Historien om en hest

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 maj 2012
  • Opdateret: 27 maj 2012
  • Status: Færdig
Loulou bor i Paris med sin mor. Da deres lejlighed en dag brænder ned med moren, skal Loulou bo hos sin mormor, ude på en gård i det sydlige Frankrig. Da mormoren og Loulous mor var uvenner , er det første gang at Lou møder hendes mormor, og der opstår et noget distanceret forhold imellem dem. Indtil Lous mormor fortæller hende om en smuk, hvid hest, hvis familie hun var vokset op med, indtil den blev solgt da mormoren var 20 år. Sammen går hun og Loulou på jagt, for at finde hesten. Cécile.

21Likes
35Kommentarer
3336Visninger
AA

8. Fortæl mig en historie, mormor!

Det var onsdag, 5 dage siden var det at Isabel var gået. Jeg havde e-mailet hende en gang. Der var ikke så meget at skrive om. Det føltes mere som en ferie. En ferie uden mor. En stor ferie uden mor, der aldrig ville ende.

Gud, hvor jeg dog savnede min mor. Det begyndte for det meste om aftenen. Der er tid til at tænke om aftenen. Alt for meget tid. Jeg ville mindes hende, og det hele ville ende med at jeg ville græde mig selv i søvn.

På plus siden var jeg ved at blive gode venner med Corinne. Hestene holdt jeg mig helst fra, men høns og have havde jeg intet imod. Hun var ret sød, selv om jeg mistænkte hende for at være lun på Pierre.

Jeg holdt frokostpause i haven, hvor jeg så på Corinne der arbejdede. Ofte ville jeg hjælpe, men lige i dag skinnede solen ekstra hårdt, og jeg lå bare og dasede løs. Det var beroligende. Jeg tænkte ikke på mit store savn, jeg nød bare solen.

Jeg lagde ikke mærke til grandmére før hun stilte to kasser foran mig.

"Dine ting er kommet."

Endelig! Jeg havde efter min første skoledag med privatlærer brugt 2 timer på computeren sammen med Corinne på eBay, etsy og en trilliard andre fede sider! 

Det så ud til at min mormors kreditkort rakte til uendelighed, hvilket irriterede mig lidt med tanke på mors og min gamle, lille og mugne lejlighed, og de mange år med dage hvor mor først kom hjem klokken 11 på grund af hendes tre job.

Corinne vendte sig om.

"Uh, lad mig se!"

Vi pakkede det hele ud, der på græsplænen, i skyggen i det store æbletræ.

Jeg flåede den første boks op, mens Corinne tørrede sine beskidte hænder i hendes i forvejen beskidte bukser.

Jeg blev straks forelsket i den første kjole. Den var hvid med søde blonder og en lille blondekrave. Lige nu havde jeg en af Corinnes trøjer på, som selvfølgelig var for stor, og det par jeans jeg havde fået af Madame Dupont. Yup, den kjole var helt klart en forbedring. 

Resten af tøjet var skam heller ikke for slemt. Der var også to par sko, et par sandaler og et par flade ballerinas.

Næste kasse, samme procedure. Jeg havde helt glemt hvor god stil jeg havde. Det var først nu, i disse omgivelser, at jeg så hvor fint min tøjstil passede til den der kliché bonde stil. Alt jeg manglede nu var en hest og en cowboy hat, to ting jeg let kunne få fat i hos Pierre. 

Der var også nogle lidt mindre pakker, stablet op.

"Smykkerne, sikkert."

Konstaterede Corinne.

Og rigtig nok var det tre pakker fra tre forskellige butikker, ud af de ti havde købt fra. Men jeg gættede på at det vel tog lidt længere tid for en pakke fra Kina at ankomme, i forhold til en pakke fra Frankrig. Især når destinationen var Frankrig.

Mine to timers frokostpause var gået alt for hurtigt, og jeg måtte tilbage igen til Ms Smiley.

***

Det skete igen om aftenen. Denne gang var det bare værre. Jeg lå der og tænkte på mit nye tøj, og ting. Jeg tænkte på hvordan jeg var ved at skabe mig et nyt hjem. 

Og så kom alle minderne. Gode som dårlige, alle med min mor. Jeg var tvunget til at se i øjnene, endnu en gang, at hun ikke kom tilbage. Og så brød jeg ud i gråd.

Det var værre end før, jeg hulkede denne gang højlydt og følte mig engang ligesom et lille barn på 9. Jeg kunne ikke stoppe, og prøvede ikke engang på det længere.

Det var først da min mormor sad i min seng at jeg lagde mærke til hende. 

Hun tog mig i sit skød og vuggede mig blidt, som en lille baby. Jeg blev ved min hulken, mens hun strøg mig på håret og mumlede ting som "Så, så" , "det skal nok gå"  og "du er ikke den eneste der savner hende."

Jeg var fortvivlet til at undre mig over det faktum, at min mormor havde taget den moderlige rolle.

Det var først nu jeg tænkte på, at hun også havde været mor engang. Og at min mor stadig var hendes datter.

Da jeg havde beroliget mig lidt, og den rædselsfulde hikke jeg altid fik når jeg græd var kommet, kom jeg med noget der overraskede mig selv.

"Fortæl en historie."

Jeg lød som en  5 årig, og jeg var udmærket klar over det. Men samtidig var jeg også utrolig ligeglad. Jeg ville bare have en historie.

"En historie?"

Hun var selv ret overrasket.

"Hm.. Lad mig se... Oui! Lad mig fortælle dig om dengang jeg selv boede her, og havde den her hest..."

Det var da hun fortalte mig om Cécile. Hun rodede lidt i sine lommer, og fandt så et gammelt fotografi frem. Det var krøllet og fedtet, og det ville ikke undre mig, hvis hun altid bar det rundt. Billedet var falmet, og gammelt, men jeg kunne lige genkende en hvid hest, galopperende imod fotografen. Støvet hvirvlede op til siderne, og dannede små skyer. I baggrunden kunne man lige skimte en skov. 

"Min mor havde solgt hende da jeg var 20. Jeg blev så ked af det. Hun blev solgt til en hesteavler. Jeg havde altid haft Cécile. Før hende, var det hendes mor, og før det hendes mormor.... Min far var vokset op med hele rækken Cécile, siden den første kom Cécile kom til gården. Åh, de mange minder... Men efter min far døde, så ma mére ikke mere grund til at beholde rækken. Hun havde aldrig forstået hvorfor min far og jeg var så glade for at beholde Cécile-rækken. Jeg var knust."

Jeg så det i hendes øjne, da en plan langsomt formede sig. Jeg ved ikke om det var på grund af min nye situation eller den manglende søvn, men jeg havde lyst til at lave noget. At gå tilbage til hverdagen var ikke en mulighed.

"Hvem blev hun solgt til?"

Min stemme var tør og spruken, kun en hvisken.

"En hesteavler"

Hendes stemme var bitter. Hvordan kunne en hest ændre en person så meget?

Jeg ved det ikke, men det var der jeg fandt på idéen at finde Cécile Jr. Jr.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...