Hemmeligheder (1D)

Line Styles er en pige på 16 år, og som er lille søster af den berømte Harry Styles fra One Direction. Line og Louis har noget kørene sammen, men ingen ved noget om det. Der sker en stor ting mellem dem. En ting der for Line til at forsvinde i 2 år. Hun har ingen kontakt med familien, ingengang hende højt elskede bror. Harry er selvfølgelig knust. Louis er lige så knust som Harry, men viser det ikke rigtig da ingen vidste noget om det de havde. Hvad sker der når hun efter 2 år dukker op ud af det blå, og har en ting med som vil ændre alles liv. Specielt Harry og Louis. Vi Harry blive sur? Vil alt gå i sig selv? Hvad vil Louis sige sige til det? Hvad vil de andre i bandet sige til det? Vil en anden få følser for Line?

152Likes
444Kommentarer
27613Visninger
AA

16. Følelser, og en snak med Harry.

Jeg sad helt stille. Tiden stod stille. Jeg fik taget mig sammen, og tog mig til hovedet. "Louis..Hv..Hvorfor?" Hviskede jeg, og kiggede på ham med tåre i øjnene. Jeg mærkede en hånd på mit lår. "Jeg ved det ikke" Sukkede han. Jeg kiggede væk. "Du kan ikke tillade dig at sige det der" Hviskede jeg hårdt. Jeg skubbede hans hånd væk. "Line, jeg er ked af det, men jeg kan ikke ændre mine følelser" Sagde han, og jeg mærkede hans varme hånd mod min kind. Jeg kiggede ufrivilligt op på ham. Han måtte ikke være forelsket i mig igen. Det må han bare ikke. ”Louis, hvordan kan du bare kaste det ned over hovedet på mig. Jeg havde endelig fået styr på det hele, efter den episode med Zayn, og så siger du dét der. Det er ikke fair” Sagde jeg med en rusten stemme. Jeg vidste at mine følelser for Louis stadig var her, men jeg vil ikke indse det. ”Line, jeg ved det kommer på et dumt tidspunkt, men jeg kan ikke gøre for det. Jeg siger ikke at du skal droppe Liam, men vi har et barn sammen. Jeg ved dine følelser for mig er derinde” Sagde han, og kiggede dybt ind i mine øjne. Han læste mig som en åben bog. ”Louis, du har ret, jeg elsker dig, men Liam har stadig mit hjerte, det er ham jeg elsker mere end noget andet på jorden” Sagde jeg. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af om jeg løg, eller om det virkelig var sandt. Jeg mærkede to finger der kørte hen over mine kinder, og fjernede tårerne der løb på række ned af mine kinder. ”Det eneste jeg ønsker er at du er lykkelig, og selv vis det ikke er med mig” Sagde han. Jeg kiggede ned. ”Jeg er ked af det Louis, men sådan er det. Jeg forstår heller ikke hvorfor du siger det lige nu? Hvorfor lige nu?” Spurgte jeg, og kiggede på ham. Man kunne se nogle tåre i hans øjenkrog. ”Jeg ved det ikke.. Jeg har ikke vil indse det, du havde Liam, og jeg havde Eleanor.. Men jeg kunne ikke lyve for mig selv mere, du er min drømme pige, og det har du altid været. Du gør noget ved mig ingen anden pige kan gøre, og du får mig til at grine. De 2 år har været de to hårdeste år jeg nogensinde har haft, og da jeg så dig komme ind i stuen sammen med Liam, kunne jeg ikke beskrive mine følelser. Aldrig har jeg været så glad, og da du fortalte at Angel var din datter, kunne jeg med det samme se på dig at hun var min. Jeg vil ærligt indrømme at jeg var chokket i starten, men nu kunne jeg ikke være mere glad for hende. Dig og hende er noget af det bedste jeg har, og jeg kunne ikke ønske mig det anderledes. At se dig sammen med Liam knuser mig, når jeg ved at du høre sammen med mig, og jeg ved at du føler det samme som mig et og andet sted, du vil bare ikke indse det..” Sagde han med en stemme der kunne knække. Jeg kunne høre at det kom lige fra hjertet. Han havde ret. Jeg elsker ham stadig, men jeg vil ikke indrømme det. Men jeg kunne ikke. Der har været så meget drama i den tid jeg har været her, og jeg tror ikke at deres venskab vil holde til et så stort. ”Jeg elsker Liam” Løg jeg, og kiggede væk. Jeg kunne ikke gøre det. Ikke mod Liam, Harry eller Zayn. Specielt ikke over for Angel. ”Vis det er sådan du føler” Mumlede han, og tørrede hurtigt den tåre der løb ned af hans ene kind. ”Louis, jeg er ked af det” Sagde jeg med en smerte i hjertet. Jeg vidste at jeg havde knust ham. ”Mor ked af det?” Lød Angels lille barnestemme fra bagsædet. Jeg tørrede hurtigt mine øjne, og kiggede om mod hende med et stort fedt falsk smil. ”Nej skat, mor har det fint” Svarede jeg, og nåede at vende hovedet ud mod forruden igen før tårerne lød ned af mine kinder igen. Louis startede bilen, og kørte mod busserne. En akavet stilhed var langt over bilen. Enlig vidste jeg faktisk ikke hvad jeg skulle sige til ham. Jeg var faktisk lidt sur på ham. Han kunne ikke tillade sig at smide det her over hovedet på mig, når jeg havde Liam, og der havde været så meget drama pga. af mig. Det var ikke mere end et par måneder siden at vi havde stået og råbt af hinanden, over at jeg havde været sådan en bitch overfor Eleanor. Minderne fra det sad stadig fast i mine tanker, da jeg aldrig havde set Louis sådan.

