Good Riddance

Har du mærket følelsen af en total og håndgribelig følelse af at du er ved at miste grebet? Tanken om at du ville skuffe dem der elskede dig rørte dig ikke? Den følelse kender jeg. I hope you had the time of your life.

14Likes
39Kommentarer
2217Visninger

3. 2

Jeg fik en kort rundtur på stedet, men det interesserede mig ikke, jeg tænkte mere på mulighederne for at komme væk herfra, bare for en aften. Jeg orkede ikke stanken af dyr. Jeg havde altid boet i byen, så dette var anderledes. Og jeg hadede det. Jeg kiggede på de afskallede bygninger med foragt. De havde ikke gjort mig noget. Men alt ved dette sted, fik jeg det dårligt over. Jeg blev fysisk syg af at kigge på det gamle lort.

Den ældre dame, som jeg allerede havde glemt navnet på, trak mig ind i en stor rød lade. Dette måtte være stalden. Det var nemt at regne ud via stanken. Jeg overvejede kraftigt at holde mig for næsen, men valgte ikke at gøre det. Jeg skulle jo endelig ikke fornærme nogen! Stalden var tydeligvis ny, for den så knap så hærget ud som de andre bygninger. Men du kunne tydeligt se den var gammel. Malingen var krakeleret og hang i strimler. Den var beskidt og lugtede. Men selve boksene hvor hestene var, så relativ nye ud. De var velholdte.

Den ældre dame gad ikke holde kæft, og jeg nægtede at høre hver krikkes livshistorie, så jeg zonede lidt ud. Efter lidt tid blev jeg voldsomt revet ud af min dagdrøm af en voldsom smerte i min højre arm.

''Av for helvede! Hvad fanden var det?! Det gjorde ondt som en i helvede!''

Skreg jeg ud. Den ældre så surt på mig, den gamle hejre kunne nok ikke lide mit sprog, men jeg var sgu ligeglad. Jeg gned forsigtigt min overarm for at få smerten til at aftage, men det hjalp kun lidt. Så jeg begyndte at søgte efter grunden til min smerte. Jeg kiggede på den store hvide hest på min højre side. Jeg ville ikke kunne sige hvad slags det var, selv hvis mit liv var på højkant. Men hvad jeg vidste, så var det den der havde bidt mig, og den så ikke venlig ud. Ikke bare en smule. Den var drevet af ren ondskab.

"Jeg håber i hurtigt bliver venner, for som jeg sagde før, så er det ham her du får ansvaret for.''

Jeg troede, jeg ødelagde noget i nakken, det gav ihvertfald et smæld da jeg vred nakken hurtigt om for at kigge på hende. For hun kunne umuligt være seriøs, skulle jeg passe denne hest? Denne djævel af en hest, som bare ventede på at den kunne trampe og bide i mig noget mere. Shit! Jeg ville aldrig overleve min tid her! Det var jeg overbevist om!

Jeg skulede ondt efter hesten, og gned på min arm, jeg var overbevist om at jeg havde store blå mærker på armen nu. Jeg kiggede over på den ældre dame, og spurgte ret uhøflig.

"Såe hvor skal jeg sove? Er pænt træt!"

Hun kiggede bare kort på mig, før hun gjorde bevægelse til at jeg skulle følge med. Vi gik aldrig ud af stalden, og det bekymrede mig. Skulle jeg overnatte i en af boksene? Hun åbnede en dør for mig, og jeg kiggede ind, det så rent ud. Det var et værelse med 4 hvide vægge, der stod et lille skrivebord med en lampe og en enkelt seng, der var ikke meget, men det passede mig fint. Det var bedre end fængslet, selvom jeg vil lugte af hest konstant. Jeg vendte mig om og den ældre dame sagde 

"Du kan få pakket ud og tage en lille lur, vi spiser kl. 18, og undervisningen starter kl. 19. Du kan lige så godt hjælpe til, mens Katrine er her, så du ved hvem hun er og hvad der skal gøres i stalden. Husk at sætte en alarm til"

Jeg nåede ikke at svare hende. Jeg var så overrasket, men tanken om at der vil være en pige her. Det fik mit smil til at brede sig. Jeg håbede bare hun var over 15 år.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...