Historien om en hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2012
  • Opdateret: 27 maj 2012
  • Status: Færdig
Loulou bor i Paris med sin mor. Da deres lejlighed en dag brænder ned med moren, skal Loulou bo hos sin mormor, ude på en gård i det sydlige Frankrig. Da mormoren og Loulous mor var uvenner , er det første gang at Lou møder hendes mormor, og der opstår et noget distanceret forhold imellem dem. Indtil Lous mormor fortæller hende om en smuk, hvid hest, hvis familie hun var vokset op med, indtil den blev solgt da mormoren var 20 år. Sammen går hun og Loulou på jagt, for at finde hesten. Cécile.

21Likes
35Kommentarer
3361Visninger
AA

13. Heste-napping med mormor

"Jeg kan ikke fatte vi rent faktisk gør det her," mumlede jeg.

"Klokken var noget efter 11. Planen var faktisk ganske enkelt. Vi ville snige os ind på kontoret, jeg ville få fat i Cécile Jr, og mormor ville hente en til vogn. Jeg skulle bare huske at slette hendes navn fra computeren og fjerne navneskiltet, og med lidt held ville Monsieur Rousseau bare tro at det var en tom stald af en allerede solgt hest.

Jeg lirkede med lethed låsen til hovedbygningen op, et træk jeg havde lært når jeg glemte mine nøgler. Bare dirk en hårnål eller andet skarpt ind i den, ligesom i de der dårlige spionfilm, og voila!

Jeg sneg hurtig ind, mens mormor ventede i døråbningen. Godt nok var hun snu og eventyrlysten, men hun var stadig 63 og ikke den hurtigste.

Den øverste skuffe var låst, hvilket de andre ikke var. Også den var let at dirke op, de burde virkelig få noget bedre sikkerhed! 

Og der lå den. Et helt bundt nøgler.

Jeg spildte værdifulde sekunder, ved at vriste to nøgler fri, mærket med "garage". Grandmére havde fortalt at bilnøglerne hang derude.

Jeg gav nøglerne til mormor.

"Ses udenfor om en time" hviskede jeg.

Så listede hun hen til garagen. Lige i det øjeblik gik døren op. Jeg vendte mig forskrækket om, men min mormor var allerede gået.

Jeg så på den mørke skikkelse. Han, jeg kunne se at det var en han, tændte lyset.

Og foran mig stod Mr Lækker og flabet. André. 

"Ad. Dig! Hvad laver du her?" for det ud af mig.

Han hævede arrogant et øjenbryn.

"Jeg kunne spørge dig det samme. Men det er vist ikke nødvendigt, I vil åbenlyst have fat i Cécile."

En knude havde fastgjort sig til min hals, og ladt mig uden ord.

Jeg ventede på at han ville hente sin far, ringe til politiet, jage mig ud. Bare et eller andet!

Men i stedet for valgte han at overraske mig.

"Jeg vil hjælpe jer."

Endnu engang stirrede jeg lamslået på ham.

"Og hvad for dig til at tro at vi har brug for din hjælp?" Ordene kom hårdere ud end ment.

Han udstødte et arrogant fnys.

"Du mener bortset fra at jeg er opvokset på denne gård?"

Jeg havde svært ved at placere ham i marken for mit indre øje, men han havde nok ret. Jeg tænkte på den tid vi var ved at tabe ved den her samtale. Og jeg kunne mærke at det her var en kamp jeg ikke ville vinde. Det var trods alt hans gård.

Jeg udstødte et suk.

"Fint" knurrede jeg.

Han smilede selvsikkert, og jeg rullede med øjnene. Det her gik bare ikke efter planen! 

Vi skyndte os udenfor med nøglerne, og jeg blev irriteret over at det var ham der førte an. Som sagt, så gik det virkelig ikke efter planen.

Han skyndte sig, og jeg kæmpede for at holde trit med ham.

"Hvad med at skrue lidt ned for larmen?"

Vi løb af sted, og gruset larmede under vores fødder.

Han vendte sig overrasket om

"Er det ikke ligegyldigt?"

Jeg så på ham.

"Er du født idiot, eller er det noget du har studeret? Jeg tror ikke det er det bedste tidspunkt for din far at vågne!"

Det dæmmede for ham.

"Nå ja."

Jeg rullede øjnene af ham.

"Pardon, jeg er bare ikke vant til det her... luskeri."

Jeg blev et kort øjeblik overrasket over hans undskyldning. Han så ud til at mene det, og han virkede ikke som typen der undskyldte særlig meget.

Endnu engang rullede jeg med øjnene, noget der var ved at blive en dårlig vane.

"Det ok" mumlede jeg

Det måtte trods alt være mærkeligt at luske rundt på sin egen gård.

"Bare fortsæt."

Vi gik lidt mere stille de næste par meter, og endte hurtigt ved staldene. Vi gik ind. Jeg begyndte at blive lidt bange, hvad hvis de vågnede?

Han så på mig.

"Du kan godt blive stående her, så går jeg ind" foreslog han.

Han måtte have set mit skræmte ansigtsudtryk. Som jeg har nævnt, så var jeg ikke så begejstret for heste. Jeg var pludselig meget glad for at have valgt at tage ham med. 

Egentlig ville jeg have sagt nej, det var trods alt min mission. Men jeg lod fornuften sejre, han kendte trods alt sine heste bedst.

"Jeg venter udenfor."

Jeg satte mig på en bænk, med flossede nerver. Mens jeg hørte André rumstere bagi, fik jeg noget tænketid. Der var en halv time til at vi skulle mødes. Ud fra at der ikke var nogen der var nogen råb, eller nogen der var kommet, konkluderede jeg, at hun ikke var blevet opdaget. Jeg håbede bare at hun havde fået fat i en af trailerne.

Uheldigvis orkede jeg ikke tænketid. Nu hvor jeg sad ned, kunne jeg mærke hvor varm og træt jeg var. Mens jeg følte mig hyper, var min krop ved at bryde sammen af udmattelse. Jeg følte mig helt væk, som var jeg ikke til stede. Natteluften var varm, og jeg kunne godt trænge til et glas vand.

Jeg trak vejret dybt ind. Hver en lyd fra stalden, hver en lyd fra dyrene, skræmte mig. Jeg var så bange for at blive opdaget. Alt det der skete og var ved at ske virkede så surrealistisk.

Jeg lod tankerne glide hen til André. Der var noget ved ham. Han irriterede mig, det var klart. Men der var noget andet der irriterede mig. Den følelse jeg fik, hver gang han kiggede på mig, og jeg smilte.

Og jeg kendte desværre den følelse alt for godt. 

Jeg var fandeme ved at forelske mig i den største flabrøv i hele Frankrig!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...