Hemmeligheder (1D)

Line Styles er en pige på 16 år, og som er lille søster af den berømte Harry Styles fra One Direction. Line og Louis har noget kørene sammen, men ingen ved noget om det. Der sker en stor ting mellem dem. En ting der for Line til at forsvinde i 2 år. Hun har ingen kontakt med familien, ingengang hende højt elskede bror. Harry er selvfølgelig knust. Louis er lige så knust som Harry, men viser det ikke rigtig da ingen vidste noget om det de havde. Hvad sker der når hun efter 2 år dukker op ud af det blå, og har en ting med som vil ændre alles liv. Specielt Harry og Louis. Vi Harry blive sur? Vil alt gå i sig selv? Hvad vil Louis sige sige til det? Hvad vil de andre i bandet sige til det? Vil en anden få følser for Line?

152Likes
444Kommentarer
27615Visninger
AA

17. En snak mere med Louis..

Jeg åbnede døren til bussen, og gik ind. Mit blik lod jeg glide over de fire forvirret drenge der sad i sofaen, og kiggede på mig. Jeg gik med faste små skrid over til dem, og lod mine læber presses mod Liams. Selvom jeg inderligt ønskede at det var Louis’. ”Er du okay?” Spurgte Liam da jeg havde trukket mig væk. Jeg sendte ham et lille smil, og nikkede. Jeg var langt fra okay, men han skulle ikke vide noget. Jeg satte mig på hans skød, og kiggede på de andre. Mit blik stoppede ved Louis, som sad med Angel. Han kiggede såret på mig, men ændrede det til et koldt blik, og kiggede væk. Jeg kiggede ned. Jeg var et forfærdeligt menneske.

Klokken var ved at blive 21:00, og Angel gad ikke rigtig at blive træt. Men det kunne så være at hun sov lidt længere i morgen. Jeg lå mellem Liams ben, med Angel liggende ovenpå min mave. Og så havde Harry været så sød at ligge sin dyne over os. Lige nu lå vi, og så Air Buddys. Det var den med de små søde hvalpe. Mig, Angel og Liam lå i sofaen, og Harry sad i vores fodende. Zayn, Niall og Louis sad på gulvet, og Louis havde sat sig så langt væk fra mig som han kunne. Det gjorde ondt, for jeg vidste jo godt hvor såret han var. Jeg tvivler stadig på om jeg faktisk valgte rigtigt. ”Søs, skal jeg prøve at se, om hun gider sove?” Spurgte Harry. ”Det må du gerne” Sagde jeg, og flyttede dynen, så kan kunne tage hende op. ”Mig ikke træt” Sagde hun, og skubbede hans arme væk. ”Du skal altså i seng nu” Grinede han, og løftede hende op. ”Kan du sige godnat” Sagde han, og kiggede på hende. ”Natnat” Sagde hun, og lød lidt utilfreds. Vi sagde alle sammen ’godnat’ til hende, og Harry åbnede døren for at gå ud til køjerne. Angel havde fået en af dem der var helt nede ved gulvet, og så satte vi sådan en tremme ting for så hun ikke kunne falde ud. ”Kan vi ikke se en anden film?” Spurgte Niall, med munden fuld af chips. Jeg havde enlig ikke lyst til at se en anden film, jeg vil enlig bare gerne i seng, så jeg rejste mig op. ”Jeg tror at jeg går i seng” Sagde jeg, og tog min dyne. Liam satte sig ordentligt op. ”Godnat smukke” Sagde han. Jeg bukkede mig ned, og kyssede ham bildt på munden. Enlig havde jeg ikke rigtig lyst til det, men jeg kunne ikke bare lade være. ”Godnat” Sagde jeg, og sendte et falsk smil. Der lød nogle ”Godnat” fra de andre. Jeg gik ud af døren, og lukkede den. Harry var ved at synge for Angel, da hun elsker når drengene synger. Han sluttede ’What Makes You beautiful’, og kiggede hen på mig. ”Er du okay?” Spurgte han, og lagde sin arm om mine skuldre. ”Jeg ved ikke rigtig hvad jeg er mere” Mumlede jeg. ”Du må ikke lade det her slå dig ud. Jeg tror bare du skal sove lidt” Sagde han, og krammede mig. Han havde nok ret. Jeg trak mig væk, og tørrede hurtigt en tåre væk. ”Godnat” Sagde jeg, og sendte ham et lille falsk smil. Jeg kunne ikke sende et rigtigt ét, det gjorde4 for ondt. ”Godnat søs” Sagde han, og krammede mig hurtigt igen, inden han smuttede ind til de andre igen. Jeg sukkede. Jeg tog mit tøj af, og lagde det i fodenden af mine køje, og lagde mig under dynen. Hvorfor skulle jeg også lige komme tilbage? Jeg vil ønske at jeg var blevet i Danmark. Tårerne kom frem i mine øjne igen, og jeg lod dem glide ned af mit ansigt. Jeg lukkede mine øjne i, og efter det husker jeg ikke mere.

