Hemmeligheder (1D)

Line Styles er en pige på 16 år, og som er lille søster af den berømte Harry Styles fra One Direction. Line og Louis har noget kørene sammen, men ingen ved noget om det. Der sker en stor ting mellem dem. En ting der for Line til at forsvinde i 2 år. Hun har ingen kontakt med familien, ingengang hende højt elskede bror. Harry er selvfølgelig knust. Louis er lige så knust som Harry, men viser det ikke rigtig da ingen vidste noget om det de havde. Hvad sker der når hun efter 2 år dukker op ud af det blå, og har en ting med som vil ændre alles liv. Specielt Harry og Louis. Vi Harry blive sur? Vil alt gå i sig selv? Hvad vil Louis sige sige til det? Hvad vil de andre i bandet sige til det? Vil en anden få følser for Line?

152Likes
445Kommentarer
27386Visninger
AA

9. Drømmen, og hygge... xD!

Har lige set at jeg ligger på side 2 i 'denne månedes' mest populære! :D Tusind tak!<3 Det er jeres skyld, og jeg kan ikke være mere glad! :D<3 Det er jeres skyld at jeg forsætter med at skrive :)<3 Jeg elsker jer! :*<3

 

Jeg vågnede op midt i nogle blomster. Jeg kiggede rundt. Solen skinnede, og træerne rundt omkring var helt lysegrønne. Sommerfugle fløj stille rundt omkring, i alle mulige farver. Det lignede et eventyr fra en drøm. Her var virkelig smukt. "Mor, mor!" Råbte en lille lys pige stemme. Jeg vendte hovedet mod hvor lyden kom fra. En lille pige med chokolade brunt hår, og en lyserød sommerkjole kom løbene mod mig, og hoppede i mine arme. Det lignede ikke at hun var mere end 4-5 år. "Mor, mor kom..! Far venter på os" Sagde hun, og grinede et kært lille smil. Hun rejste sig op, og trak i min hånd. Jeg rejste mig op, og lagde først der mærke til at jeg havde en gulv lang kjole på i hvid. Den var virkelig smuk. "Mor kom nu...! Far venter på os ved søen" Sagde hun, og trak i mig igen. Jeg lod hende trække mig med sig. Vi gik gennem den smukke grønne skov. Skoven sluttede, og vi kom ud på en eng af en art. Der stod nogle dyr rundt omkring, og midt i det hele lå en lille sø. "Far, jeg fandt mor!" Råbte hun, og slap min hånd, og løb ned mod søen. Der nede stod en person med ryggen til. Person vendte sig rundt, og der stod.. "Louis" Hviskede jeg. Han havde et virkelig flot jakkesæt på, og greb pigen da hun løb ned til ham. Jeg gik langsomt ned mod ham. Jeg vidste ikke hvor jeg var, eller hvad jeg lavede her. Han kiggede mod mig, og vidste hans hvide tænder, da han sendte mig et smil. "Der var du skat" Sagde han, og gav mig et langtrukket kys på munden. Jeg lagde en hånd på hans bryst, og skubbede ham stille væk. "Louis, hvad laver du? Og hvor er vi?" Spurgte jeg med en hviskende stemme. Nogle forvirret øjnene kom frem på hans ansigt. "Hvad mener du? Det er her vi blev gift for 1 år siden" Svarede han med en såret stemme. Gift? Vi er da ikke gift? Jeg er sammen med Liam? Ikke?. Jeg blikkede med øjnene, og da jeg åbnede dem var træerne, græsset, og dyrene blevet sorte, og vandet i søen var blod rødt. Den ellers blå himmel var blevet til en rød himmel, med sorte skyer. "Louis hvad sker der?" Spurgte jeg med en bange stemme, og vendte hovedet mod ham. Men han stod der ikke mere. "Du er min! Liam fortjener ikke dig! Du er min! Min forevigt!" Hviskede en hæs stemme i mit øre, og i det næste øjeblik mærkede jeg noget skarp i mit bryst. Jeg gav et højt skrig fra mig...

