Se på mig

"Aldrig før havde hun længtes efter noget så helhjertet, og i det øjeblik ville hun give ham alt. Alt, hvad han nogensinde kunne forlange. Hun var modig, og selvom hun vidste, at han ikke kunne acceptere hende nu, lod hun ham se sit hjerte, selvom de kun havde mødtes den enkelte regnvejrsdag."


23Likes
48Kommentarer
3233Visninger
AA

7. "Stranden"

 

En regnvejrsdag mødtes de for første gang, og igen på en regnvejrsdag genforenedes de. Han tog sin jakke af, og placerede den blidt rundt om hendes rystende skuldre. I lang tid sagde de ingenting. Lyden af den dryppende regn overtog langsomt atmosfæren, og selvom tiden stadig gik, som altid, føltes det som om, de var blevet suget ind i evighederne. Han sad ved hendes side, og varmede hendes iskolde hænder i sine. Hendes håndled var så spinkel i forhold til hans. Han smilede ikke. Det gjorde hun heller ikke. “Du må aldrig lade nogen træde på dig igen.” De ord genlød i hendes ører igen og igen, mens regnen langsomt faldt på de to mennesker, som sad på bænken.

 

Der var ingen hjemme. Hans hus var fyldt op med sort og hvidt. Kedelige Ikea-møbler. Der var ingen billeder på væggene, ingen form for personlighed i det sted, som han kaldte sit hjem. Den nat gik de ind på hans værelse. Hun frøs, og hendes tøj var gennemblødt, men alligevel havde hun svært ved at klæde sig af. Bare det at vise bar hud, gjorde hende utilpas. Hvad hvis han synes, at hun var grim? Han kyssede hende. “Det er ligesom, når du er på stranden. Lad som om vi er på stranden.” Det gjorde hun så. Og den nat tog de til stranden.

 

Lyden af hans bankende hjerte i takt med hendes eget. Mindet om den enkelte nat. Den eneste nat. Hun ville aldrig glemme det, aldrig opgive det øjeblik, hvor de holdt om hinanden. En enkelt nat, var det, der skulle til. Hun var så lykkelig. Den kolde sne var smeltet, og det var endelig blevet forår. Ingen kunne forhindre hende i at smile længere. Uden for var blomsterne i fuld gang med at springe ud, og fuglene var på vej tilbage til det hjem, de havde forladt på grund af vinterens kulde. Ingen kunne ødelægge det som de havde sammen. Hendes første kærlighed. Hun behøvede intet andet i verden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...