Jeg gik ind i stuen. "Hey, nogen der vi..." Jeg stoppede hurtigt op, da jeg så Eleanor sidde, og lege med Angel. Mens Louis sad bag hende, og holde rundt om hende. Jeg blev sur. Den luder skulle ikke røre MIT barn!. Jeg gik med vrede skridt hen mod dem, og tog Angel op. "Hvad laver du?" Spurgte Louis overrasket. Jeg kiggede bare på ham. "Hun skal ikke røre hende" Svarede jeg før, jeg vendte rundt på hælen, og gik op af trappen. Jeg smækkede døren ind til mit værelse, og satte mig på sengen. Angel kiggede på mig med hende store smukke grønne øjne(Jeg mener at Louis har grønne øjne, men er ikke sikker). Døren gik op, og ind kom en sur Louis. "Hvad er der galt med dig!?" Spurgte han surt. Jeg rejste mig op, og satte Angel ned på gulvet, til hendes legetøj. "Hvad er der galt med dig" Svarede jeg flabet tilbage. Han kom hen til mig. Jeg kunne nemt se på ham, at der ikke gik lang tid før han vil få et flip. "Angel er også min datter, og min kæreste har lov til at sidde med hende!" Råbte han. Jeg var selv meget tæt på at flippe. "Jeg gider ikke have din luder af en kæreste skal være sammen med Angel! Du skal ikke trække hende med rundt til dine piger!" Råbte jeg surt. Han var rasende. "Du skal fandme ikke kalde min kæreste en luder! Og hvad med Liam! Og nu Zayn! Du trækker hende fandme mere rundt, end jeg gør!" Råbte han vred, og tog fat i mine overarme. Niall kom ind af døren, og tog Angel, og gik ud. Jeg kiggede vred tilbage på Louis. "Slip mig!" Råbte jeg. Den idiot skal fandme ikke røre mig!  "Nej jeg gider ej! Du skal først sige undskyld til Eleanor!" Råbte han, og slap grebet om min ene overarm, og begyndte ellers at trække mig med nedenunder. "LOUIS SLIP MIG!" Skreg jeg. Drengene kom løbene ud til os, og deres ansigter blev forvandlet et chokket et. Harry gik lidt frem. Jeg havde virkelig ondt i min arm, fordi han holde så stramt. Jeg mærkede nogle tåre ned af mine kinder "Slip hende Louis!" Sagde han surt. Louis kiggede ondt på ham. "Ikke før hun har sagt undskyld til Eleanor!" Snerrede han, og skulle til at trække mig igennem drengene, da Harry stoppede ham. "Louis nu slipper du kræfteddermen min søster!" Råbte han, og træk Louis væk, så han mistede grebet om mig. Zayn holdt Louis tilbage, mens Liam holdt Harry tilbage. "Stop så!" Blev der råbt bag drengene, og Eleanor kom frem. "Hvad fanden sker der her?!" Spurgte hun irriteret. Jeg gad overhovedet ikke snakke med hende, så jeg vendte rundt på hælen, og gik ind på mit værelse igen. Dumme Louis! Dumme Eleanor!. 

Det var et dårligt minde, som jeg ønskede at jeg kunne glemme. Det var første gang han faktisk gjorde mig bange. ”Vi er her nu” Lød hans kolde stemme, og en bildør smækkede. Jeg sukkede. Jeg havde ikke lyst til at gå derind, da jeg vidste at de kunne se på mig at jeg havde grædt, og jeg havde bestemt ikke lyst til at snakke med nogen lige nu. Jeg åbnede stille døren, og gik ud. Jeg stod og kiggede på den blanke rene bus der stod foran os, og klumpen i min hals blev større. Jeg smækkede døren let i, og skulle til at åbne døren ind til Angel da jeg så at hun ikke sad der mere. Louis måtte nok ha taget hende, og det gjorde faktisk ikke spor. Lige nu havde jeg bare lyst til at være mig selv. ”Heey s..Er du okay?” Lød Harrys stemme, og nogle fodtrin kom over mod mig. Jeg sukkede, og rystede på hovedet. Lige nu havde jeg faktisk bare lyst til at snakke med ham. At fortælle ham alt der var sket i dag. Lige nu havde jeg brug for min brors støtte. ”Kom vi går ned på stranden og snakker, den ligger 800 meter væk her fra” Sagde han, og tog min hånd.