Jeg vågnede ved noget hår kildede min næse. Jeg kiggede rundt på de andre, og de lå stadig i deres køjer, så klokken måtte ikke være mange. Minderne fra i går kom frem, og tårerne var på vej frem igen, men jeg stoppede dem. Jeg er nød til at stoppe med at græde hver gang der sker noget. Jeg svang mig ud fra køjen, for ikke at banke hovedet op i den seng, som Niall lå i. Jeg kiggede rundt en ekstra gang for at være sikker på at de sov, for jeg stod i undertøj. Det gjorde det, så jeg tog det tilfældige tøj der lå øverst i min kuffert, og gik ud på badeværelset. Jeg tog tøjet på, og det var et par lyse cowboybukser, og en top hvor der stod ’Line Styles’ på. Jeg satte mit hår op i en høj knold, og skippede makeuppen da jeg ikke rigtig havde humør til noget i dag. Min mave rumlede, og jeg kunne mærke at jeg var ved at være ret sulten. Jeg gik ned i den anden ende af bussen, hvor køknet var. Jeg fik et chok da jeg så hvem der sad i sofaen. ”Louis?” Spurgte jeg, og kiggede på ham. Hans øjne var røde, og hans hår lignede noget der var løgn. Han så virkelig træt ud. ”Hvad vil du?” Spurgte han koldt, og holdt blikket mod tv’et som var tændt. Jeg kiggede ned. ”Louis vil du ikke nok lade være med at være kold overfor mig?” Spurgte jeg stille, og kiggede på ham med triste øjne. Han kiggede enlig mod mig, men hans blik kiggede bag mig. ”Måske vi skal gå udenfor” Svarede han koldt, og kom hen til mig, og tog fat i min arm, og trak mig med udenfor. Vi var på en resteplads, så buschaufføren sov nok. Han slap min hånd, men sagde ikke noget. Ingen af os sagde noget. Jeg tog modet til mig, og tog en trak vejret dybt. ”Louis, hvorfor er du så kold?” Spurgte jeg med en lille stemme. Han kiggede mig ind i øjnene, men denne gang var det ikke kolde øjne, mere sårede øjne. ”Fordi at det gør ondt at se dig sammen med ham. Fordi du ikke hører sammen med ham. Og fordi at jeg ved at du elsker mig, ikke Liam” Sagde han, og mumlede det sidste. Jeg kiggede væk. Han havde ret, igen. ”Hvor ved du fra at jeg ikke elsker Liam?” Spurgte jeg, og kiggede på ham. Jeg vil virkelig ikke være uvenner med ham. ”Fordi jeg gik efter dig og Harry i går” Svarede han. Jeg kiggede på ham med store øjne. Jeg kunne slå ham! Han skal da ikke smug lytte. ”Hvorfor?” Spurgte jeg trist, og med surhed i stemmen. ”Fordi jeg vidste at jeg havde ret” Svarede han. Han så såret ud. ”Hvorfor lyver du overfor dig selv? Vis du elsker mig, hvorfor slår du så ikke op med Liam? Jeg kan virkelig ikke se det” Sagde han, og noget af hans kolde ’jeg’, kom tilbage. Jeg kiggede irriteret på ham. ”Det vil du ikke kunne forstå” Svarede jeg, og kiggede væk. Jeg havde ikke lyst til at se ham i øjnende. ”Line, jeg hørte dig i går. Jeg ved hvorfor du ikke gør det, men