"ARRRRRRRH!" Skreg jeg, og satte mig op i sengen. Jeg lagde hurtigt en hånd op på mit bryst, og mærkede efter om der var noget. Mit hjerte bankede derud af, og min vejrtrækning var hurtig, og høj. Døren gik op, og ind kom 5 halv sovende drengene. "Hvad sker der!?" Spurgte Harry højrystet, og gned sig i øjnene. "Bare en drøm, som endte i et mareridt" Svarede jeg rystet, og rejste mig op. "hvad handlede den om?" Spurgte Niall, mens han satte sig ved siden af mig, under min dyne. "Hey vi vil også være med" Brokkede Zayn sig, og lavede bombe i sengen, ligesom de andre. På nær Louis. Han blev ståene oppe i dørkarmen.  Skænderiet fra i går kom op i mit hoved, ligesom min drøm gjorde. Det var som om at hans bløde læber stadig var på mine. Som om at hans sjæl var inde i min, og fortalte mig at jeg var hans. "Hallo Line?! Du stener?!" Sagde Harry, og viftede en hånd foran mit hoved. Jeg rystede på hovedet, og vendte hovedet mod ham. "Hvad drømte du om?" Spurgte Liam. Jeg kiggede over i døren, hvor Louis stod. Jeg fik øjenkontakt med ham, men slog hurtigt øjnene ned. Jeg kiggede tilbage på dem. "Det er ligemeget.. Vis jeg siger det, kommer det til virkelighed" Sagde jeg, og fniste lidt. "Jeg går i seng igen... Jeg kan enlig ikke se, hvorfor jeg også skal være her, nu når Eleanor sikkert ikke må være herinde" Sagde Louis flabet, før han forsvandt hen af gangen. Jeg kiggede ned i min dyne, og sukkede. Han havde jo ret. Jeg havde været en so overfor hende, uden grund. Han sagde jo heller ikke noget til at jeg har noget sammen med Liam. Jeg burde virkelig sige undskyld til hende. "Drengene, jeg har lige noget jeg skal have gjort" Sagde jeg med en stille stemme, og rejste mig op. Jeg hader at sige undskyld, men hun fortjente et undskyld. "I kan bare blive her" Sagde jeg, for jeg gik hen af gangen, og stoppede foran Louis' dør. Jeg bankede på, og ventede på at få et svar. "Harry vis det er dig, så bare bliv ude!" Blev der råbt. Jeg sukkede. 

Jeg tog en dyb indånding før jeg åbnede døren. Jeg gik ind, og lukkede den efter mig. Han sad med ryggen til mig, og kiggede ned i hans Mac computer. "Louis" Hviskede jeg. Han vendte hovedet mod mig. "Line..Hvad la.." Startede han, og rejste sig op. "Hvad laver du her?" Spurgte han irriteret. Jeg gik helt hen til ham. "Louis.. Jeg er virkelig ked af det, jeg gjorde mod Eleanor" Sagde jeg med hovedet ned i gulvet. Jeg havde dårlig samvittighed. Hun havde ingenting gjort. "Det mener du jo ikke." Sagde han lidt koldt, og satte sig foran sin Mac PC igen. Jeg gik hen til hans skrivebord, og satte mig på bordet der hvor der var lidt plads. jeg klappede skærmen ned, og kiggede på ham. "Jo Louis, jeg mener det virkeligt. Den drøm havde jeg fik mig til at se det" Svarede jeg. Min drøm fik mig faktisk til at se det. Hvorfor burde jeg havde lov til at elske en anden, og han måtte ikke? Jeg kan faktisk godt forstå ham nu, men jeg hader virkelig at give andre ret. Jeg ser det om et nederlag, men nogengange må ham bare sige 'fuck det', og gøre det. "Jeg vil virkelig gerne sige undskyld til Eleanor.. Hvor er hun forresten?" Spurgte jeg, og kiggede forvirret rundt. Jeg kunne ikke se hende. "Klokken er 08:43, og hun havde et modeljob klokken 08:00, men hun er tilbage ved 09:30 tiden" Svarede han. Jeg nikkede som i tegn til at jeg vil vente til hun kom tilbage. "Hvad drømte du enlig om?" Spurgte han nysgerrigt. Crap! Jeg havde lige håbet at han ikke vil spørge. "Øhh.. Er det ikke ligemeget?" Spurgte jeg. Jeg kiggede væk. "Nej, jeg vil gerne vide det" Svarede han, og kiggede op i mine øjne. Jeg sukkede, hvilket jeg nok havde gjort 1000 gange nu. "At jeg vågnede op i en virkelig smuk skov, og så kom der en lille pige mod mig, og råbte 'mor, mor kom.. Far venter på os'. Hun var omkring 4-5 år. Hun trak mig gennem skoven indtil den sluttede, og vi endte på et sted der lignede en eng. Pigen råbte igen 'Far, jeg fandt mor", og løb mod ned mod en sø der lå i midten. Og der stod du så, i et jakkesæt. Jeg gik ned mod dig, i håb om du kunne forklar mig hvor vi var. Da jeg kom derned, gav du mig et kys på munden. Jeg skubbede dig væk, og spurgte hvad du lavede, og hvor vi var. Du sagde såret at der var der vi blev gift for 1 år siden. Jeg blikkede med øjnene, og da jeg åbnede dem, var alt blevet sort, og rødt. Og så lød der en hæs stemme ved mit øre der hviskede 'Du er min! Liam fortjener dig ikke! Du er min! Min forevigt', og så mærkede jeg en smerte i mit bryst...  Og der vågnede jeg så" Sagde jeg. Jeg hev efter vejret. Louis lignede et spøgelse. "Louis er du okay?" Spurgte jeg, lagde en hånd på hans skuldre. "Jeg drømte lige præcist det du sagde der, bare fra mit synsvinkel" Sagde han, og kiggede op mod mig. Jeg åbnede munden, men lukkede den igen. Okay det her var virkelig creepy. Vi havde drømt det samme, og det var ikke bare en almindelig drøm. Det her gjorde mig virkelig bange, og jeg har ingen ide om hvorfor det gør mig bange. "Creepy" Sagde jeg langsomt, og rejste mig fra bordet. "Når men jeg må vidst heller smutte ind til de andre igen. Og Louis jeg lover dig at jeg nok skal sige undskyld til Eleanor" Sagde jeg, og sendte ham et lille smil. "Tak" Svarede han, og rejste sig op. Han gav mig et lille kram, og jeg gik hen til døren.