Jeg mærkede det kolde sand mellem mine tæer. Jeg smed mine sko i sandet, og satte mig. Harry satte sig ved siden af mig, og lagde en arm bag min ryg. Hele turen her ned havde forgået i stilhed. ”Vil du fortælle mig hvad der er sket?” Spurgte han stille. Jeg kiggede ud over havet. Vinden fik fat i mit hår, og jeg skubbede det bag ørene, for ikke at få det i øjnende. ”Louis elsker mig stadig” Mumlede jeg, men lod ikke mine øjne slippe de store bølger. Der samlede sig en tåre i min øjenkrog.

”Han gør hvad?” Svarede han. Denne gang kom det ikke fra den overbeskyttende og sure bror, det kom fra den støttende bror. Den side af ham havde jeg virkelig savnet. ”Han fortalte mig det i bilen… Og det værste af det hele er at jeg faktisk også elsker ham, men vi kan ikke være sammen” Græd jeg, og puttede mig ind til ham. Hans arme blev hurtigt slynget om min spinkle krop. ”Hvad mener du med at i ikke kan være sammen” Spurgte han. Jeg kiggede op på ham, mens mit hoved lå støttet på hans skuldre. ”Jeg har Liam, og jeg elsker ham. I har været igennem så meget, at jeg ikke kan gøre det. Liam vil blive kunst, og vi ved ikke hvad det ender med. Jeg elsker Stadig Liam, men alle mine følelser for Louis, kom tilbage da han fortalte alle sine følelser til mig. Jeg løg for ham, og sagde at jeg stadig elskede Liam” Svarede jeg, mens der lød flere og flere tårer ned, for hvert ord. Jeg havde dårlig samvittighed. Både overfor mig selv, Liam og Louis. Jeg havde løget for Louis, og knust hans hjerte, og Liam fortjente ikke det her. Harry eller Zayn fortjente ikke det her. Og slet ikke Niall. Han blev stadig meget ked af det når folk skændes, specielt når det er folk han holder af. ”Line, for det første, er det forkert af dig at glemme dine følelser væk, lige meget hvad. Vis du elsker Louis, så er det sådan det er. Du kan ikke gøre alle glade, lige meget hvor meget du prøver. Jeg er sikker på at Liam ville forstå det selvom han ville være rigtig ked af det. Og for det andet, så tror jeg ikke at det var Louis’ mening at gøre hverken dig eller ham selv ked af det. Men du kender ham jo, vis han har følelser for en pige, så har han svært ved at holde dem tilbage. Han har holdt dem tilbage længere end jeg havde troet” Sagde han, og kyssede mig i håret. Jeg tørrede en tåre væk. Vent? Hvad mente han med at han havde holdt dem længere tilbage end han havde troet? ” Harry? Hvad mente du med at han havde holdt dem længere tilbage end du havde troet?`” Spurgte jeg, og trak mig ud af hans arme, og rynkede på panden. ”Jov altså” Sagde han nervøst. ”Jeg har på en måde vidst det i noget tid” Sagde han forsigtigt, og afventet mit svar. Jeg kigget skuffet på ham. ”Hvorfor har du ikke sagt noget?” Spurgte jeg, med en skuffet stemme. Han trak mig ind til sig igen, og kiggede ned på mig. ”Jeg lovede ham at jeg ikke vil sige noget” Sagde han. Enlig var jeg ikke sur på ham, bare lidet skuffet. ”Men Line, vis det er Louis du elsker, så er det ham du elsker. Så skal ingen stå i vejen for dig” Sagde han, og gav min krop et lille klem. Jeg smilede taknemligt op på ham. ”Jeg elsker dig Harry, du er virkelig den bedste bror man kan have” Sagde jeg, og trak ham ind i et kram. Han krammede med, og hviskede i mit øre. ”Elsker også dig, og jeg kunne ikke have ønsket mig en mere faktisk lille søster”. Jeg rejste mig op fra det kolde sand, og gav ham et lille smil, før jeg gik op mod busserne. Jeg havde valgt. Jeg vidste at det her valg var forkert, og jeg sikkert ville fortryde det. Men det var det rigtige at gøre lige nu, selv om alle måske synes at det er forkert….

 

Tror aldrig jeg har skrevet et kapitel med så mange følelser i<3 .. Så håber virkeligt at i kn lide det :)<3 .. Og forresten tjek mig og Siljes novelle 'Forelsker´t i den forkerte' ud! ;)<3 .. I vil ikke fortryde det :)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...