My Feelings For You, Comes Always Between... {One Direction}

Paige og Zayn Malik har været venner siden de var helt små. De har altid holdt sammen, men når følelser blander sig i deres venskab, går det galt. Man kan da ikke være bedste venner, når man er forelsket i hinanden? Problemet for Paige, der får følelser for sin bedste ven, er, at Zayn har en kæreste. Og hun har ikke tænkt sig at give slip. Men da kæresten kun er ude efter populariteten ved at date en sanger, må Paige gøre noget! Men hvad? Og hvad hvis Zayn's kærlighed til kæresten falmer, og følelserne for Paige bliver stærkere? Og hvad med kæresten?

76Likes
56Kommentarer
11610Visninger
AA

2. Zayn *Paige's P.O.V*

 

Zayn var en af mine bedste venner, det havde han altid været. Vi havde altid været sammen, fra vi var helt små. Da vi skulle begynde i skole, blev vi splittet i hver vores klasse. Det afholdte os dog ikke fra at være sammen. Jeg tilbragte det meste af min fritid sammen med Zayn. Vi grinede sammen. Vi spiste sammen. Vi sov sammen. Vi gjorde alting sammen. Vi legede med mine Barbiedukker, og hans Actionman. Barbie og Actionman blev gift rigtig mange gange kan jeg godt love dig for. Minderne var der nok af, men tid blev der mindre og mindre af, eftersom vi blev ældre. Vi fik forskellige fritidsinteresser, og langsomt gled vi fra hinanden. Vi sås kun meget sjældent, i skolen eller til fester. Men vi blev aldrig uvenner, aldrig! Jeg tænkte ofte på at ringe til ham, men gjorde det aldrig. Kunne han overhovedet huske mig? Kunne han huske os?

Selvfølgelig kunne han det! På min 16-års fødselsdag havde han en hemmelig gave med til mig...

 

"Hvad er det?" spørger jeg spændt og ser på ham. Han griner og smiler hemmelighedsfuldt.

"Vent til senere" siger han og blinker til mig. Jeg kan ikke vente, jeg vil have den nu!

"Be om, Zayn!" beder jeg, og han griner igen.

"Okay, så kom!" sukker han, dog med et smil, og trækker mig med oven på. Han kender mit hus, han har været der over tusinde gange. Han trækker mig ind på mit værelse. Det er underligt. Det er som om, han kender mit hus bedre end jeg selv gør. "Her" Han rækker mig en æske, ikke særlig stor, men så stor, at jeg må holde den med begge hænder. Jeg dumper ned på kanten af sengen og åbner båndet. Båndet er guld og glimter i solen, der skinner ind gennem mit ovenlysvindue. Jeg fjerner langsomt papiret, det er sølv. Zayn sætter sig langsomt ved siden af mig. Han virker spændt på min reaktion. Spændingen stiger, hvad er der i æsken? Da jeg får fjernet papiret helt, finder jeg ud af, at det er en Barbiedukke. Nej, ikke bare en Barbiedukke. Min ynglings! Da jeg var 6 år, havde jeg ønsket mig den dukke alt for længe. Da den blev taget af markedet, havde jeg tudet i flere timer. Dukken har brunt hår, ligesom mig, er lidt mørk i huden, ligesom mig, og er lav. I forhold til de andre dukker selvfølgelig. Ved siden af Actionman vil hun være en gnom. Jeg vender mig mod Zayn, der nu har noget i hånden. Actionman. Jeg kan godt genkende ham. Han har sod på sig, fra dengang han redede min Barbie ud af 'et brændende hus'. Jeg åbner æsken, tager Barbie'en ud og hun går hen til Actionman.

"Hej" siger jeg med Barbies lyse stemme.

"Hej" siger Zayn med Actionsmans mørke stemme.

"Du er min helt" siger Barbie og krammer Actionman.

"Det der? Det var da ikke noget. Bare tænk hvad ham Zayn kan gøre" smilede Actionman og krammer Barbie. Jeg ser på Zayn, han ser på mig. Langsomt nærmer vores hoveder hinanden.

"Jeg elsker dig" siger Barbie.

"Jeg elsker også dig" siger Actionman. Idet Barbie og Actionman kysser, rammer mine læber Zayn's. Vi er tilbage, Zayn og jeg.

 

Det var forkert at kysse ham dengang. Han havde en kæreste, det havde han bare ikke fortalt mig. Vi havde heller ikke snakket sammen i meget lang tid. Jeg bebrejdede ham ikke, hvad skulle han gøre? Siger lige ind vi kyssede, hey jeg har en kæreste. Nej vel, det ville være akavet. Jeg elskede Zayn, men ikke som kæreste. At vi kyssede... skete ligesom bare. Det var ikke meningen, men det ændrede noget mellem os. Jeg havde aldrig forudset, at vi skulle ende sådan. Siddende med en Barbie og en Actionman i hånden, og kysse på min seng. Det var forkert, ja. Men jeg kunne ikke ændre det, men det ville jeg egentlig heller ikke. Hvorfor det? Jeg ville gerne kysse ham, jeg ville gerne have ham tilbage, som min ven. Det var ikke fordi jeg ikke elskede ham, det gjorde jeg. Men vi passede bare ikke sammen som kærester. Vi var vel for forskellige, modsætninger... 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...