeg kunne ligeså godt gå derhen, også for at vise en god opførelse fra starten. Jeg lod mærke til området, det var meget stille, og jeg kunne ikke lade være med at nyde det. Der var så larmede i byen, så det var svært at tænke en ordentlig tanke, men her? Her kunne jeg sætte tankerne i gang uden at blive forstyrret, og jeg kunne ikke lade være med at nyde det. Selvom jeg ikke brød mig om tanken om at jeg skulle være her de næste mange uger.

Jeg havde stadig glemt hendes navn, så da jeg kom ind i huset, sagde jeg bare et kort hej, og lod mig glide ned i en af stolene. Hun kiggede kort på mig, før hun forsatte arbejdet med maden. Det lugtede godt, det var en kødret af en art. Lugten lod mine tanker vandre tilbage til min barndom. Jeg havde ikke fået hjemmelavet mad i mange år, efter min mor døde da jeg var 12 så har jeg ikke haft nogen til at lave mad til mig. Det gjorde ondt i brystet ved tanken om min mor, men jeg bed det i mig, jeg var voksen nu, så kunne ikke blive ked af det, ved tanken om hende. Køkkenet var en gammelt et, men det osede af en hyggelig stemning, det var så hjemligt og kærligt. Det var generelt stemningen i hele huset. Og det kvalte mig langsomt. Jeg havde pludseligt svært ved at sidde stille, og ville meget hellere udenfor. Jeg følte at væggene trak sig ind imod mig og luften blev tungere. Jeg kiggede op og i ren panik løb jeg ud på toilettet. Den ældre dame forstod ikke hvad der skete, og jeg var ligeglad lige nu. Jeg skulle bare væk fra det her, og det kunne kun gå for langsomt. Jeg satte mig på gulvet og koncentrerede mig om mit åndedræt, efter 124 indåndinger kunne jeg mærke roen og panikken forsvinde. Jeg rejste mig hurtigt igen, og gik mere afslappet ind i køkkenet, den ældre dame kiggede undrende på mig, så jeg måtte forsvare mig.

”Jeg har en lidt nervøs blære, så jeg kan ikke mærke når jeg skal på toilettet, så nogen gange skal det gå lidt stærkt”

Det var den bedste løgn jeg kunne komme med lige nu, men det så ud til at hun bed på, og heldigvis var maden også snart færdig. Manden kom ind, og vi kunne spise. Maden smagte virkelig godt, selvom jeg ikke helt vidste hvad det var. Vi snakkede kort, men ellers var det bare dem der snakkede, det passede mig fint, jeg orkede ikke at skulle fortælle alt for meget. Da klokken blev 18.30 og vi alle var færdige med at spise, tog den ældre dame maden af bordet og sagde så til mig

”Marc, kan du ikke gå ud i stalden til Katrine, hun er vist dukket op, jeg syntes hvert fald jeg hørte en cykel. Hun vil vise dig hvordan vi får ordnet hestene og så kan du hjælpe hende med undervisningen”

Jeg nikkede kort, og gik ud imod stalden, og ganske rigtigt så stod der en slidt hvid, eller mere rusten, cykel op af stalden. Jeg vidste ikke hvad jeg skulle forvente, men med størrelsen af cyklen at dømme, så var hun nok over 15 år. Jeg gik ind i stalden og begyndte at lede efter hende, uden at råbe op. Jeg fandt hende ved en boks, hvor hun stod og snakkede med en kulsort hest. Hende gyldne lokker, var samlet i en hestehale, hun havde et par stramme ridebukser på og en skjorte, hun var i hvert fald over 15 år, måske 17 år siden hun ikke havde en bil? Hun kiggede op på mig, og jeg blev hurtigt suget ind i hende grønne øjne. Jeg kunne se hun blev forskrækket over at se mig, så jeg sendte hende et skævt smile og sagde så.

”Hej jeg er Marc”

Hun smilede bare men så ikke ud til hun vidste hvem jeg var, så det måtte betyde ægteparret intet havde sagt. Så det udnyttede jeg

”Jeg er startet i dag, jeg skal hjælpe her i stalden.”

Hun nikkede bare kort og strakte en hånd over til mig, hendes smil blændede mig, og jeg kunne mærke mit hjerte banke lidt hårdere. Hun var smuk, selvom hun var i beskidt tøj og lige før havde hun nærmest krammet en hest. Hun tjekkede mig kort ud og sagde så

”Katrine, du kan hjælpe mig med at smide en masse halm ind til dem, og derefter give dem noget hø. Du skal jeg vise dig hvordan og hvor meget og så kan du tage den nederste ende og så starter jeg heroppe, og så mødes vi på midten, alt efter hvor hurtig du er. Okay?”

Jeg nikkede kort, og vi kom i gang med arbejdet. Da vi mødtes igen, havde jeg knap nok taget 10 heste mens hun havde taget omkring 20 heste. Jeg var forbløffet over hvor hurtigt hun kunne gøre det, men hun lod det glide ved at sige at hun havde prøvet det før.

Da klokken blev 19, begyndte der at dukke en masse børn op, og jeg blev en smule nervøs, det kunne kun betyde jeg skulle til at røre ved hestene! Katrine kiggede på mig, og vinkede mig over. Hun så vist min nervøsitet, selvom jeg forsøgte at skjule den, for hun sagde stille.

”Har du prøvet at sadle en hest op før?”

Jeg rystede på hovedet og smilede svagt. Det her var ikke godt, for hun smilede bredt og ledte efter en, jeg blev mere og mere nervøs, da jeg så hendes udtryk da hun havde fundet den person hun ledte efter. Det var en ung pige, på nok 10 år eller så noget, ikke meget ældre end min søster. Katrine smilede til hende og sagde så

”Anna, kunne du ikke vise Marc her hvordan man sadler en hest op? I kan tage Moonlight”

Den lille pige Anna så lykkelig ud og nikkede så, hun tog min hånd og jeg kunne ikke gøre andet end at følge med. Hun førte mig hen til en brun hest. Anna tog en grime på hesten og trak den ud på gangen. Jeg stod frosset op af væggen, og så med forundring hvordan den her lille pige kunne trække den store hest. Men det så ud til hun havde prøvet det før. Anna tvang mig ud af min frygt, for hun begyndte at give mig opgaver, som at strigle hesten på ryggen og ligge sadlen på. Hesten stod heldigvis stille mens jeg var omkring den. Da vi var færdige kom Katrine hen og roste os. Hun smilede til mig, og sagde så

”Nå er du klar til at prøve?”

Jeg kiggede undrende på hende og sagde så

”Prøve hvad?”

Hun grinede kort og sagde så

”Ja ride selvfølgelig! Hvorfor tror du vi sadlede Moonlight op?”

Mit blod frøs til is, og jeg kunne være koldsveden drive ned af ryggen, skulle jeg op på den der?! Jeg så på hende med store øjne og kiggede derefter på Anna, som bare smilede til mig.

”Jeg troede Anna skulle ride!”

Katrine grinede bare igen, og sagde så

”Nej nej hun rider om torsdagen, det her er til dig. Så er du klar?”

Tror aldrig jeg ville være klar, men kunne ikke finde nogen udvej. Så det var den dag jeg red for første gang. Og tro mig! Jeg skræmte andre end mig selv!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...