Mynthe May (One Direction)

Mynthe er lige flyttet i lejlighed i Londons indre. Hun er ny og alene i den store by og kender stort set ingen. Hendes liv kommer dog til at tage en stor drejning da hun møder én dreng, der tilfældigvis har fire andre ligeså lækre venner, der tilfældigvis er verdenskendte, og tilfældigvis er med i et band kaldet 'One Direction'. Av, den sved.

10Likes
36Kommentarer
2336Visninger
AA

2. C'mon C'mon

Mynthe lod sit blik glide over den sorte kjole, der nu lå på hendes seng. Hun sendte den et skeptisk blik, inden hun vendte om og gik ud i køkkenet. Klokken var halv seks og snart ville Abby, hendes gode veninde, komme. De skulle til fest senere på aftenen, men først skulle de spise. Mynthe sukkede. Det var helt sikkert ikke hendes stærke side at lave mad, men Abby havde insisteret på, at hun skulle lave mad. Hun fandt de nødvendige redskaber frem og lagde dem på køkkenbordet, inden hun åbnede køleskabet og hev grøntsager ud. Hun ville forsøge sig med lidt biksemad. Hun satte musik på og satte sit hår op i en hestehale, inden hun begyndte at snitte gulerødder, agurker, sukkerærter og løg. Snart duftede hele køkkenet af mad. Mynthe var godt tilfreds med den blandende klump grønt og kylling der nu lå og simrede i gryden på hendes komfur. Hun havde stadig sin sorte nederdel og den gule trøje på, men det hele så noget mere krøllet og brugt ud end om morgenen. Nu kunne hun lige nå et kort bad, inden Abby ville komme..

Dørklokkens melodi overdøvede musikken. Mynthe skyndte sig  ud i entréen for at åbne døren. Abby stod med sine sorte solbriller og sit lange lyse hår udenfor døren med et kæmpe smil. "Hej, min tøs!" råbte hun og omfavnede Mynthe. Mynthe gengældte krammet. "Abby, hvor ser du godt ud!" grinede Mynthe, mens hun trak Abby ind i køkkenet. "Jamen i lige måde! Jeg synes du har fået lidt flere krøller i håret siden sidst!" smilede hun. Mynthe nikkede, "skal vi ikke bare springe ud i min biksemad?" spurgte hun. Abby satte sig ned ved bordet, mens Mynthe skænkede mad op til dem. "Hvor er her blevet flot," roste Abby beundrende lejligheden. Mynthe havde indrettet den helt selv, da hun flyttede ind. "Det tog også sin tid, og kostede sine penge," grinede Mynthe, "men Abs, hvordan går det egentlig med jobbet?" Abby kiggede ned på sin tallerken, inden hun smilede skævt til Mynthe. "Jeg er blevet fyret," sagde hun.

Det kom som et chok. Mynthe frøs til stedet og stirrede på Abby. Der gik et øjeblik, før hun kunne svare: "Åh nej! Det er jeg ked af at høre Abs! Er du okay med det?" Abby bed sig i læben, "nej. Men jeg overlever." Mynthe satte sig forvirret ned på stolen og begyndte langsomt at indtage maden. Der gik flere minutter, inden Mynthe kom på en idé. "Vi kunne arbejde samme sted!" udbrød hun. Abby kiggede undrende på hende, "samme sted?" spurgte hun. "Ja! Du kunne også søge om job på The London Magazine," forsatte Mynthe ivrigt. "Nej Mynt! Nu er du fjollet. Hvad skulle jeg dog lave der?" grinede Abby nervøst. "Søde, du skulle da være model!" smilede Mynthe overbevisende. Abby var gudesmuk og så var hun oven i købet høj! Abby så overvejende ud, "jeg kunne vel prøve.." sagde hun tøvende. Mynthe var sikker på, at de kunne få noget godt til at køre med Abby og magasinet. Hun vidste det bare. Ligesom med kjolen... Under resten af middagen snakkede de om festen, de skulle til. Det var en lukket fest med en masse mennesker Abby kendte. Mynthe selv kendte kun Abby og et par andre, som hun godt nok kun havde mødt en gang, men Abby var opsat på at det ville blive den fedeste fest nogensinde. Mynthe var dog ikke helt sikkert, men hun glædede sig til at komme ud og danse!

Klokken 10 gik begge piger ind i Mynthes soveværelse for at gøre sig klar til festen. Mynthe startede med at lægge make-up: Mascara, eyeliner, en lille sort spiral ved øjet som en detalje, grå øjenskygge i flere nuancer og til sidst et lag lipgloss! Mynthe smilede tilfreds til sit spejlbillede. Hun lod sit brune krøllede hår hænge løst. Hun tog et par elegante hængeøreringe i, i en sølvlig farve. "Er det den kjole, du skal have på?" spurgte Abby og pegede på kjolen på sengen. Mynthe nikkede, "ja, det er det." Hun holdt den op i sine hænder og betragede den. Jo, det var altså noget specielt ved den! "Øjeblik," smilede Mynthe og skyndte sig ud af soveværelset. Hun hentede en saks, lidt sytråd og en nål. Da hun kom ind igen i soveværelset stod Abby i en lårkort sølvkjole med en skrigende orange blazer udover. Hendes hår var sat op i en høj knold og hun bar et par høje sorte stiletter. Hun så overrasket på Mynthe, "hvad skal du bruge dét til?" spurgte hun. "Kjolen trænger lidt til en makeover, og hvor ser du godt ud," forklarede Mynthe. Hun lod saksen klippe i det silkebløde stof. Snart ville kjolen ikke længere være gulvlang, tænkte Mynthe. Et par minutter senere sad Mynthe med nål og tråd og syede en fin kant til kjolen igen.

 

Mynthe og Abby stod foran spejlet og poserede, mens Mynthe klikkede løs med sit kamera. De grinede og pjattede, som da de var små. De havde kendt hinanden siden de var teenagere og intet havde ændret sig med dem siden. "Tror du der kommer nogle lækre boyyys, Mynt?" spurgte Abby. "Det er vel smag og behag," grinede Mynthe. Det var lang tid siden hun havde været rigtig tiltrukket af en dreng. Hun var ikke forelsket og havde faktisk heller ikke været det i hundrede år. "Hmm, måske. Men skal vi smutte nu?" spurgte Abby. Mynthe nikkede og kiggede en sidste gang i spejlet. Den sorte kjole smøg sig til hendes krop, fremhævede hendes former og stoppede perfekt ved midten af hendes lår. Den sad perfekt på hende. Hun tog sin sorte håndtaske op fra gulvet og fulgte med Abby ud i entreen, hvor hun valgte sig et par sorte stiletter der matchede hendes kjole meget godt. Hun tog sin cowboy jakke på udover kjolen og fulgtes så ud af døren med Abby.

Nu skulle der festes...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...