Mynthe May (One Direction)

Mynthe er lige flyttet i lejlighed i Londons indre. Hun er ny og alene i den store by og kender stort set ingen. Hendes liv kommer dog til at tage en stor drejning da hun møder én dreng, der tilfældigvis har fire andre ligeså lækre venner, der tilfældigvis er verdenskendte, og tilfældigvis er med i et band kaldet 'One Direction'. Av, den sved.

10Likes
36Kommentarer
2304Visninger
AA

9. Hey, what are you doing???

Link til Mynthe's mærkværdige sammensætning af tøj ;) http://www.polyvore.com/cgi/set?id=67415907

_________________________________________________________________________________________________

Jeg strakte mig langsomt og dovent i sengen. Jeg kiggede ud af vinduet, hvor solen lyste hele mit værelse op. Jeg havde glemt at trække gardinerne for om aftenen. Jeg blev liggende lidt med min mobil i hænderne. Tjekkede min instagram, gik på facebook. Så om nogle havde snapchattet mig og til sidst gav jeg mig til at lege lidt SongPop.

Jeg tævede, alle jeg var i mod.

Jeg styrede til det spil.

Et smil spillede kort på mine læber, inden jeg til sidst tog mig sammen og rejste mig op fra sengen. I dag var åbenbart ikke min 'jeg-rydder-op-dag'. Jeg ignorerede den rodede seng, jeg forlod, da jeg morgentræt gik ud i køkkenet. Det var utroligt, som jeg nogen dage var uendelig frisk om morgenen, og kunne løbe en halvt maraton. Oh u know, overdrivelse fremmer forståelse. Og andre morgener, som denne, var jeg så doven, at jeg ikke engang orkede at redde min seng. Ligesom jeg også droppede at vaske af efter morgenmaden. Jeg daskede stille og roligt rundt hele morgenen i mit nattøj, og for at være ærlig lavede jeg mere og mere rod i hele lejligheden, jo længere tid jeg opholdt mig i den. Igen denne morgen lå jeg med dynen inde i sofaen og så Phineas og Ferb, indtil jeg følte mig så klam, at jeg tvang mig selv i bad.

Jeg gik roligt ud på badeværelset, og følte mig enormt afslappet. Aaaarh faktisk var et bad lige hvad jeg trængte til. Jeg smed mit nattøj ned i vaskekurven (hvilket var rimelig imponerende fra min side af, jeg kunne lige så godt havde smidt det på gulvet - skulderklap til mig selv)

Jeg stod under bruseren i like en evighed, indtil jeg smed et håndklæde om mig selv og steg ud. Jeg føntørrede mit hår i et par minutter, og så gad jeg ikke mere. Hvilket nok så lidt morsomt ud, da halvdelen af mit hår var vådt og den anden halvdel tør.

Pyt, der var alligevel ingen, der skulle se mig i dag. Jeg lagde lidt mascara på øjenvipperne (sjovt nok dér) bare hvis nu postbuddet kom forbi og insisterede på, at jeg åbnede døren og tog i mod en pakke. Og med det i baghovedet, satte jeg så også mit hår op i en sjusket hestehale. Hvis nu postbuddet ville komme.
Jeg børstede roligt mine tænder, inden jeg smed håndklædet til vask og gik ind på mit værelse. Jeg fandt hurtigt noget rent undertøj og tog på.

"Grrr..." den underlige lyd slap ud af min mund, og jeg kunne ikke lade være med at fnise over den. Nu begyndte jeg også at lave underlige lyde? Javel, jeg trissede tilbage på badeværelset, da jeg havde glemt at slukke lyset - hvilket også var grunden til den mærkelig lyd jeg formåede at lave. Jeg hadede at gå hele vejen tilbage til et sted, fordi jeg havde glemt noget. Det skete desværre tit for mig. Jeg fik slukket lyset og var på vej tilbage til soveværelset, for at få mere tøj på, da det ringede på.

Ringede på.

