Mynthe May (One Direction)

Mynthe er lige flyttet i lejlighed i Londons indre. Hun er ny og alene i den store by og kender stort set ingen. Hendes liv kommer dog til at tage en stor drejning da hun møder én dreng, der tilfældigvis har fire andre ligeså lækre venner, der tilfældigvis er verdenskendte, og tilfældigvis er med i et band kaldet 'One Direction'. Av, den sved.

10Likes
36Kommentarer
2299Visninger
AA

1. A dress

Mynthe kastede sit chokoladebrune hår om bag ryggen, mens hun hastende løb gennem Londons stræder. Hun var allerede sent på den til hendes første jobsamtale. Og ikke nok med det var der kommet en 'løber' i hendes nylonstrømper.

Mynthe pustede ud, inden hun ringede på døren. Hun glattede sin sorte nederdel, rettede lidt på sit hår og knappede sin gråstribede skjorte op, så hendes nye gule T-shirt kom til syne. Bare hun nu ikke var for street-agtig klædt! Mynthe bed sig i læben, da en venlig stemme lød fra højtaleren: "Hallo. Hvem der?". Mynthe sank en enkel gang, inden hun elegant svarede med sin britiske accent. "Mynthe May. Jeg har et møde med Jacob Hasey." Det kratsede lidt i højtaleren, inden en dyb mandelig stemme hørtes. "Hej Mynthe. Det er Jacob. Kom bare op."

Mynthe sukkede lettet. Døren klikkede op, og hun gik indenfor. Et par hjælpsomme skilte gjorde, at hun hurtigt fandt op til Jacobs kontor. Hun bankede velopdragent på døren, og ventede til hun hørte en stemme råbe, at hun bare skulle komme ind. Forsigtig, nysgerrig og parat gik Mynthe ind af døren, lukkede den omhyggeligt efter sig og vendte sig så smilende mod en ældre herre med fint jakkesæt.
"Goddag Mynthe. De er sent på den!" Skældte Jacob, dog med en kærlig undertone." "Hej Jacob. Det må De altså virkelig undskylde! Det var slet ikke min mening..." Mumlede hun flovt. "Tænkt ikke mere på det, min pige. Sæt dig i stedet ned og fortæl mig lidt om dig selv!" Kommanderede han. Hun satte sig ned på en stol ved hans skrivebord og satte sin brune læder taske op på knæene. Så lænede hun sig frem, foldede hænderne og begyndte i en talestrøm: "Mmhm, jeg er 19 år og lige flyttet i egen lejlighed i London. Jeg har altid elsket at fotografere og skrive. Og samtidig har jeg gået op i min stil og mode gennem alle teenageårene. Derfor føler jeg at dette magasin job er lige noget for mig" Jacob nikkede anerkendende, "fortæl mig hvad du laver i din fritid."
Mynthe rodede kort i sine tanker, inden hun fortalte kort og præcist: "Jeg tegner, skriver, maler og fotograferer. Derudover er jeg sammen med mine veninder, altså De som bor i byen. Jeg elsker at se film og jeg elsker at gå til koncert. lige i øjeblikket hører jeg meget ældre musik, som Micheal Jackson, Beatels og Rolling Stones. Men jeg også vild med One Directions musik. Jeg læser tit i modeblade og jeg har fået en dårlig vane med at shoppe nyt tøj alt for tit." Mynthe nåede lige at stoppe sig selv, før det ville blive alt for pinligt. Bare hun nu ikke havde fået sagt for meget, eller havde sagt noget uinteressant. Der gik et øjeblik før Jacob sagde noget igen: "Javel. Mynthe du sagde, du ville tage noget af dit arbejde med. Kan jeg se det?" Mynthe nikkede ivrigt. "Selvfølgelig," sagde hun op åbnede hurtigt sin brune taske. Hun hev en stor mappe op, hvor der bla. lå massevis af hendes tegninger, fotografier og historier. "Værsgo," mumlede hun og rakte Jacob mappen. Han lagde den foran sig uden overhovedet så meget som kigge på den. "Mynthe har du noget imod, at jeg låner den her lidt og så ringer jeg tilbage til dig, når vi har fundet ud af om du egner dig til jobbet?" spurgte han professionelt. "Ehm, det lyder godt," mumlede Mynthe og smilede skævt. "Så må du godt gå nu. Tak for mødet, Mynthe. Det var en fornøjelse at møde dig," sagde Jacob og viftede hende på det nærmeste ud af døren. "Selv tak, Jacob. Fornøjelsen var på min side," skyndte hun sig at sige, inden hun skyndte sig ud af døren og lukkede den bag sig.

