Mynthe May (One Direction)

Mynthe er lige flyttet i lejlighed i Londons indre. Hun er ny og alene i den store by og kender stort set ingen. Hendes liv kommer dog til at tage en stor drejning da hun møder én dreng, der tilfældigvis har fire andre ligeså lækre venner, der tilfældigvis er verdenskendte, og tilfældigvis er med i et band kaldet 'One Direction'. Av, den sved.

10Likes
36Kommentarer
2312Visninger
AA

10. It wasn't funny! Maybe just a little..

Niall's synsvinkel

Jeg vågnede af en larm ved hoveddøren, og drejede nysgerrigt hovedet for at se hvem det var. Og pludselig gik det op for mig, at jeg ikke var hjemme. Jeg var hos Mynthe. Mynthe.... der lige nu lå og sov i mit skød. Jeg kiggede ned på hendes rolige ansigt. Hendes øjne var lukkede, mens munden stod let åbent. Hendes vejrtrækning var afslappende, og jeg lukkede et øjeblik øjnene og lyttede. På fjernsynet kørte.... stadigvæk den kedelig film. Det fik mig til at smile. Vi var begge to faldet i søvn til den. Hvad sagde jeg ikke? Den var kedelig! Hvordan Mynthe var endt i mit skød, vidste jeg ikke, og jeg behøvede sådan set heller ikke at vide det, det var hyggeligt uanset hvad.

"Hvad så Nialler!" Råbte Louis højt og bumpede ned i en stol i stuen. "Shh," grinede jeg, han havde nu altid en høj energiniveau. "Ups, sover hun!" Hviskede han. "Men hej Mynthe, alligevel," sagde Louis og vinkede til hende, trods hun lå og sov.

"Hva' har I lavet noget?" Louis hævede øjenbrynene, og blinkede kort til mig. Jeg vidste udmærket, hvad han mente. Jeg rystede voldsomt på hovedet, "vi faldt begge i søvn til den der kedelig film, og jeg ved ikke rigtig, hvordan hun endte med at lægge her," forklarede jeg og pegede på mit skød, hvor Mynthe lå trygt og sov. Eller jeg håbede da, at hun lå trygt.

Mynthe's synsvinkel

Jeg kunne høre Louis' stemme runge højt, men jeg havde ikke rigtig lyst til at åbne øjnene. Jeg lå ret godt lige her. Jeg vidste godt nok ikke hvordan jeg lå, men pyt skidt, så længe det var godt.

Men det ville altså sige, at drengene var kommet nu.

Jep.

Jeg kunne også høre Zayns stemme nu. Og Harrys. Og Liams. Og så var vi vidst fuldtalligt. Altså Niall var her vel stadig, ikke? Det håbede jeg. For jeg havde bestemt ikke lyst til lige om lidt at åbne øjnene, og opdage, at fire drenge, jeg stadig ikke kendte særlig godt kiggede på mig. Så håbede jeg alligevel at Niall også ville være der.

Jeg havde på fornemmelsen, at jeg nok hellere måtte åbne øjnene, inden jeg var afsløret. Så det gjorde jeg.

Awhat? Det første jeg så, da jeg lod mine øjenlåg glide op, var Nialls smukke blå øjne. Hvilket var rart, selvfølgelig. Men det ville altså også betyde at.... jeg lå.... oven på ham? Jeg sparkede febrilsk ud med benene, hvilket udløste et "av!" Jeg havde lige sparket en eller anden, der også sad i sofaen. Det lød lidt som Harry.

Ups.

Jeg kom desværre til at sparke personen igen, da jeg klodset prøvede at sætte mig op. Det lykkedes også. Lige indtil jeg kom til at lave en handicappet rullende bevægelse, og jeg derefter endte på gulvet.

Hmpfr. Hvorfor var det jeg var så klodset?

 

Zayn's synsvinkel

Jeg måtte indrømme, at hendes lille rullefald så ret nuttet ud. Især fordi hendes krøllede lokker hvirvlede rundt, imens hun faldt. Et grin undslap mine læber, og så endnu et. Jeg betragtede Niall, der forsøgte at hive Mynthe op igen, men han ramte hende åbenbart et forkert sted, for hun begyndte at skrige, at hun var kilden. Niall så noget chokeret ud.

"Undskyld Mynt! Ehm, er du okay?" Han så noget forvirret ud, hvilket var forstående nok. Efter et par minutter fik hun selv kravlet op i sofaen. Hun så rimelig irriteret ud. Muligvis fordi hun havde lavet det her nuttede stunt foran fem drenge aka. One Direction. Netop den tanke fik endnu et grin til at ryge ud af min mund. Jeg fik et surt blik fra Mynthe, som jeg derimod bare smilede opmuntrende til.

Mynhte's synsvinkel

Kunne det blive mere pinligt?

Kunne det?

Svaret var nej.

Udover at jeg var faldet på gulvet, havde Niall ramt mig dér, hvor jeg var kilden, hvilket resulterede i et skrig, og at mit hoved blev banket ned i gulvet. Igen. Jeg havde det ikke lige frem fremragende, da jeg endelig sad i sengen og fem drenge (der var lækre, søde og medlem af One Direction) sad og stirrede på mig.

"Så sig dog noget," surmulede jeg til drengene. Jeg havde sat mig et stykke fra Niall. Tanken om at jeg muligvis selv havde lagt mig i hans skød, mens jeg sov var virkelig underligt. Havde jeg rent faktisk gjort det selv? Hmpf, måske...

"Du så kær ud, hvis det kan være en trøst," sagde Zayn og det hjalp faktisk lidt på humøret. Jeg gav ham et lille smil. Og det falmede så hurtigt igen, da Louis pludselig brød ud i en latterkrampe: "Åååh Mynthe, du skulle have set dig selv! Du så SÅ sjov ud!" Jeg stirrede olmt på Louis, der bare grinede videre. "Mynthe, jeg driller bare," sagde Louis lidt efter, da han kunne se, jeg stadig surmulede.

"I know," sukkede jeg, "bare lov mig, I aldrig - som i never - fortæller det her til nogen!" Jeg smilede igen glad til drengene, der så ud til at være lettede over, at jeg var okay igen. Det havde jeg nu været hele tiden (eller nej, det var også pænt pinligt). Jeg kiggede på Liam - han så stadig virkelig bekymret ud. Hvilket var ret kært.

"Jeg er okay, Liam," sagde jeg og lagde hovedet lidt på skrå, mens jeg smilede opmuntrende til ham. Han nikkede, "godt nok," sagde han og klukkede lidt. Han havde nok regnet ud, at jeg havde set ham se bekymret ud.

 

Drengene blev helt til klokken to om natten, før de besluttede sig for, at det nok var bedst at tage hjem. De skulle op til et interview klokken syv om morgenen - stakkels dem. Jeg gav dem alle et farvel knus, inden de gik. Niall smilede varmt til mig, og fik som den sidste et kram - der muligvis, og jeg siger kun muligvis - var lidt længere end de andres. "Tak for i dag," sagde Niall smilende som altid. Jeg gengældte hans glade smil, "i lige måde man! Den is var virkelig frådern." Han grinte af mit ordvalg og nikkede bare, for at erklære sig enig. "Nat nat," råbte han, inden han fulgte efter de andre. "Nat nat," mumlede jeg glad (måske lidt lykkelig?)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...