 Jeg åbnede døren, og ind falde 4 drengene ind på gulvet. "Har i lyttet?!" Spurgte jeg lidt surt. Det kunne de squ ikke tillade sig! "Øhh.. Nej slet ikke" Prøvede Liam, og hans dejlige øjne kiggede lige ind i mine. Jeg kunne virkelig ikke stå for dem. Det var så fantastiske. "Hvor meget hørte i?" Spurgte Louis bag mig. "Fra da du næsten var færdig med at fortælle om din drøm" Sagde Niall. De kiggede irriteret på ham. "Niall!" Sagde de opgivende i kor. Jeg lod et grin komme ud af mine læber. "Nogen der vil med ind til mig, og have noget søndags hygge, og tv?" Spurgte jeg, og kiggede rundt på dem. "Mig, mig, mig, mig, mig!" Sagde de, mens de hoppede. Hyper unger man.. "Går i bare, så går jeg ind til Angel, og ser om hun vil op. Hun plejer jo at være oppe ved 07.00 tiden" Sagde Louis til os. Jeg smilede. Det var virkelig dejligt at han gad at være sammen med hende. Han er virkelig en god far til hende. Men han sov lidt meget fortiden. Mig og Drengene havde nemlig bombet hans mad med smertestillende, så han ikke skulle have ondt. Sent om aften blev han altid meget sløv, og træt. 

Jeg gik stille op med de to bakker, hvorpå jeg havde frugt, chokopops, mælk, dybe tallerkener, skeer, nogle kager jeg havde fundet i skabet, juice, brød, smør, nutella, glas og til sidst 2 kopper da Liam er bange for skeer. Så dem skal vi nok holde væk fra ham. Ja altså, måske. "Så er der mad" Sagde jeg, da jeg kom ind af døren. "Yay!" Råbte Niall. Han var squ ligesom et lille barn engang imellem, men det gjorde ham så sød. 

Jeg grinede, og satte bakkerne på mit bord ved siden af sengen. "Ej hvor skal jeg nu sidde?" Brokkede jeg mig, da de fyldte hele sengen. "Kan du ikke bare sidde ved Liam? Der er plads" Sagde Harry, med et lille smil på læberne. Jeg kiggede overrakset på ham. "Gør det nu bare, det er okay" Sagde han, og puffede til mig.  Jeg smilede stort. Jeg bukkede mig ned, og gav ham et kram. "Tak bror" Hviskede jeg i hans øre. "Så lidt min dejlige lillesøster" Svarede han. Jeg trak mig væk, og hoppede bogstaveligt i armene på Liam. Jeg satte mig til rette mellem hans ben, hvilket nogen godt kunne misforstå. Jeg lænede mig tilbage, og lagde mit hoved på hans bryst. 