Hun tørrede sveden af panden, inden hun gik ud på gaden hvor det allerede myldrede med mennesker. Hun fik et hurtigt overblik over hvor hun var, før hun satte kurs mod den nærmeste café hun kunne lide.

Da hun stod ude foran caféen hev hun sin skjorte af og proppede den ned i tasken. Vejret var strålende, solen skinnede og der var liv på gaderne, hvilket var noget af det Mynthe elskede allermest ved London. Hun satte sit hår op i en sjusket knold og gik ind i caféen, hvor hun fandt toilettet. Hun nikkede venligt til en dame, der stod ude på toilettet og vaskede hænder. "Sikke et godt vejr det er i dag," sagde hun henvendt til Mynthe. Mynthe nikkede enigt, "meget. Sådan her skulle det være altid," smilede hun. Deres samtale kom ikke rigtig videre, så Mynthe gik ind i en af toiletbåsene. Hun bandt hurtigt sine sorte converse op, inden hun trak sine nylon strømper af. Da hun igen havde fået skoene på, gik hun ud. Damen var forsvundet, og stilheden på toilettet var næsten uhyggeligt. Mynthe smed strømperne i skraldespanden, inden hun hev sin make-up pung op af tasken. Hun fugtede sine læber med en neutral læbepomade og satte hurtigt et par spænder i håret, så der var mindre kaos i det. Hun lagde pungen tilbage, hankede op i tasken og gik ud af toilettet.

Hun satte sig ved et bord udenfor og skimtede hurtigt menukortet. Da tjeneren kom hen bestilte hun en kaffe latte og en salat med friske grøntsager. Hun proppede sine høretelefoner i ørerne og satte en beatles sang på, mens hun stille nynnede med bladrede hun et modeblad igennem der lå på bordet.

Da maden og kaffen kom tog hun musikken ud af ørerne og lagde bladet væk. Hun nød udsigten, Londons stræder, mens hun roligt spiste af sin salat. Mynthe var helt sikkert havnet i det idylliske område af London. Hun lod sine fingerspidser strejfe bordet fine kant, mens hun betragtede to fugle deles om et stykke brød. Hun fandt sit elskede kamera frem, rejste sig fra stolen og listede frem mod de to fugle. Hun satte sig på knæ et par meter fra dem og klikkede løs med kameraet. Fuglene ænsede hendes slet ikke, og hun var sikker på, at det var blevet nogle helt fine billeder. Hun ville sende dem hjem til sin lillebror, Storm, der var helt vild med fugle. Mynthe drak det sidste af sin kaffe, inden hun betalte. Hun pakkede sine ting sammen og gik hen over gaden. Hun gik formålsløst rundt i Londons gader, til hun faldt for en sort, helt enkel kjole i et butiksvindue.
"Den må jeg se nærmere på!" udbrød hun for sig selv, mens hun skyndte sig ind i butikken. Det var en ældre, lidt gammeldags butik med mere damet tøj. Butikken lugtede af en blanding mellem røg og stærk parfume. Der var en masse antikke ting, samt nips på alle hylder. Men kjolen i vinduet så ny og fantastisk ud. Mynthe gik langsomt hen mod den og lod sin hånd stryge over kjolens stof. Det var helt sikkert noget af det fineste silke. Enkelte små perler dannede et anker på ryggen af kjolen. Den var gulvlang og havde en spids udskæring i halsen. Mynthe vidste bare, at hun blev nød til at eje den. Hun vidste det uden, at hun havde prøvet den. Den ville bare passe! Hun gik hen til en ældre herre bag disken, spurgte om kjolens pris og blev overrasket da det var en umiddelbart billig pris. Hun betalte for den, mens manden hentede kjolen fra butiksvinduet. "Jeg håber du bliver glad for den, min pige. Den har gjort lykke for min kone før hun døde," sagde han med en rusten stemme. Hans blik var fyldt af minder, gode som dårlige, det var tydeligt. "Tak," hviskede Mynthe fuld af ærefrygt. Manden nikkede en enkel gang, lagde kjolen ned i en pose og rakte den til Mynthe. Hun smilte forsigtigt, rakte manden pengene, samt lidt ekstra mønter, inden hun gik ud af butikken. Hun vidste ikke helt om det havde været en uhyggelig eller spændende oplevelse. Nok mest en blanding af begge ting.

Mynthe tog bussen hjem med posen i hånden. Hun havde på fornemmelsen at kjolen ville forsage et eller andet. Men hvad?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...