jeg kan virkelig ikke se hvad det skal gøre godt for. Du leger med Liams følelser, og du lyver for dig selv. Vi elsker hinanden, men du vil hellere være sammen med en person som du ikke elsker mere?!” Sagde han vred. Alt gik så hurtigt, og før jeg vidste af det, havde jeg givet ham en lussing. ”Hvad fanden laver du?!” Råbte han, og tog sig til kinden. Jeg tog mine hænder op for munden. Det var virkelig ikke meningen at jeg skulle slå ham. ”Louis, undskyld! Det..Det var ikke meningen” Stammede jeg, og tårerne kom frem i mine øjenkroge. Louis kiggede på mig med lynende øjne, og en smerte i min højre kind kom frem. Jeg tog mig hurtigt til kinden, og kiggede på Louis. Han havde slået mig. Tårerne der før var i mine øjenkroge løb ned af mine kinder. Den smerte jeg havde i hjerte lige nu, gjorde mere ondt i min kind. Jeg skubbede ham væk. ”Du skal ikke slå mig!” Råbte jeg. Han kiggede overrasket på mig. Jeg tørrede mine tårer væk med mine håndflader. Jeg kunne se på ham at han fortrød. ”Line, undskyld” Sagde han, og prøvede at tage min hånd, men jeg skubbede den væk. Jeg holdte en hånd op, som tegn på at han skulle lade mig være. ”Du skal ikke røre mig” Hviskede jeg nærmest. Jeg kiggede væk. ”Aldrig i mit liv havde jeg troet at du ville slå mig” Snøftede jeg. Det var nok den største smerte jeg nogensinde havde haft. ” Men Louis, du er nød til at forstå at jeg er sammen med Liam” Græd jeg og snøftede igen, og kiggede såret på ham. ”Men jeg vil ikke forstå det” Sagde han, og tog et let greb i mine overarme. Jeg kiggede op i hans øjne, og vi fik øjenkontakt. ”Det er du nød til” Svarede jeg afvisende. ”Der har været alt for meget drama på denne tour, og jeg ønsker ikke at i skal glide mere fra hinanden. Jeg har allerede været skyld i så meget, og jeg vil ikke være skyld i mere” Sagde jeg. Han trak min krop ind til hans, og lod hans hænder køre fra min hals, og op til mine kinder. Han nussede dem, mens han tørrede mine tårer væk. ”Jeg kan bare ikke holde mig væk fra dig. Jeg bliver så jaloux når jeg ser dig med Liam” Sagde han, og kiggede ned på mig med hans dejlige grønne øjne. Nej vent, det måtte jeg ikke tænke. Jeg trak mig hurtigt ud af hans arme. ”Lou, jeg er ked af det” Hviskede jeg, og rystede på hovedet. Jeg følte mig som en foræder. Jeg åbnede døren til bussen, og gik indenfor. Jeg lod Louis stå udenfor, men tårer ned af kinderne…

Hvad synes i om dette kapitel? :D<3 .. Jeg vil faktisk gerne høre jeres meninger om hele novellen. Altså med flere ord :) Det ville gøre mig virkelig glad vis i gad, og gøre det :) Skriv det i synes der er dårligt, og det i synes er godt, og hvorfor :)<3 .. Ved det er mærkeligt at sige, men jeg elsker jer! :)<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...