Hemmeligheder (1D)

Line Styles er en pige på 16 år, og som er lille søster af den berømte Harry Styles fra One Direction. Line og Louis har noget kørene sammen, men ingen ved noget om det. Der sker en stor ting mellem dem. En ting der for Line til at forsvinde i 2 år. Hun har ingen kontakt med familien, ingengang hende højt elskede bror. Harry er selvfølgelig knust. Louis er lige så knust som Harry, men viser det ikke rigtig da ingen vidste noget om det de havde. Hvad sker der når hun efter 2 år dukker op ud af det blå, og har en ting med som vil ændre alles liv. Specielt Harry og Louis. Vi Harry blive sur? Vil alt gå i sig selv? Hvad vil Louis sige sige til det? Hvad vil de andre i bandet sige til det? Vil en anden få følser for Line?

152Likes
444Kommentarer
27735Visninger
AA

15. Shopping med Harry, og lidt familie tid med Angel og Louis..

 

"Haaaaaarry, jeg orker ikke mere" Brokkede jeg mig, og satte mig på en tilfældig bænk der stod her. Mig og Harry havde været rundt i alle butikker der lod her, og jeg kunne virkelig ikke mere. Har jeg nogensinde fortalt at jeg hader at shoppe? Det er virkelig det værste jeg ved. "Kom nu Line...Der er kun en butik tilbage" Plagede han, og trak mig op og stå. "Kan du ikke selv høre hvad der er galt med den sætning...En butik?!" Sagde jeg træt. Han havde fandme trukket mig ind i hver eneste butik, og folk siger piger er slemme. Næ nej, de skal møde Hr. Syles, før de kan udtale sig. "Bebe" Plagede han, og trak i min arm, som et lille barn på 5. "Harry nej!" Sagde jeg bestemt. Jeg orkede virkelig ikke mere. "Du kigger selv i den butik, og så gør jeg hen til bussen. Det ender sikkert med at du bliver opdaget, og jeg er så træt. Du henter mig bare når du er færdig. Hejhej" Sagde jeg, og skyndte mig at gå mod bussen. Heldigvis lå centrum kun 500 meter, væk fra der hvor koncerten skulle spilles imorgen. 

