Kan kærlighed overvinde alt?

Faldne Engle, der overtager verden uden nåde.
To teenager, der skal redde menneskeheden fra verdens undergang.
Kærlighed, kan slet ikke lade sig gøre.
Jalousi er en del af det.
Fortiden vil hjælpe dem!

Vil det overhovedet lykkes til sidst?


3Likes
1Kommentarer
1185Visninger
AA

1. Prolog

 

 

„If you want something you've never had, you must be willing to do something you've never done.“

- Quote

 

    Halvmånen kunne man skimme igennem de tykke skyer og det gjorde alt mere dæmpet og uhyggeligt. Tågen blev ved med at tage til og blive tykkere og tykkere. Med det samme fald temperaturen med ti grader.  Pigen hoppede op på hendes elskede kridhvid hest og hendes hvide klæder fløj flagrende efter sig. Hun måtte væk fra landsbyen. Den Fordømte By. Hesten prustede og blev ved med at løbe på fuld kraft, den vidste, at der vil ske noget skrækkeligt, hvis den ikke gjorde det. Pigen kiggede tilbage mod landsbyen og så alt var gået op i røde og gule flammer.

    Røgen steg højere og højere op og gjorde himlen knaldsort. Skrigene kunne stadig høres, selvom hun var flere kilometer væk. Hendes hjerte galoperede af sted. Pigen kunne ikke klare det pres, hun fik af sine forældre; hun skulle nemlig redde verden fra de faldne engle. Hun måtte forlade sit elskede kæreste og familie. Hun huskede, hvordan hendes mor pakkede alle hendes tøj sammen med de penge, som familien havde sparet op, med tårerne i øjnene. ”Jeg elsker dig, skat, du skal skynde dig, krigerne er på vej nu. Skynd dig!” Det var, de sidste ord hun hørte fra sin mor, inden den første bombe ramte byen og hendes mor skubbede hende ud af bagdøren, så hårdt at hun snublede over sine egne ben.

    Pigen lukkede øjnene og lod hesten løbe hvorhen den ville. Da der var gået et stykke tid, så lukkede pigen øjnene op og så en forladt mark med rundballer, som kragerne hang over. Pigen kunne lugte noget grimt og ækelt. Hun fik hesten til at stoppe. Hun steg af og så mennesker med blodsprængte øjne og deres krop var blevet sprættet helt op. Hun skreg og vidste ikke helt hvad hun skulle gøre. Hun gik frem og tilbage af frustration. Med et blev der et lys sprængt foran hendes øjne. Det var selve den lysende Gabriel, sendt fra Gud, som skulle give hende en besked. Hun veg væk fra ham og prøvede at løbe væk, men der var noget der holdt hende tilbage, som slanger der snoede omkring hendes krop. Hun kiggede op og blev fanget i hans hvidgyldne øjne.

     Pigen så billeder af mennesker, der blev dræbt brutalt med kløerne i deres hjerte og deres energi blev suget ud af ’dem’. Hun gispede, men kunne ikke se væk. Der kom endnu flere billeder, hvor børn blev brændt og hvordan de gamle skulle druknes i havet af de faldne engle. Der var snart dommedag, indså hun og gik i panik. Lige pludselig forsvandt billederne og Gabriel begyndte at snakke med en smuk harmonisk stemme, men der var en undertone af en klang af hårdt stål. ”Du skal redde verden, fra ’dem’. Med det, giver jeg dig kræfter til at bekæmpe dem. Hvis du fejler, vil det være dommedag for jer mennesker.” Sagde han og gav pigen intet tid til at tænke over det. Gabriel rørte pigens arm og hun mærkede en behagelig og berolige følelse. Flere billeder dukkede op. Men de var gode billeder. Børn der holdt deres forældres hænder. Blomsterne voksede sig store og duftede herligt. Hun så også sig selv have børn og en mand, der elskede hende utroligt højt. Hun smilede stort. Det var kun lige begyndelse på den lange krig.

     Længere frem i fremtiden, hvor kampen mellem de gode og onde stadig blev kæmpet, blev der født to velsignede børn, som havde fået kræfterne til at bekæmpe de faldende engle og få dem tilbage til himlen. Det var en sjældel begivenhed, at der var to børn, der besidder kræfterne. Det var en dreng, som hed Levi Willow Pierre. Han havde smukke rubingrønne øjne, markeret kindben og brunt silkeblødt hår. Han var nemlig den ægte efterkommer af den Flygtende Pige fra Den Fordømte By. Hun hed Daisy Kida Willow Pierre. 

     Han skulle overtage hendes plads, men han vidste ikke noget som helst, om hans gemte kræfter. Han var nemlig kun en almindelig 15-årig dreng, men på hans 16-årig fødselsdag, ville hans kræfter ses og mærkes. Han ville få en englemærke på størrelse med en tikrone på hans hånd, som holder ham og andre usynlig, overfor de faldende engle og en større kraft, som man ikke vidste noget om - endnu. Den anden barn var en pige, som hed Alvira Kida Pierre. Hun havde vidunderlig nøddebrune øjne, langt krøllet gyldenbrunt hår og var smuk. Levi og Daisy var slet ikke bundet med blodet, men med navnet og sind. Hun får en hjertemærke i stedet for en engel, da hun var en pige med hjertet på den rette sted. Hendes personlige kraft var at holde andre og sig selv i live, når der skete et brutalt overfald. Også hun havde en kraft, som ikke var blevet løsladt endnu.

    Begge to lever i to vidt forskellige lande. Langt væk fra hinanden. Flere tusinde kilometer var der imellem dem. En dag ved en tilfældighed eller rettere skæbnen, mødtes de og deres kræfter forenes til en. De bliver uovervindelige. Men. Men. Vil det lykkes dem at redde verden fra de faldne engle? Med kærlighed ombord og livet som indsats. Kan de så vinde?!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...