Hemmeligheder (1D)

Line Styles er en pige på 16 år, og som er lille søster af den berømte Harry Styles fra One Direction. Line og Louis har noget kørene sammen, men ingen ved noget om det. Der sker en stor ting mellem dem. En ting der for Line til at forsvinde i 2 år. Hun har ingen kontakt med familien, ingengang hende højt elskede bror. Harry er selvfølgelig knust. Louis er lige så knust som Harry, men viser det ikke rigtig da ingen vidste noget om det de havde. Hvad sker der når hun efter 2 år dukker op ud af det blå, og har en ting med som vil ændre alles liv. Specielt Harry og Louis. Vi Harry blive sur? Vil alt gå i sig selv? Hvad vil Louis sige sige til det? Hvad vil de andre i bandet sige til det? Vil en anden få følser for Line?

152Likes
445Kommentarer
27593Visninger
AA

6. Drama..

Stod Harry. Hans øjne lynede. "Louis, tag Angel, og gå" Sagde jeg stramt. Fuck! Det her var bare slet ikke godt. Han gjorde som jeg sagde. "Er Louis far til Angel?!" Råbte han, og gik mod mig. Jeg kiggede væk. Han vil aldrig tilgive mig, eller Louis. "Svar!" Råbte han vred. Jeg kiggede op i hans øjne, men forblev stille. Jeg havde ikke lyst til at sige det. Der lød et 'klask', og jeg mærkede smerte i min højre kind. Han havde slået mig. Min egen bror havde slået mig! Jeg tog mig til kinden. Det sved virkeligt. Jeg bakkede stille tilbage, mens jeg kiggede skrækslagene på ham. Jeg kunne se at han fortrød, men forblev vred. Han gik hurtigt ud af den dør, som Louis var gået ud af. "Harry stop!" Råbte jeg efter ham. Jeg løb ud af døren, og efter ham. Han løb op af trapperne, og ind på mit værelse. Jeg var lige bag ham. Louis sad på sengen med Angel, og legede med hende. Men han rejste sig hurtigt op da han så Harry. "Harry jeg ved godt.." Mere nåde han ikke at sige, før Harry havde givet ham et knytnæve i ansigt. Louis fløj tilbage i sengen, og havde nær landet på Angel. "HARRY!" Råbte jeg. Jeg tog fat i hans arm, for at trække ham tilbage. Men han skubbede mig væk. "Hvordan fuck kunne du finde på at gøre min søster gravid!" Råbte han, da han stod lænet over Louis. "Harry stop så!" Skreg jeg. Han lyttede ikke. Louis blødte ud af næsen. "Dit fucking svin Louis!" Råbte han, og så begyndte de ellers at slås. Jeg løb hen, og fik Angel op i mine arme. Jeg løb hurtigt nedenunder, for at finde de andre. Liam, Zayn og Niall sad ude i køkkenet. "Drenge kom hurtigt. Harry er fået amok på Louis!" Råbte jeg, og gav Niall, Angel. Drengene rejste sig hurtigt, og løb med mig op på værelset. Louis lå på gulvet, mens Harry sad ovenpå ham, og gav ham den ene knytnæve i noget, efter den anden. "Harry!" Skreg jeg i håb om han vil stoppe, men han lyttede ikke. Liam og Zayn var hurtig henne ved dem, og gik trukket Harry væk fra ham. "Harry slap så af!" Sagde Liam. Han blev ved med at kæmpe imod. "Nej, jeg gider fandme ej! Han har fucking gjort min søster gravid, og er ingen gang mand nok til at sige det" Råbte han. Jeg satte mig hen til Louis, og lagde en hånd på hans ene kind. Han øjne var halvt lukket, og halvt åben. Hun lå og mumlede noget der ikke gav mening. "Drenge han skal på hospitalet" Sagde jeg. Jeg havde virkelig ondt af Louis. Det var fandme ikke fair at Harry blev sur på ham. Det var også min skyld. At se Louis med så mange smerter, og så meget blod gjorde ondt. Jeg kiggede over på Harry, og sendte ham et dræberblik. Først slår han mig, og så tæsker han Louis. "Du er sindssyg" Hviskede jeg, og begyndte stille at græde. 

