Kan kærlighed overvinde alt?

Faldne Engle, der overtager verden uden nåde.
To teenager, der skal redde menneskeheden fra verdens undergang.
Kærlighed, kan slet ikke lade sig gøre.
Jalousi er en del af det.
Fortiden vil hjælpe dem!

Vil det overhovedet lykkes til sidst?


3Likes
1Kommentarer
1187Visninger
AA

2. Første møde - ♥?

 

Love life and life will love you back. Love people and they will love you back.“

- Quote

 

 

     Jeg rejste mig op fra mit dejlige bløde og varme seng, imens solen skinnede på mig.. ”Ja! Det er min fødselsdag! Jeg bliver 16 år. Så må jeg gøre alt det - jeg vil.” råbte jeg lykkeligt til mig selv. Jeg gik ud i badeværelset og så mig selv i spejlet. Jeg havde krøllet gyldenbrunt hår og friske nøddebrune øjne. Jeg grinte pinagtigt af mig selv, mit hår var helt uglet til af, at jeg bevægede så meget i sengen, når jeg sov. En dum vane. Jeg begyndte at tage tøjet af og mit opmærksomhed faldt med det samme på min højre side af min ryg, da så jeg en lille hjertemærke på størrelse med en ring. Jeg stirrede længe på den og hvis jeg så længe nok på den, vil mærken så forsvinde? Men mine tanker var andre steder. Var hjertet på min ryg i går? Jeg undrede mig, men da jeg kiggede op over dørkarmen, så jeg, at tiden var snart gået. Jeg skyndte mig at børste tænder og tage tøj på sammen tid på en underlig klodset måde. Jeg glemte mærket med det samme.

     Jeg løb ud af døren, med jakken flagrende efter mig og en æble i munden og savlet hængende ud af munden. Ned af den lange forbistrede gade, så jeg min gule bus køre på fuld fart. Uden nåde, ingen kig tilbage. Jeg grinte frustreret. Det var sket tre gange i træk nu. Har Gud noget imod mig? – Måske var jeg bare virkelig uheldig. Eller skæbnen har noget med det at gøre.

     Hvorfor ikke? Jeg kunne bare pjække i dag, i stedet for at få en kedelig eftersidning i en af de lugtende klasselokaler. Jeg gik tilbage langsomt med slæbende fødder og kiggede op mod den skyfri himmel. Det gav mig en sekund frihed. Et glimt og pludselig lå jeg nede på fortovet med ansigtet ned af først. Jeg jamrede og vendte mig om og så et par smukke rubingrønne øjne, der stirrede på mig, som skinnede i solskinnet. Jeg var væk i dem for en split sekund. Jeg skyndte mig op at stå og føjede det beskidte jord af mig. Jeg kunne høre et blidt grin. Jeg kiggede mistroisk op. ”Hvorfor griner du?” braste det ud af min mund, imens jeg stirrede intenst på ham. ”Hi. På grund af dig. Hvem er ellers her?” sagde han og viftede med sine hænder. Mine øjne fulgte hans højre hånd.

     En mærke med to flotte brede englevinger. Det var kridhvidt og der var en mellemrum imellem vingerne. Et øjeblik begyndte det at bevæge sig. Jeg veg tilbage og ramte hårdt ind i et egetræ. Jeg ømmede mig og gik et skridt frem. En rivende lyd lød. Jeg rørte min skulder. Et hul var der. Jeg ærgrede mig, da trøjen var min yndlings. Pludselig begyndte noget at pulsere under mine fingre. Jeg trak min hånd hårdt tilbage og så på drengen igen med opspilede øjne. Jeg så ham i et smuk blålig og hvidt lys. Mit hjerte begyndte at hamre hårdt i min brystkasse. Sveden brød igennem min hud.

 

Levis P.O.V

     Jeg fortrød at jeg så hende direkte i øjnene. Jeg havde denne følelse af at jeg kendte hende. Men hvor? Jeg trak vejret kraftigt og rystede. Da hun vendte ryggen til mig, så jeg et kært lille hjerte mærke. Min hånd rakte ud efter hendes skulder. Jeg gik baglæns, men hendes smukke bløde hud tiltrak mig. Jeg kæmpede imod. Hun så på mig med skræmte øjne. Jeg kunne ikke lade være. Min krop bevægede af sig selv. Min arm snoede rundt om hendes talje og trak hende ind til mig. Nu var vores krop i kontakt med hinanden, og et strømmende stød af eufori, blev for meget. Jeg lænede over hende og lagde mine læber over hendes. Kysset blev gengældt med større lyst. Jeg tabte tråden.    

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...