Som i at nogle gerne ville ind.

Det var helt sikkert postbuddet.

ARG.

Jeg listede hen foran hoveddøren og lagde mig på knæ under den. Lige så lydløst jeg kunne, åbnede jeg brev sprækken og kiggede op.

Okay fedt.

Det eneste jeg kunne se var et par mørkeblå jeans.

Havde postbuddet ikke altid røde bukser på?

Eller var det bare mig?

Det var sikkert bare mig.

"Hey Mynthe! Åbner du døren eller hvad?" Jeg skreg og spjættede som en tosse, hvilket resulterede i at brevsprækken lukkede i med et smæld.

Ingen andre end selveste Niall Horan stod ude foran min lejlighed.

Hvordan i al hele hulen verden havde han fået min adresse?!

Hvad lavede han overhovedet her!?

Det var søndag!

Og jeg sad i undertøj!

Og min lejlighed lignede lort!

Og... jeg måtte hellere stoppe, for han havde ligesom opdaget, at jeg var hjemme.

"Mynthe?" Han bankede på. Åhh nej. "Må jeg ikke komme ind? Please?"

NEJ, havde jeg lyst til at råbe.

"Øhm jo," sagde jeg og skar tænder. Hvorfor har du så svært ved at sige nej? Han kommer du bare vadende. Du kan godt tillade dig at sige nej!

"Lukker du mig så ind?" Nialls klukkede latter, fik mit til at indse, at jeg faktisk gerne ville have besøg af ham.

Bare ikke lige nu.

Ikke når jeg stod i undertøj.

Og min lejlighed lignede lort.

Okay fuck det, jeg ville gerne se ham uanset hvad.

"Niall?" "Ja!" Åh, han lød glad. "Jeg lukker dig ind om to minutter okay?" "okay!" Han lød stadig glad, pyha. "Vi ses om to minutter," sagde jeg. Og så var jeg væk. Jeg spænede ind på mit værelse og hev den første og bedste T-shirt ned over mig. Det viste sig så, at være en ret stor T-shirt, og da jeg ikke havde tid til at tage en anden på, lod jeg den være sådan. Altså bare ben, stor hvid T-shirt med en smiley på, der næsten gik helt ned til knæene og så.... et par strømper. Et par lange sorte strømper. Jeg så mærkelig ud, men fuck nu det. Jeg rettede lidt på håret, men droppede det hurtigt og rev i stedet elastikken ud, så jeg havde løst hår.

"Bedre," mumlede jeg.

Selvom jeg havde brugt over de to minutter, kunne jeg ikke lade være med at prøve at rydde lidt op i lejligheden. Desværre kaldte Niall på mig, og jeg måtte opgivende træske hen til døren og åbne den for ham.

 

Niall's synsvinkel

Endelig åbnede hun den pokkers dør! Og jeg var lykkelig, for der dukkede hendes hoved frem med sine små brune lokker, der dansede omkring hende. Det gav en rar fornemmelse at se hende. Et smil blev frembragt på mine læber, og det blev hurtigt gengældt på Mynthe's læber.

"Hej Niall," sagde hun med sin friske, søde stemme.

"Hej Mynthe!" Jeg smilede bredt til hende og trådte helt ind i hendes lejlighed. Jeg bukkede mig ned, for at løsne mine sko.

"Her roder altså virkelig meget Niall.." mumlede hun og så næsten en smule irriteret ud.

Måske skulle jeg have sendt hende en sms først. Men så ville hun nok bare undre sig over, hvordan jeg både kendte til hendes adresse og nummer.

"Jeg har taget is med," fortalte jeg og ignorerede hendes kommentar om rodet.

"Okay?" Hun lød overrasket. På en god måde. Jeg vidste det. Is gør alle glade. Yeah! 1 point til Nialler!

Jeg kom vidst til at give hende et elevator blik, for jeg tjekkede hende grundigt ud.

