Mynthe May (One Direction)

Mynthe er lige flyttet i lejlighed i Londons indre. Hun er ny og alene i den store by og kender stort set ingen. Hendes liv kommer dog til at tage en stor drejning da hun møder én dreng, der tilfældigvis har fire andre ligeså lækre venner, der tilfældigvis er verdenskendte, og tilfældigvis er med i et band kaldet 'One Direction'. Av, den sved.

10Likes
36Kommentarer
2285Visninger
AA

7. Disappointment

Efter hele fire timer med One Direction var jeg træt. Men jeg havde muligvis heller aldrig været så helt igennem glad. Jeg var blevet ansat på mit drømmejob, og jeg havde haft en skøn dag sammen med fem fyre, der alle var overraskende nede på jorden.

Lige nu proppede jeg den sidste skefuld chokoladeis ind i min mund, og jeg følte, at jeg kunne sprænge i luften hvert sekund, det kunne være. Så meget havde jeg spist.

"Så Mynthe, har du ikke lyst til at tage med hjem til os?" Det var Zayn, der kiggede på mig, og det var også ham, der havde spurgt. Og jo tak, jeg havde vidst virkelig meget lyst til at tage med One Direction hjem. Men sagen var den, at jeg var for træt, og jeg havde virkelig, virkelig brug for at sluge den her dag godt og grundigt, og måske også tygge lidt på den. For den havde været.. lad mig bare bruge ordet anderledes. Og for at sluge den, blev jeg nød til at tage hjem. Og ligge i min egen seng.

Fuck, det mindede mig om det opvask der stadig stod i køkkenet.

Jeg sukkede smilende (og tilfreds) til Zayn, men rystede roligt på hovedet. "Ellers tak Zayn, jeg tror, jeg vil tage hjem nu." Zayns skuffelse var tydelig. Og jeg må indrømme, at jeg også selv var lidt skuffet over mit kedelig svar. Helt ærlig, hvem siger lige nej tak til at komme med One Direction drengene hjem???

Okay, det kan kun være mig.

"Bor du langt herfra?" Liam smilede roligt til mig. "Nej, et par veje længere henne." "Hmm, skal vi praje en taxa alligevel?" "Nej ellers tak Liam, jeg klarer mig." Jeg smilede taknemligt til ham, fordi han overhovedet gad at tænke på, hvordan jeg kom hjem. Jeg måtte indrømme, at jeg havde lært de her drenge rimelig godt at kende på de her 4 timer. Og to ting var helt sikre: Jeg var ikke ligeså genert overfor drengene (og slet ikke efter et glas øl) og Liam var helt klart den beskyttende af de her drenge.

"Så lad os sige farvel og smutte hjem, ikke drenge?" Louis gabte stort, og sendte et undskyldende blik til mig efterfulgt af et smil. Jeg grinede træt, og kom selv til at gabe. "Du smitter Louis." Vi grinte begge to, og jeg må indrømme at vores latter klingede ret sejt sammen. Tæhæ

 

Niall's synsvinkel

Jeg måtte indrømme at skuffelsen var der, da hun takkede nej til at komme med os hjem. Og da vi så havde sagt farvel til hende, og set hende krydse vejen sikkert, ramte endnu en skuffelse mig. Jeg havde ikke engang fået hendes nummer. Og så var jeg faktisk også lidt sulten. Hvilket var mærkeligt, for jeg havde lige spist en kæmpe brunch tallerken og seks kugler is. Både en kugle med chokolade, jordbær, hindbær, vanilje, nougat...

"Nialler, kommer du?" Zayn vækkede mig lige midt i mit isparadis. Hvilket var ret irriterende, så jeg vendte mig surmulende om mod ham.

"Hey, hvad har jeg gjort?" Spurgte Zayn anklagende, da han så mit irriterede fjæs.

"Hmf, ikke noget," mumlede jeg træt. Hvordan kunne jeg være træt, når klokken kun var fem? Okay vi havde været oppe klokken seks til et interview, så muligvis var det dét. Og så blev man vel træt af at sidde ned i så lang tid. "Jeg er sulten," hørte jeg mig selv sige midt i mine tanker.

"Seriøst Niall?" Liam kiggede mærkeligt på mig. "Jep.." mumlede jeg. "Du har lige spist! Hvordan kan du være sulten?" Zayn stod og kiggede mærkeligt på mig, hvilket resten af drengene også gjorde. "Sorry, men det er jeg altså!" Drengene begyndte at grine. Jeg synes nu ikke, det var synderligt sjovt at grine af.

Eller også var det bare fordi, jeg tænkte på at Mynthe rent faktisk havde sagt nej til at tage med os hjem.

Det var som om Liam så alt. Han lagde mærke til, hvor stille jeg var, da vi kom hjem i vores lejlighed. Jeg var gået direkte ind på mit værelse uden af sige godnat til drengene. De havde vidst planer om at drikke en øl over et brætspil eller se en film eller noget helt tredje. Jeg havde ikke rigtig hørt efter, hvad de sagde i taxa'en på vej hjem.

"Hvad så Niall?" Liam smilede skævt til mig, og så undersøgende på mig, da han trådte ind på mit værelse. Jeg trak på skuldrene, og vidste udmærket, at jeg ikke kunne lyve overfor Liam. Han satte sig på min seng, mens jeg gik rundt og samlede noget tøj op, jeg om morgenen havde smidt på gulvet.

"Hun er sød, var?"

Jeg kiggede undrende på Liam. "Hvem?"

Okay, dumt spørgsmål.

Liam kiggede på mig, som om jeg var åndssvag. Okay det var også rimelig dumt sagt.

Jeg sukkede, "ja hun er sød."

"Hvad er der galt Niall?" Liam kiggede igen undersøgende på mig.

Så det spurgte jeg altså mig selv om: 'Hvad er der galt Niall'. Herefter kørte jeg en lille dialog med mig selv, inde i hovedet:

'Tja, du er en smule skuffet over, at Mynthe ikke gad med hjem til jer'.

'Jaaaah, og?'

'Og så fik du ikke hendes nummer..'

'Korrekt. Hvad kan du gøre ved det??'

'Jeg kan nok godt finde hendes nummer på nettet'

'Ja!'

'Og så kan jeg ringe til hende, og så kan det være, at hun vil hjem til os en anden gang'

Og så lukkede jeg af for min indre dialog og kiggede på Liam med et smil. Han kiggede undrende på mig, da jeg pludselig stod og smilede som en tosse.

"Ikke noget. Nicht. Nothing. Jeg er fin Liam! Skal vi ikke gå ind til de andre? Måske kan vi lokke dem til at se en film?"

Liam kiggede bare på mig, men sukkede så og smilede til mig. "Hvis du siger det, Nialler."

 

 

______________________________________________________________________________________________

Okay, det sidste var måske lidt mærkeligt...

Man hvad synes I?

Hmmm... hvad synes Nialler om Mynthe? Hun er sød, men mere end det?

Hæhæh.

Det blev lidt kort det her afsnit, men tænkte det var et fint sted at slutte. Og den her dag har også varet flere afsnit.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...