Se på mig

"Aldrig før havde hun længtes efter noget så helhjertet, og i det øjeblik ville hun give ham alt. Alt, hvad han nogensinde kunne forlange. Hun var modig, og selvom hun vidste, at han ikke kunne acceptere hende nu, lod hun ham se sit hjerte, selvom de kun havde mødtes den enkelte regnvejrsdag."


23Likes
48Kommentarer
3045Visninger
AA

6. Dukker

 

“Sagde jo, at du skulle holde dig fra ham. Se dig selv nu. Troede du virkelig, at han så noget i dig? Troede du virkelig på, at han nød at være sammen med dig? Du er simpelthen så dum, at det er til at dø af,” smilede en yndig dukke. Så smuk som hun stod med sine dukkeveninder ved sin side. “Nå? Har du fattet det nu? Du er en taber, så hold dig væk fra os. Du er så grim. Ved du det? Virkelig grim.”

 

Hårde ord kom ud af deres hjerteformede munde, men deres ansigter var så perfekte, så uskyldige. Så fine og smilende som de var. Men deres ord ramte hende ikke. Selv ikke en lille skramme kunne de give hende. Iskoldt så hun ud i den blå luft, sukkede højlydt, og håbede på, at de bare ville forsvinde og lade hende være alene. Det var det eneste hun rigtig havde brug for nu. Men da hun sad der omringet af de yndige dukker, vidste hun jo heller ikke, at man aldrig nogensinde skulle ignorere en flok dukker, når de brugte deres dyrebare tid på at tale til én,  ligemeget hvilken slags situation man stod i. Og bare det, at hun nægtede at svare dem, fik dem straks til at gå op i nye højder. “Men ja, han er jo også noget af en player. Vader rundt i piger. Det eneste han tænker på er jo...*fnis* Ej, piger, jeg så ham forresten den anden dag sammen med hende der - hende den gamle! Det er helt utroligt, hvor vild han er med hende, og hun kunne jo næsten være hans mor! Og det bedste ved det er, at hun er gift og har børn. Kan I tro det? Hvor dum han er. *Fnis* Hun bruger ham bare, når hun har lyst til ... Ej ...*fnis* Men han er jo vildt lækker? Det er bare så ærgerligt, at han er så dum, så dum. Man får jo helt ondt af ham *fnis*.”

 

Pludselig stod alting stille. Folk på gaden mistede deres eksistens og forsvandt ud i intetheden. Der var stille. Utrolig stille. Bare i et øjeblik, var hele jorden stoppet med at rotere. De kunne sige, hvad de ville om hende. De kunne trampe på hende, spytte på hende. Hun ville lade det hele gå. De kunne pine hende, ydmyge hende, og hun ville lade dem gøre det. Men de skulle ikke sige noget om ham. Det skulle de bare ikke gøre.

 

Der lød et skærende skrig, og en ‘åh så uskyldig’ dukke var faldet til jorden med dukkeblod løbende ned ad hendes fine velformede næse. De andre chokerede dukker skyndte sig at hjælpe deres sårede veninde op igen, og tjekkede om næsen sad, som den skulle. Aldrig i sit liv havde hun lagt hånd på nogen før, og hun havde altid været imod vold. Alligevel fortrød hun det ikke. Ikke i ét sekund fortrød hun, at have foræret den hadefulde sminkedukke, en lille ansigtsløftning, som hun selv mente at dukken virkelig havde brug for. Men de var jo trods alt seks mod en. Dukker eller ej, de rev hende i ansigtet, trak i hendes hår, og tvang hende til at undskylde, men hun nægtede. Så hellere lade dem gennemtæve hende, end at sige undskyld til dem som trådte på hans ry. De hev i hendes tøj i stykker, kastede rundt med hendes ting, og forlod hende dér. Liggende på bænken så ynkelig, som hun var.

 

Og så begyndte det at regne. Folk passerede bænken, som om de intet havde set. Som om intet var hændt. For de havde jo travlt, og vejret var jo blevet dårligt. Der sad hun så. Grædende. Men hulkene og tårerne var ikke til ære for den fysiske smerte dukkerne havde forvoldt hende. Det gjorde så ondt indeni. Tanken om hvor stor hans smerte må have været. Hans ugengældte kærlighed til en kvinde som var gift og havde børn. Var det derfor hans stemme var så fjern i telefonen? Men hun havde aldrig set ham græde. Han græd nok aldrig. Derfor besluttede hun sig for at græde for ham. For al den smerte, som han havde været igennem. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...