My Feelings For You, Comes Always Between... {One Direction}

Paige og Zayn Malik har været venner siden de var helt små. De har altid holdt sammen, men når følelser blander sig i deres venskab, går det galt. Man kan da ikke være bedste venner, når man er forelsket i hinanden? Problemet for Paige, der får følelser for sin bedste ven, er, at Zayn har en kæreste. Og hun har ikke tænkt sig at give slip. Men da kæresten kun er ude efter populariteten ved at date en sanger, må Paige gøre noget! Men hvad? Og hvad hvis Zayn's kærlighed til kæresten falmer, og følelserne for Paige bliver stærkere? Og hvad med kæresten?

76Likes
56Kommentarer
11612Visninger
AA

12. Eneste ene? *Paige's P.O.V*

 

En glad følelse strømmede gennem hele min krop. Zayn's hænder på min krop, hans læber mod mine. Hans varme ånde sende kuldegysninger over mig, på den gode måde. Grådigt lod jeg mine hænder trække ham tættere på, af længsel efter ham. Hans berøring, hans kys, ham. Hans hænder gled ned over mine hofter og langsomt hev de mine løse shorts af. Jeg kunne mærke, hvor han ville hen af, og jeg ønskede intet mere i det øjeblik. Jeg lod mine hænder åbnede hans skorte og hive hans t-shirt over hovedet. Mine hænder kærtegnede hans spændte muskler og et smil bredte sig på mine læber. Igen søgte de mod hans og jeg bed ham i læben. Idet jeg blidt bed til, strammede han grebet om mig og holdt mig helt ind til sig. Hans hænder nussede mig på ryggen, mens vores tunger legede. Jeg ville have ham, mere end noget andet! Mine hænder udforskede hans krop, og kort efter udforskede vi andre ting ved hinanden...

 

Pigen i spejlet kunne ikke holde op med at smile. Smilet på hendes læber virkede på en måde genert, men samtidigt ufatteligt glad. Hendes øjne strålede, og hun havde let røde kinder.

Havde jeg forventet at se anderledes ud? Jeg mener, ville jeg det?

Jeg gik tilbage til Zayn, der lå på sengen. Han havde ikke nogen t-shirt på, men havde taget bukser på igen. Jeg lænede mig op ad dørkarmen og sendte ham et smil. Han smilede tilbage og rejste sig. Langsomt smøg jeg mig ind til ham og kyssede ham blidt. Jeg havde selv taget en t-shirt på igen, men jeg kunne mærke hans varme fra hans nøgne brystkasse igennem den.

"Jeg elsker dig" hviskede han og kyssede mig igen. Alting ved ham var pludselig blidt. Hvad der før havde været vildt, intimt og længselsfuldt var nu forsigtigt, følsomt og fængslende.

"I lige måde" sagde jeg glad, og skubbede ham blidt hen på sengen. Han smed sig ned, så han lå og jeg kravlede oven på ham. Jeg satte mig på hans mave, tog hans hænder og lænede mig ind over ham. Jeg kyssede ham blidt på næsen, på kinden, panden, læberne. Jeg slap hans ene hånd for at lade den rode igennem hans hår. Hans frie hånd pressede på min ryg for at få mig tættere på. Øjeblikket syntes af være for evigt.

 

*Efter tre timer, hjemme hos Paige*

 

Virkeligheden gik op for mig. Jeg havde levet i en boble, bag ord og forhåbninger. Hvad havde jeg regnet med? At Zayn og jeg ville være sammen for evigt? Hvor dum kunne man være?! Jeg var bare endnu en i rækken af piger, der ville have Zayn Malik. Havde jeg bare indset det noget før...

"Jeg hader ham!" skreg jeg og slog hårdt min hånd ind i væggen. "Av!" Jeg holdt om den og ømmede mig. Min vrede steg op og jeg følte en trang til at knuse noget. Jeg så rundt. Min mobil lå på sofabordet. Skulle jeg..? Beslutsomt greb jeg om den, åbnede vinduet og kastede den så hårdt jeg kunne ned i jorden udenfor. Den ramte fortovet og glas sprang ud til alle sider. Jeg smækkede hårdt vinduet i igen og løb ned på gaden. En pige var stoppet op og stod og stirrede på min iPhone. Get lost... Jeg samlede den op, rystede glasskårene af den og gik op igen. Jeg smed den på mit køkkenbord og stirrede på den. Hvad havde jeg gjort? Min mobil var noget af det vigtigste jeg havde. Alle mine kontakter, sms'er og billeder lå på den.

Pludselig brød jeg sammen. Følelserne indeni forvirrede mig. Tårerne trillede, men jeg havde en underlig form for glæde. Jeg grinede højlydt, mens tårerne trillede. Hvad skete der for mig? Jeg bankede igen min hånd ned i bordet, og smerten tog over. Jeg sank sammen på køkkengulvet og lænede panden mod underskabene. Hvorfor havde jeg været så dum? Han sagde, at han elskede mig. Ikke en skid han gjorde! Han elskede mig ikke, han elskede stadig Maria. Hvordan kunne han lyve sådan? Jeg fik kæmpet mig på benene igen, da det ringede på til min lejlighed. Da min telefon var i stykker, buzzede jeg bare personen ind og gik ind for at tørre øjnene, mens personen kom op. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...