Jeg nåede hen til afspærringen, der holdte fans udenfor, og vidste mit backstage kort. Vagten lukkede mig ind, og jeg skyndte mig ind i bussen. Mine fodder var virkelig ved at tage livet af mig. Ikke nogen god dag at tage stiletter på. "Hej!" Råbte jeg, og satte de poser jeg havde i hænderne, på gulvet. "Smukkeh!" Sagde Liam glad, og kom hen og kyssede mig lige midt på munden. Jeg hoppede op i hans favn. "Please løft mig. Mine fodder er ødelagt" klynkede jeg, og krammede ham. Og som den dreng han er, begyndte han bare at grine. "Hvor mange butikker tilbage, før du gav op?" Spurgte han med et smørret smil. Jeg kiggede på ham. De vidste det! Jeg slog ham i baghovedet, og lod et lille fnis forlade mine læber. Han gik mod drengenes 'spille' rum, og satte mig i den sofa som Niall og Zayn næsten havde fyldt ud. "Hvad spiller i?" Spurgte jeg. Enlig ikke fordi jeg vil vide det. "Fifa" Svarede Zayn koncentreret. "Typisk drenge" Sukkede jeg opgivende. Heldigt for mig, hørte de det vidst ikke, for de forsatte med at spille. "Babe, henter du ikke et fodbad til mig?" Spurgte jeg Liam, og sendte ham et par bedene øjne. "Hvorfor skal Harry's shoppeflip gå udover mig? Det er ikke fair" Sukkede han, og smilede. Han rejste sig fra gulvet hvor han havde endt med at sidde, og kyssede mig bildt på munden. Jeg nød det, og kyssede med. "Jeg er tilbage om 5 min" Sagde han. da han havde trukket sig væk, og forsvandt ud af døren. "Så er jeg fanget her med jer.. Gud hjælp med" Klynkede jeg falsk, og bad op mod loftet. "Hey?! Så slemme er vi altså heller ikke" Brokkede Niall sig, og der opdagede jeg at de var færdig med deres fodbold kamp, og det var vidst Niall der havde vundet for Zayn så pænt irriteret ud. "I sidder og nørder fifa.. Altså det er ikke ligefrem fordi at det er noget at råbe højt hurra for" Sagde jeg, og lænede mig tilbage i sofaen's ryglæn. Jeg lukkede øjnene, og kunne næsten mærke det varme fodbad, som jeg snart ville stikke mine foder i. "Du burde faktisk kunne lide fodbold, altså du hader jo at shoppe, så jeg ser dig som halv dreng" Grinede Niall, og puffede til mig i siden. Jeg åbnede øjnene, og sendte ham dræber blik. Den lille mide skal ikke kalde mig en dreng! Hvem fanden tror han lige han er?!. "Jeg kalder da heller ikke dig fed, bare fordi du æder som et svin heletiden" Snerrede jeg irriteret, og gik ud af rummet. Normalt vil jeg ikke ha ladet deres små kommentar irriterer mig, men han skulle ikke sidde og sige at jeg var en dreng. Måske havde min kommentar været lidt ond, men lige nu var jeg bare pissed off. "Hvorfor er du ikke inde ved Naill og Zayn?" Spurgte Liam, som stod foran mig med en vaskebalje, og et håndklæde. Jeg satte mig i sofaen, og sukkede. "Niall pissede mig af" Svarede jeg kort. Det var bestemt ikke nogen sjov ting at drille en der har ondt i fødderne, og er pisse træt. "Løft fødderne, smukke" Sagde han, og jeg gjorde som han sagde. 2 sek efter mærkede jeg noget dejligt lunken vand rund omkring mine fødder, og det føles som om at jeg kunne sove når som helst. "Tak babe" Sagde jeg, og puttede mig ind til ham, da han satte sig ved siden af mig. "Så lidt" Svarede han, og kyssede mig i håret. Mine følser for Liam bliver kun større og større for hverdag. "Hvad gjorde Niall enlig?" Spurgte han, og ødelagde det romantiske øjeblik, vi var ved at bygge op. "Nu ødelagde du det" Fnisede jeg, og kyssede ham på munden. Jeg gad faktisk slet ikke snakke om det, da mit liv havde nok drama i forvejen. "Jeg kan da heller ingengang lade dig få hjem 15 minutter før, uden at du har gang i hende, Liam" Lød en drillende stemme foran os. Vi trak os hurtigt væk, og der stod Harry selvfølgelig. Jeg begyndte at rødme. Det var virkelig pinligt at han heletiden skulle afbryde os i at kysse, men det var åbenbart ulempen ved at have en kæreste, som er bedste venner med ens bror. "Vil du noget?" Spurgte jeg med røde kinder. "Nuurh du rødmer" Hvinede han, og hans poser larmede da han klappede i hænderne. "Jeg er omgivet af idioter" Sukkede jeg, og tog mig til hovedet.  - "Altså lige udover Liam selvfølgelig" Skyndte jeg mig at sige, og kyssede ham på kinden. "Jaja det er godt, se at få de fødder i et par sko, så vi kan komme videre" Sagde Harry, og gik ned mod rummet hvor Niall og Zayn sad i. "Det ender jo med at du dræber hende" Råbte Liam i sjov efter ham. Jeg kunne ikke ladevære med at grine. Jeg tog håndklædet der lod i Liam's skød, og tørrede mine fødder. "Det var godt nok et kort fodbad, men det var da dejlig" Smilede jeg, og rejste mig op. Jeg fandt nogle rene sokker i min kuffert, og tog dem på. Og tog mine sorte converse på. Harry kom ind til os i dét jeg var klar. "Hvad skal vi så?" Spurgte jeg træt. "Faktisk skal vi møde med Louis nu, og så skal i have en .. Jaa hvad kan man kalde det når i ikke er sammen.. Men altså en familiedag, sammen med Angel" Sagde han, og trak mig med ud af bussen. Det lød som sød musik i mine øre. Det var faktisk en rigtig god ide. Angel er jo vores datter, og hun kan godt bruge nogle dage sammen med begge hendes forældre. Det var faktisk godt at pressen ikke havde fundet ud af Louis faktisk var far til hende, for så vil alt være noget lort. "Det lyder som noget hvor jeg kan slappe af, men hygge mig" Grinede jeg, og støttede mig op af ham. Mine ben var trætte. "Ja sikkert.. Men lige en ting mere, hvad er der sket mellem dig og Niall? Han var ret ked af det, da jeg gik derind" Spurgte han, og kiggede afventende på mig. "Han sagde bare noget til mig, og så sagde jeg bare noget igen" Svarede jeg, Jeg kunne mærke den dårlige samvittighed komme op, da han sagde at Niall var ked af det. Det var ikke mening at køre ham ked af det, da jeg ved at han er ret følsom nogengange. "I burde nok snakke om det når i kommer tilbage" Sagde han. Jeg kiggede på ham, og nikkede. Heller få snakket om det med det sammen, end at vente flere dage. "Hvor er Louis henne?" Spurgte jeg, og kiggede rundt. "De venter nede i en legetøjsbutik" Svarede han, og vi gik ned mod byen for anden gang idag...