"Du ser godt ud," sagde jeg til sidst og smilede bredt til hende. Hun kiggede underligt på mig med løftede øjenbryn, som om hun ikke troede mig. Jeg trak på skuldrende, jeg mente det. Hun så godt ud. "Jeg kan godt lide din trøje," sagde jeg. "Tak," mumlede hun. Et kort grin undslap min mund, og hun kiggede undrende op på mig. Jeg trak igen på skuldrende, "måske skulle vi sætte isene på køl?"

 

Mynthe's synsvinkel

Jeg nikkede og tog i mod posen med isne. Det var egentlig ret kært, at han havde taget is med. Han havde alligevel tænkt lidt over det. Selvom jeg stadig var muggen over, at han bare kom uden at give besked. Omvendt havde han ikke mit nummer.

Men han havde min adresse?

Weird.

"Oh myy..." udbrød jeg overrasket, da jeg så, hvilken is han havde bragt med. Niall kom ud i køkkenet og lænede sig selvsikkert op af dørkammen. "Niall du er min gud!" Skreg jeg og kastede mig i armene på ham, efter at have stillet verdens bedste is ind i fryseren (Ben and Jerrys !!!!)

Så her stod jeg altså i Nialls favn, mens han bare grinede. Han slog armene om mig, og da jeg var færdige med mit hysteriske anfald, som egentlig var ret pinligt, stod jeg ligesom stadigvæk der i Nialls favn.

Akavet.

"Jeg er da glad for, at jeg kunne gøre dig glad," sagde Niall og lød oprigtig glad. Jeg kiggede op på ham og så direkte op i hans blå øjne. Der var tavshed mellem os.

Og jeg stod stadig i hans favn.

Og han havde stadig armene rundt om mig.

"Ehm," rømmede jeg mig og trak mig hurtigt ud af vores omfavnelse.

"Må jeg se hele din lejlighed?" Spurgte Niall, og hentydede til at jeg skulle give ham en rundvisning. "Eh, her roder Niall..." mindede jeg ham om. "Jeg kan godt lide rod," insisterede han på. Hvilket var ret kært. "Ej, Niall... Hvem kan lide rod?"

"Mig!" råbte han og trak mig pludselig op i en meget mærkelig stilling. Det gik op for mig, hvor jeg sad. Eller rettere sagt hang. Han havde trukket mig op på sin ene skulder, så jeg lå i en meget akavet og ubehagelig position. Alligevel kunne jeg ikke lade være med bare at grine, og skrige en lille smule chokeret, men det siger vi ikke til nogen. Og så var det vel også lidt hyggeligt at ligge på Nialls skulder. Eller ikke. Han begyndte nemlig at gå.

"Så må jeg jo bare give mig selv en rundvisning," han grinede højt og gik - med mig dinglende som en... som en et eller andet, der bare ligger meget slattent og er ved at kvæles i sit eget grin.

"Okay, du får din rundvisning, hvis du sætter mig ned," grinede jeg forpustet. Da jeg endelig kunne mærke gulvet under mine fødder, løb jeg ind i stuen og gemte mig under dynen, mens jeg råbte af mine lungers fulde kræft, "SNYDT IGEN!"

Jeg kunne høre Nialls søde grin runge i hele lejligheden, mens han fulgte efter mig. Dog i et mere roligt tempo.

"Hvor er du?" Smilede han. Eller jeg tror han smilede. Jeg kunne faktisk ikke se det, for jeg lå som sagt og gemte mig under dynen.

"Du er slet ikke til at finde, Mynt," grinede han ironisk.

Vent?

A-hvad?

Hvabehar?

Hvad kaldte han mig lige der?

Mynt?!

...

...

...

Jeg havde aldrig haft en kælenavn før.

...

...

...

Mynt
Det lød faktisk ret nuttet. Mynt.

Mynt. Mynth. Mynt. Mynth. Mynt. Mynth. Mynt. Mynth. Mynt. Mynth. Mynt. Mynth. Myyyyyynt!

Okay jeg elskede allerede mit nye kælenavn.