Vi havde siddet i venteværelset i to timer nu, og Louis var stadig ikke kommet tilbage. Jeg sad lændet op af Liam. De andre var taget med, og med andre mener jeg også Harry. Jeg ønskede ikke at han skulle være her. Jeg ignorerede ham, og han ignorerede mig. Zayn sad med Angel på skødet, mens Niall sad, og legede med hende. En læge kom hen til os. Jeg rejste mig op, og ventede på svar. "Louis Tomlinson har brækket næsen, to brækket ribben, og har en del skrammer i ansigtet" Sagde han, mens han kiggede ned i hans blok. Jeg havde ondt af ham. Jeg kiggede over mod Harry, og sendte nogle såret øjne. "Kan vi se ham?" Spurgte jeg. Lægen nikkede, og pegede mod en stue. Jeg gik med hurtige skridt derind, og lå Louis ligge i en seng. Han havde sådan en skinne på næsen, og lignede noget der var løgn i ansigtet. Jeg begyndte at græde igen ved synet af ham. Det hele var min skyld. Jeg skulle aldrig ha været kommet tilbage. "Louis.." Hviskede jeg, med tåre ned af kinderne. Jeg havde virkelig meget dårlig samvittighed. Han kiggede herhen, og smilede lidt. Jeg kunne ikke forstå at han smilede, der var ingen ting at smile over. "Line" Sagde han. Jeg gik helt hen til ham. "Jeg er så ked af det hele" Mumlede jeg. Jeg kiggede væk. Det gjorde ondt at se ham sådan her. "Det er ikke din skyld, jeg har det fint" Sagde han med et smil, og hostede lidt. Jeg kiggede på ham, og grinede svagt, og kort. Altid sjov, lige meget hvordan verden lå. 

Døren gik op, og ind kom drengene. Harry kiggede surt på os, og satte sig over i hjørnet. Jeg fik øjenkontakt med Liam. Vis Harry alligevel vidste det med Louis, så kunne han vel også få af vide, at mig og Liam var sammen. Det var faktisk kun Niall der vidste det. Jeg kiggede over mod Harry. "Nu da du ved at Louis er Angel far, kan du jo også få det her af vide" Sagde jeg, og kiggede stift på ham. Jeg gik over til Liam, og lagde armene om hans nakke, og kyssede ham på munden. Jeg kunne mærke at han kyssede med. Han lagde sine arme om mit liv. Jeg træk mig ud af kysset, men var stadig i Liams arme. Jeg var nervøs får hvad han ville sige til det. Hans øjne sagde alt. Han øjne lynede, og han var på vej herover, da Niall stoppede ham. "Også dig Liam! Er der andet i vil fortælle mig?!" Sagde han vred. Jeg kiggede nervøst på Liam, og rystede på hovedet. "Hvor længe?!" Spurgte han. Han skubbet Niall væk, og gik hen til os. "Nogle dage efter han fandt mig i Danmark" Svarede jeg hurtigt. Han skulle ikke vide at vi har haft kontakt hele tiden. "Liam det der tillader jeg ikke! Enten slår i op, ellers forlader jeg bandet!" Og med de ord forsvandt han ud af døren. Jeg kiggede over på Liam. Han havde det samme såret blik, som mig. Drengene var mundlamme. Jeg gav hurtigt Liam et kys. "Vi er nød til det" Hviskede jeg, og kiggede op i hans øjne, med tåre i øjnene. Han nikkede. Jeg vidste at jeg var nød til at give slip på Liam. Jeg havde ikke lyst til det, men jeg havde allerede trukket så meget over drengene, og at ødelægge deres bandet var for meget. "Vi er ked af det guys" Sagde Zayn, og lagde en arm om os begge. "Det er okay Zayn" Sagde Liam, og gav han et skuldre klap. 

Mig og Drengene var taget til Australien. Harry var stadig sur på mig, Louis og Liam. Og jeg var stadig rigtig sur på ham. Han snakkede kun med Zayn og Niall. Louis kunne hverken synge, eller hoppe rundt på scenen. Men koncerten kunne ikke flyttes, så de blev nød til at holde den uden ham. Men han vil komme ud, og sige hej til dem på et tidspunkt. Og vis nogen spurgte hvad der var sket, vil vi bare sige at han kom op, og slås med en hater.

Koncerten var gået godt. Men fansene var selvfølgelig lidt ked af, at Louis ikke var med til at synge. Da han kom ud får at sige 'hej', blev de da lidt gladere indtil, de så hvad der var sket med ham. Jeg kunne se fra der hvor jeg stod, at Harry havde skyldfølse i øjnene, men også den had han havde til ham, og Liam. Jeg havde lige været inde på Louis værelse med Angel. Han havde fået ondt af at sidde, og stå så meget op, så han vil ligge sig ind, og lege lidt med Angel. Han var nu en rigtig god far. Selv i smerte, var han en fantastisk far...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...