                                                                                               

Dagen var gået hurtigt i Louis, og Angel's selskab, og det var virkelig hyggeligt. Det var rart at være sammen som en 'familie', selvom mig og Louis ikke er sammen mere. Selvom han var opført sig lidt mærkeligt hele dagen. Han havde virket så stille mens vi spiste, og det lignede ham ikke. "Skal vi komme hjem af?" Spurgte han, og afbrød mine tanker. Jeg rystede på hovedet for at 'vågne' op. "Ja det kan vi vel godt, det har været rigtig hyggeligt" Smilede jeg, og løftede Angel op fra græsset, hvor hun havde siddet og leget. "Meget, det må vi gøre igen" Grinede han, og tog vores jakker, og tæppet der lå på jorden. Nogen ville måske tro at vi havde været på date, men der ingen følser mellem mig og Louis, udover venner. Men jeg har nu helt glemt hvor sød han kan være når man er alene med ham, selvom at han har været lidt stille idag. "Hvordangår det enlig med hende pigen?" Spurgte jeg, da vi sad i den bil som han havde lånt. Efter som vi havde været i parken, og den lå nogle kilometer væk fra busserne, havde vi brug for en bil. "Det går fint, jeg slog op med Eleanor igår" Svarede han stille, og kiggede ned. Jeg lagde støttende en hånd på hans skuldre. Derfor havde han været så stille idag. Det så virkelig ud til at han elskede den pige, og det irriterer mig at jeg ikke ved hvem det er. "Louis det er jeg ked af at høre" Sagde jeg trist. Jeg var både trist på hans og Elenanor's vejne. De var virkelig perfekte sammen. "Det er okay, jeg slog jo selv op med hende" Sagde han, og holdte øje med vejen. "Louis jeg ved godt at jeg ikke har ret til at vide det, men hvem er hun?" Spurgte jeg. Jeg havde en mærkelig føles inde i mig, men jeg kunne ikke sætte fingeren på hvad det var. Han sukkede, og holdte ind til siden af vejen. Jeg kiggede forvirret på ham. "Vil du virkelig gerne vide det?" Spurgte han, og kiggede lige igennem mine øjne. Jeg nikkede usikkert. Jeg havde en føles af at det her ville gå galt. "Hende jeg er forelsket er fantastisk. Jeg har altid været forelsket i hende, men har ikke vil indrømme det. Jeg var sammen med hende, men hun forsvandt ud i det blå, og jeg så hende ikke i 2 år, indtil får nogle måneder siden. Hun er en af mine bedste venner's lille søster, og hun er mor til mit barn" Sagde han med en lav stemme. Jeg var ikke et øjeblik i tvivl. Louis var forelsket i mig.... 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...