"Jeg vil have chokopops!" Råbte Niall, som sad ved siden af Liam, og tog en dyb tallerken og en ske. Liam kiggede panisk på ham. "Nial få den ske væk!" Sagde han højt, og trak sig længere til den anden side. "Men jeg vil have chokopops" Sagde han, og kiggede på Liam med et såret blik. "Bare ærgerligt Niall.. Få så den ske væk" Sagde Liam, og sendte ham et dræberblik. Jeg kunne ikke ladevære med at grine. Det var så sødt at han var bange for skeer. Niall smilede lumsk, og rakte skeen længere, og længere hen mod Liam. Han træk sig længere mod kanten af sengen, og vi var ved at vælde ned af sengen. "Niall få den væk!" Råbte Liam. Han var virkelig bange for dem. Jeg greb ud af skeen, og kastede ned hen mod døren. I det gik den op, og ind kom Eleanor. Skeen ramte hende i hovedet. "Av forhelvede!" Råbte hun, og tog sig til stedet hvor den havde ramt hende. "Eleanor! Fuck! .. Undskyld det var ikke meningen!" Sagde jeg overrasket, mens jeg hurtigt rejste mig op. Jeg havde ramt hende i panden. Gud hvor var jeg bare en dårlig person!. Jeg var hurtigt henne ved hende. "Er du okay?" Spurgte jeg. Hun fjerne hånderen, og ømmede sig. "Ja, jeg har det fint" Svarede hun. Jeg tror at hun var overrasket over at jeg var mere venlig idag. "Eleanor, hvad er der sket?" Spurgte en forvirret Louis, med Angel på armen. "Jeg kom ligesom til at kaste en ske i hovedet på hende.. Men det var ikke meningen" Sagde jeg hurtigt. "Kastede du en ske i hovedet på hende?" Spurgte han, og kiggede på mig med store øjne.  Ja okay, måske kunne det godt lyde som om jeg havde gjort det medvilige, men det gjorde jeg ikke!. "Niall drillede Liam med at rykke en ske tættere og tættere på Liam, så han var ved at falde ned af sengen. Og da Line sad ved Liam, var hun også ved at falde ned. Så hun tog skeen ud af hænderne på Niall, og kastede den over mod døren, og i det kom Eleanor ind" Sagde Zayn, som var ved at dø af grin. Det samme de andre. Det her var virkelig pinligt. Jeg skulle sige undskyld til hende, ikke kaste en ske i hovedet på hende.

"Øhh.. Eleanor kan jeg lige snakke med dig?" Spurgte jeg. Vi sad alle sammen i min seng, og så 'Never Say Never'. Niall havde fået os overtalt, og for at være ærlig vil jeg også gerne se den. "Ja selvfølgelig" Svarede hun. Vi gik ud på gangen. "Hør, jeg er virkelig ked af det igår.. Jeg ved virkelig ikke hvad der skete igår. Undskyld for det jeg sagde, og gjorde" Undskyldte jeg, og kiggede væk. Jeg havde den værste dårlige samvittighed. "Det er okay, det må være hårdt at være mor når man kun er 18 år" Sagde hun, og smilede. Jeg kiggede på hende. "Ja det er. Men faktisk er det ikke så hårdt mere, da drengene er her. De hjælper mig virkelig" Sagde jeg. "Ja de er nu dejlig" Grinede hun. "Kram?" Spurgte jeg, og rakte mine arm ud. "Kram" Grinede hun, og krammede mig. Vi krammede hinanden i langtid, og rokkede frem og tilbage, mens vi flækkede af grin. vi trak os væk fra hinanden. "Jeg tænkte på, altså jeg er jo model, og jeg skulle ha taget nogle billeder imorgen, med en af mine veninder, men hun er blevet syg, og jeg tænkte på om du ville afløse hende?" Spurgte hun, og kiggede afventende på mig. Mig som model? Nej, det ville da aldrig gå godt. "Jeg er jo hverken pæn, eller noget" Svarede jeg, og kiggede ned. Efter jeg har født Angel, har jeg fået lidt mere fedt på kroppen. "Er du sindsyg.. Du er virkelig smuk, og man kan slet ikke se du har været gravid. Det er jo ikke meningen at du skal ligne et skelet" Sagde hun, og smilede. Det var som om hun kunne læse tanker. "Okay... Så lad os gøre det" Grinede jeg. "Yay!" Hvinede hun, og krammede mig. Jeg krammede mig, og grinede. "Når, men skal vi smutte ind til se andre igen?" Spurgte hun. Jeg nikkede. Vi gik ind til dem igen, og de havde selvfølgelig fyldt vores plads ud. "Ej helt seriøst drenge. Ryk røven" Brokkede vi os, og skubbede lidt til dem, men de var ikke til at rokke. Jeg tog hendes hånd, og kiggede på hende. "Skal vi?" Spurgte jeg hende om, og prøvede at pegede på sengen, med mit hoved. Hun fattede det vidst, for hun nikkede. "1, 2, 3!" Skreg vi, og løb hen, og smed os ovenpå drengene. "Av min arm!", "Forhelvede! Min mave!", "ARRH! Min næse!", "Av forfanden!", "Forsatan mine nosser!" Lød der brok rundt omkring fra fire drenge. Mig og Eleanor flækkede, og kiggede over på Harry som havde sagt 'Forsatan mine nosser!"..

 

Så kom der lige et laaaaaaaaaaaaangt kapitel! :D<3 Følte virkelig at jeg skyldte jer det, da jeg ikke har skrevet mere i nogle dage nu ! :)<3.. Jeg håber i kan lide det xD.. Jeg elsker jer!!.. <3.. Husk at 'like', og skriv en kommentar :).. Jeg vil virkelig gerne høre hvad i har at sige :)<3 - Der er sikkert nogle fejl da jeg har siddet og skrevet det her kapitel kl lort ;) Er pænt træt, men elsker at skrive når ingen andre er oppe :)<3 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...