Prinsen og havfruen

I denne historie høre man om havfuen Moonshine. Hun har hele sit liv frygtet overfladen, så hvad sker der, når hun bliver fanget i et net, og bragt til Kongen, som bestemt ikke er glad for havfruer... derimod har hans yngste søn ikke arvet hans fars had. (I første kapitel for man meget at vide om havfruerne, på forhånd)

16Likes
38Kommentarer
1932Visninger
AA

1. Moonday

Min hale glider let og yndefulgt gennem vandet. Det er idag. Idag er den dag om året, hvor månens stråler skinner så kraftigt, at de når helt her ned til os. Det er også idag jeg fylder seksten måner. Normal fejre man bare en fældes fest for alle en gang om året, men jeg blev bogstaveligt talt født under månes stråler. Det er derfor, at jeg hedder Moonlight.

 

"Hey Moonlight, herovre..."

Jeg vender mig om, og ser Lill. Min bedste ven. Da hun svømmer hen imod mig svæver hendes brune hår yndefulgt i vandet rundt om hende.

"Hej Lill"  Da jeg har sendt hende tanken begynder vi, at svømme længere nedad. Vi bruger stort set ikke munden at andet end at spise. Man kan ikke tale under vandet.

"Er du klar til, at tage afsted?"

"Afted til hvad?"

"Til overfladen selvfølgelig. Det er jo moonday..."

Åh nej. Det havde jeg fulstændig glemt. En gang om året er vi nødt til, at tage op til overfladen, for at få luft. Jeg hader overfladen. Der lure farene altid lige om hjørnet. Jeg forstår ikke hvorfor alle glæder sig sådan. Forstår de slet ikke hvor farligt det var. Det er derfor,at det er forbudt alle andre dage. For få år siden blev en gammel havfrue taget, og vi har ikke set  hende siden. Irhr. Jeg hader menneskerne. Men vi er nødt til at overleve, Ik'? Jeg nikker til Lill og vi begiver os opad.

Da vi nærmer os overfladen begynder mit lille hjerte, at slå hurtigere. Det eneste jeg kan se er månen langt væk. Der er ingen stjerner, og det bekymre mig. Kom nu, du kan godt. Det er bare en indånding, og så ned igen. Da jeg ser Lill nikke til mig, med et lille smil, bliver jeg dog lidt beroliget. Hun ved, at det er svært for mig. Og jeg ved, at hun støtter mig. Derfor svømmer jeg først. Se din frygt i øjnene. Jeg svømmer op. Op til overfladen. Da jeg bryder igennem bliver jeg ved med at baske med halen, og jeg kommer højt op. Derefter falder jeg yndefulgt ned i .... et net!

Jeg åbner øjnene, og ser mig selv viklet ind i et net. Lige over vandet. Lille svømmer tre meter under vandet. Jeg tror i starten, at hun vil hjælpe mig, men istedet ser jeg hende svømme væk. Jeg selv bliver hejst op. Jeg vrider mig alt hvad jeg kan. Væser, og slå ud med halen. Nogen føre noget stof hen til mit ansigt, og jeg falder i en dyb søvn.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...