Without you. (One Direction)

Han elskede hende virkelig, det gjorde han. Hun blev revet væk fra ham så tidligt, hvordan skal han nogensinde komme over det? Kan han overhovedet komme over det?...

2'eren til "My Heart Will Beat For This Moment In Time (One Direction)"

72Likes
66Kommentarer
7436Visninger
AA

22. Dag 4 + dag 7

DAG 4:

"Kære Amelia...
Eleanor var forbi med nogle købmandsvarer i morges. Hun sørger for, at jeg er i live. Uden hende ville jeg være død af sult... Hun kommer hver morgen, og stiller tre glas vand på bordet foran mig, sammen med en sandwich - en stor én. Så kommer hun igen om aftenen og fylder glassene op igen, og putter en ny sandwich på tallerkenen.
Ja, det ville du også uden tvivl have gjort, hvis du altså var her.. Hvis bare... Jeg savner dig, vil du ikke godt komme tilbage til mig igen? Nej selvfølgelig ikke, jeg ved jo godt, at du ikke kan, uanset hvor gerne du end ville... Desværre...
Betyder mine ord slet ingen ting? Kan du overhovedet se dette, eller er den samme stemme der læser op for dig, som den inde i mit hoved der dikterer hvert eneste bogstav. En usynlig kraft der fører kuglepennen, jeg ved slet ikke, hvad jeg skriver mere. Jeg er bare en tom skal. Noget inde i mig fører ordet, hvad det end er, så har det taget styringen.
Det er det inden i mig, der bestemmer, at jeg ikke længere kan have et liv. Den der gør, at jeg ligger på sofaen, hver eneste dag uden at bevæge mig det mindste. 
Ja, det er nemt at skyde skylden på noget, som egentlig er en del af mig. Ja... Det er vel mig i sidste ende, der er den eneste ansvarlige for hvordan jeg har det...
Amelia, jeg er træt... Glem mig ikke.
Niall"

DAG 7

"Min mor har hørt om min tilstand. Jesus Christ. Hun forlanger, at jeg bliver indlagt. Jeg kan åbenbart ikke styre det længere. Ha! Som om jeg nogensinde har kunnet det? Det er jo ingen nyhed... Der er snart gået et halvt år siden du døde, og hvordan har jeg haft det det meste af tiden efter? Af helvede til for at sige det rent... Min mor, har bare ikke ville indse det, fordi chancen for bedring har været der. Nu er den forsvundet. Bare sådan...
Hun kommer herned i morgen, for at se, hvor slemt det egentligt er. Hun får et chok... Hun regner vel med, at jeg selv sidder i sofaen, og byder hende på te, som i gamle dage... Hun får en chok, når jeg bare ligger der, så ynkelig... Jeg ved det godt selv.
Jeg gider jo egentlig ikke ligge der, men kræfterne til at stå op er ligesom forsvundet. Der er ikke mere tilbage... Jeg føler mig som en på 80, som om jeg allerede har levet mit liv. Det forsvandt sammen med dig... Jeg levede mit liv med dig, nu er der ikke noget tilbage. Der er ikke mere at se...
Ikke for mig i hvert fald. Jeg har tabt mig næsten syv kilo de sidste to uger... Mit tøj er for stort, mine t-shirts sidder nærmest som kjoler. De sidder på mig, som de plejede at sidde på dig. Tanken er skræmmende.
Jeg spiser ikke længere. Spild af mad. En dreng nede i Afrika kunne overleve, hvis bare jeg kunne sende det mad jeg alligevel ikke spiser derned. Hmm... Måske skulle jeg tage en tur til Afrika, med mad til en landsby? Jeg mener, jeg har jo pengene, og tiden... Hvorfor ikke? 
Måske en dag, når jeg har det bedre... Hvis jeg får det bedre... En pige jeg kendte engang, havde en mor, der altid sagde, at tingene i hvert fald ikke ville blive bedre, hvis man blev ved med at være pessimistisk... Det er bare svært at lade være...
Niall"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...