Jeg stak forsigtigt hovedet op fra dynen, efter min indre monolog. "Hvad kaldte du mig lige dér?" Mumlede jeg og kiggede forsigtigt på ham. Han så undrende på mig, indtil han forstod mit spørgsmål: "Mynt," mumlede han, "gør det noget?" Han satte sig afslappende ned i sofaen ved siden af mig.

"Ehm, nej," indrømmede jeg.

"Godt," sagde han og smilede bredt. "Skal vi ikke spise is nu?"

Jeg nikkede ivrigt. Jeg havde også lyst til is.

 

Niall's synsvinkel

Jeg havde hentet isen i fryseren, samt to skeer. Da jeg havde sat mig ned i sofaen igen, trak jeg lidt dyne til mig. "Del lige," grinede jeg. "Aldrig," fniste hun og trak dynen helt ind til sig. Hendes fnisen lød kær. Hun smilede sødt til mig, hvilket fik mig til at sende et varmt smil tilbage til hende. Vi smilte vidst rimelig meget, hvilket jeg elskede. Hendes smil var sødt. Og hun havde de flotteste øjne. Og de var også ret søde, når hun smilte. Mine tanker blev vækket, da noget i min lomme vibrerede. Jeg hev min iPhone op af lommen og tjekkede hurtigt den besked, jeg havde fået fra Zayn.

"Er du hos Mynthe?"

Jeg tastede hurtigt et svar tilbage og sendte.

"Ja, hvorfor?"

"Må vi komme forbi?"

Jeg smilede indvendigt. At drengene også var her kunne være hyggeligt. Men hvis jeg skulle være ærlig, gad jeg ikke at dele isen med fem andre mennesker, de måtte altså lige vente lidt med at komme. Og så kunne jeg trods alt også være lidt alene med Mynthe.. eller Mynt.

"To timer, okey? :)"

"Okey-dokey. Hils hende."

Jeg smilede igen. Så ville drengene komme om to timer. Hvis Mynthe da gad at hænge ud med mig så længe, og drengene bagefter. Måske kunne hun ikke lide os. Tanken havde egentlig ikke skimtet mig, men ved nærmere eftertanke, kunne det jo godt være, siden hun ikke havde lyst til at komme med hjem til os forleden dag. Jeg rystede på hovedet, inden jeg opdagede at Mynt, som jeg nu havde kaldt hende - hvilket havde været en fejltagelse. Det var ikke ligefrem meningen, at hun skulle høre, jeg havde et kælenavn til hende - kiggede på mig. Jeg drejede hovedet lidt, og betragtede hvordan hun betragtede mig med et smil på læben.

"Er du faldet i staver?" Spurgte jeg forsigtigt om, og hun kiggede mig med det samme ind i øjnene. "Lidt måske," grinede hun. Jeg smilte roligt og trak dynen over mig også. Det virkede som om, hun havde glemt, at hun ikke ville dele af den, for hun rykkede sig automatisk lidt tættere på mig, så vi begge kunne have lige meget over os.

"Drengene spurgte om de måtte komme forbi om nogle timer?" "Om nogle timer?" Hun så en smule fraværende ud, og kiggede stadig på mig, på den der betragtende måde. "Ja," mumlede jeg. "Det kan de vel godt," smilede hun, og vågnede op fra sin stirren.

Mynthe's synsvinkel

"Skal vi ses en film eller noget?" Spurgte jeg. Niall nikkede smilende. "Hvad skal vi se?" Han trak på skuldrene, "du bestemmer," sagde han. "Hvad med Grease, den sidder alligevel i allerede?" "Yeah, elsker den film," han smilede. Og så satte jeg Grease på. Igen. Niall tog fat på isen igen, som han i midlertiden havde stillet på bordet. Han rakte mig en ske, og jeg smilede taknemmeligt. Lige nu kunne det ikke blive bedre. Grease. Med Niall. Mens vi åd Ben & Jerrys. Hell yeah, bedste søndag nogensinde!

