My Feelings For You, Comes Always Between... {One Direction}

Paige og Zayn Malik har været venner siden de var helt små. De har altid holdt sammen, men når følelser blander sig i deres venskab, går det galt. Man kan da ikke være bedste venner, når man er forelsket i hinanden? Problemet for Paige, der får følelser for sin bedste ven, er, at Zayn har en kæreste. Og hun har ikke tænkt sig at give slip. Men da kæresten kun er ude efter populariteten ved at date en sanger, må Paige gøre noget! Men hvad? Og hvad hvis Zayn's kærlighed til kæresten falmer, og følelserne for Paige bliver stærkere? Og hvad med kæresten?

76Likes
56Kommentarer
11610Visninger
AA

21. I mediernes søgelys *Paige's P.O.V*

 

At vågne op med Zayn ved min side var noget af det mest fantastiske, jeg nogensinde havde oplevet. At kunne ae hans kind, kysse hans læber, tage hans hånd i min, alt imens han stadig sov, gjorde mig glad. Hans lave åndedræt beroligede mig mere end noget andet. Hans fredfyldte ansigt, hans smil når han var tæt på at vågne og kunne mærke mine læber mod hans. Hans hånd der langsomt kørte op langs min rygsøjle...

"Er du allerede vågen, skat?" hviskede han og smilede.

"Ja" hviskede jeg groggy, mens smilede tilbage. "Sovet godt?"

"Mh..."

"Jeg går i bad. Laver du morgenmad?"

"Mh..." gik han frem. Jeg kyssede ham hurtigt på munden, hoppede op af sengen og ud i bad. Jeg smed min bluse på vejen og fik et pift med fra Zayn. Jeg smed resten af mit tøj på badeværelsets gulv og tændte for det varme vand. Pludselig kunne jeg mærke, hvor kold min krop egentlig var. Jeg vaskede mit hår og min krop, og steg ud igen. Zayn stod lænet op ad dørkarmen med et sexet smil om læberne. Hans øjne udstrålede et stort, ubesvaret spørgsmål, som jeg måtte have svar på.

"Hvad?" spurgte jeg og lagde håndklædet om mig. "Hvorfor ser du sådan på mig"

"Du ser utrolig dejlig ud" sagde han og gik hen til mig. I løbet af få sekunder havde han fjernet håndklædet igen, skubbet mig ind i brusekabinen igen og taget sin bluse af.

"Zayn..." hviskede jeg og skubbede ham langsomt væk. "Vi har travlt, begge to"

"Mh..." hviskede han tilbage og hev mig op, så jeg havde mine ben rundt om hans talje. Hans læber fandt grådigt mine, og jeg kunne ikke lade være med at smile. "Det ved jeg"

"Det kan vente" istemte jeg og kyssede ham begærligt. Jeg kunne ikke rigtig trække mig væk fra ham. Hans læber mod mine var fængslende, og så vidste jeg, at det ikke ville føre andet end dårligt med sig...

 

"Laureen! Laureen!" kaldte journalisterne ude foran min lejlighed. Jeg lagde den hånd, der ikke holdt Zayn, foran øjnene og så ned. Paparazziernes kameraer blitzede og blændede mig. Zayn holdt sig ikke for øjnene, men han var nok vant til blitzen. "Zayn, er det din kæreste?!" Pludselig stoppede Zayn op og vendte sig om mod mig. Han fjernede langsomt hånden fra mit ansigt. Mine øjne mødte hans, og med ét var jeg ikke nervøs længere. Hans fri hånd kærtegnede min kind, inden hans læber mødte mine. Jeg glemte alt om paparazzierne, journalisterne og alle de andre, der så på. Det eneste jeg tænkte på, var Zayn. Kysset var ikke som det plejede. Det var blidt, omsorgsfuldt og kærligt. Inderligt og forsigtigt. Jeg vidste, at det kun var sådan, fordi medierne var det. Jeg havde oplevet den anden side af ham også. Den mere vilde og intense side. Men nu, nu oplevede jeg den kærlige, omsorgsfulde side. Jeg kunne ikke bestemme mig for, hvilken en jeg bedst kunne lide. Dem begge to, måske.

"Zayn?" kaldte en journalist tæt på. Zayn trak mig ind til sig og så på ham. "Er hun din kæreste?"

"Jep!" sagde han med et stort smil og kyssede mig på håret. Jeg smilede stort til et kamera, og Zayn trak mig helt ind til sig. Jeg lagde armene om ham og bare nød øjeblikket. Jeg var så utrolig stolt af, at vi endelig kunne stå frem som et par. Det kunne godt være, at Zayn gerne ville passe på mig og holde mig væk fra mediernes søgelys. Men i det øjeblik vi stod der, sammen foran dem alle sammen, kunne jeg ikke være mere lykkelig. Jeg smilede, og smilede. Aldrig havde jeg været så stolt, så glad, så lykkelig. På trods af al den smerte og sorg Zayn havde givet mig, så tilgav jeg ham. Jeg elskede ham og det havde jeg altid vidst. Jeg vidste også, at han også elskede mig. Og det kom endnu mere til udtryk lige i det øjeblik.

"Så... Hvad skal i nu?" spurgte en journalist. Zayn og jeg så på hinanden og grinede.

"Det ved jeg ikke, men noget vi ikke behøver at holde hemmeligt længere!" Zayn kyssede mig igen, inderligt og kærligt.

"Jamen, hvad så nu?"

"Nu, det er der ingen der ved!" sagde jeg glad, og Zayn nikkede. "Nu skal vi videre"

"Hyggeligt at snakke med jer" grinede han og tog min hånd. Sammen gik vi hen af gaden med journalister og paparazzier i hælene. Jeg smilede og lænede mig ind til Zayn.

"Zayn! Paige!" kaldte de, men vi vendte os ikke om. Ja, Zayn ville beskytte mig mod dette, men da det var hans hverdag, og jeg ligesom var blevet hans hverdag, kunne han ikke beskytte mig mere...

"Jeg elsker dig, Paige Laureen" hviskede han og kyssede mig på håret.

"Jeg elsker også dig, Zayn Malik" hviskede jeg tilbage, og han gav min hånd et klem. han var dejlig, alt for dejlig. Tænk engang, han var min! 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...