Da introsangen på Grease begyndte, hørte jeg pludselig en stemme, der normalt ikke plejede at synge i introen. Jeg kiggede overrasket på Niall, der sad og sang med på sangen. Jeg havde egentlig lidt glemt, at han var sanger. Og med i det verdenskendte band One Direction.

Ej, det sidst var bare for sjov, det havde jeg ikke helt glemt. Men bare hvis nu du tænkte, at jeg kun han ud med ham fordi, han netop var sanger, så tog du fejl. Niall var faktisk sød. Og nede på jorden. Og han vidste åbenbart, at jeg havde en svaghed for Ben & Jerrys.

Som Grease efterhånden kom i gang, havde jeg for første gang EVER lyst til at gøre noget andet end at følge med i filmen. Mit blik kom igen til at hvile på Niall, der til gengæld så ud til at følge spændt med i filmen. Jeg havde en enorm lyst til at lægge mit hoved på hans skulder, men chancen for, at han bedte mig fjerne det igen, var sådan like rimelig stor.

Niall's synsvinkel

Jeg lagde mærke til, at hun vendte blikket mod mig, men jeg lod nu bare som om, jeg var optaget af filmen. Jeg kunne godt lide, at have hendes blik hvilende på mig. Et øjeblik ønskede jeg, at hun ville lægge sit hoved på min skulder eller noget. Men det var en vanvittig tanke. Som om hun havde lyst til det. Jeg rystede billedet ud af hovedet, og prøvede at følge lidt med i filmen igen. Efter at Mynthe havde kiggede på mig i noget der mindede om hundrede år, drejede jeg endelig selv hovedet og kiggede på hende. Hun smilede hurtigt, og skyndte jeg så at rette blikket mod fjernsynet igen. Suk.

Da Grease sluttede, og vi for længst havde tømt bæret med Ben & Jerrys is spolede vi over på en kedelig film, der kørte i fjernsynet søndag eftermiddag. Gab. Men Mynthe mente nu, at man skulle give alle film en chance, og derfor sagde jeg ikke noget til, at vi nu sad og sp en (for at være ærlig) røvsyg film, som jeg ikke engang orkede at følge med i. Faktisk sad jeg og var lidt stolt af mig selv. Jeg havde holdt igen med at spise Ben & Jerrys is. Mynthe så virkelig ud til at kunne lide det, så jeg tænkte, at jeg ikke ville spise så meget, så der var mere til hende. Jeg kom til at fnise, uden grund, og Mynthe kiggede på mig med et smil. Jeg gengældte smilet og slugte et gab. Den film var virkelig kedelig. "Hvad griner du af?" Spurgte hun nysgerrigt. "Filmen," sagde jeg ironisk. "Der skete da ikke noget sjovt?" Lød det fra Mynthe, der ikke havde opfattet, at det var en joke. Det fik mig desværre til at flække, hvilket kom til at lyde lidt som en griselys blandet med lidt 'mæææh'-gedelyd. Og dét fik så Mynthe til at flække. Hvilket betød at vi begge to lå og flækkede. Pludselig råbte Mynthe, "ej du mente det ironisk!" og så flækkede hun så igen. Hvilket jeg også gjorde. Jeg ved ikke hvad klokken blev, før vi stoppede med at grine, men jeg havde på fornemmelsen at drengene ville komme snart.

Da vores "flækning" var ovre, satte vi os igen til rette i sofaen og så videre på den stadig kedelige film....

_________________________________________________________________________________________

Uuuh her begynder der at ske lidt i deres forhold. Hvad tror I det ender med???

Og det blev så også et lidt langt kapitel, som så fortsætter i næste, som jeg vil sætte mig ned og skrive nu. Det kommer nok først ud i morgen, så I også får et afsnit der :) PS. bare lige for info: så er klokken nu ved at nærme sig halv fem om natten - eller morgenen??? ;)

Og GODT NYTÅR BTW!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...