Without you. (One Direction)

Han elskede hende virkelig, det gjorde han. Hun blev revet væk fra ham så tidligt, hvordan skal han nogensinde komme over det? Kan han overhovedet komme over det?...

2'eren til "My Heart Will Beat For This Moment In Time (One Direction)"

72Likes
66Kommentarer
7453Visninger
AA

6. Dag 3 - dag 5

DAG 3:

"Din mor er død... Jeg er så ked af det på dine vegne, selvom du nok er ligeglad. Hun kom ikke i behandling i tide, desværre. Jeg kan snart ikke klare det mere. Først dig, så din mor, hvem er mon den næste der ikke kan leve uden dig? Jeg er drænet for energi, jeg brugte det hele igår. Jeg har fået et hus. Et dejligt hus, som du ville elske. Jeg ville elske at dele det med dig, at sove med dig i sengen, i soveværelset, og vågne op med dig hver morgen ved at solen skinner. Lave mad med dig i køkkenet, og spise det i spisestuen, eller foran fjernsynet. Ligge i sofaen og putte med dig. Lege rundt i haven med dig. Se vores børn vokse op i haven, male børneværelser, køre dem til skole, hente dem igen. Og når de blev ældre køre dem til fester, og stå op sent om natten for at hente dem igen, mens vi forbandede dem langt væk. Åh! Desværre er det bare en fantasi, selvom jeg ville ønske det var min fremtid. Du ville bare sige, at alt det kan jeg gøre med en anden kvinde, men ingen kvinde kan gøre mig lykkelig. Jeg kan ikke være lykkelig uden dig. Måske hvis jeg havde afbrudt vores forhold, men det gjorde jeg ikke. Det kunne jeg ikke, end ikke dengang.

Har jeg fortalt dig, at siden du døde, har der ikke været en eneste solskinsdag? Det har kun været regn og kulde. Men, du var jo også en solstråle, der blev taget fra jorden alt for tidligt. Hmm.. Jeg har doneret et stort beløb, til forskning i leukæmi, og kræft generelt. Hvis bare, forskningen havde været 10 år længere henne, havde du nok stadig været her. Også selvom din leukæmi, var utrolig sjælden. Jeg vil give alle mine penge, så ingen skal miste den han eller hun elsker, til en eller anden dum sygdom. Tanken om at en anden mand, har mistet den han elsker, til leukæmi eller kræft, knuser mig. Kærligst Niall xx"

DAG 4:

"Jeg har fået en idé! Jeg vil lave et community, til alle pårørende der har mistet en kæreste, forælder, søster eller bror til leukæmi og kræft. Du ved lidt ligesom facebook. Og så alligevel ikke. Du kan melde dig til, og skrive med andre der har mistet et familiemedlem, og lægge mindebilleder op. Hmm... Tror du det kommer til at fungere? Jeg håber! Hmm. Hvor er Liam, når man skal bruge ham?! SÅ typisk... Jeg må snakke med ham, vende min idé med ham, få et raskt hoved til at overveje om det er en god idé. Jeg mener.. Jeg sidder og skriver breve til en død person, i håbet om at du rent faktisk læser dem. Det er sgu da ikke helt normalt. Jeg begynder at forstå hvorfor drengene, var så ivrige efter at få mig til psykolog, ikke at det vil hjælpe noget. Tror jeg. Det regner stadig.. Jeg bliver om muligt endnu mere deprimeret over det dårlige vejr! Lejligheden er fuld af flyttemænd, de pakker mine ting sammen, og flytter dem ud til det nye hus. Det eneste der får lov til at blive, i dag er min seng. Jeg skal ikke flytte før i over morgen, så jeg skal have min seng i min lejlighed. I vores lejlighed. Vores seng. Det er en mærkelig følelse at sove alene i sengen, jeg vågner flere gange op, og vender mig om, bare i håbet om at du er der. Om ikke andet, så i en drøm, men du er der aldrig. Der er aldrig et aftryk på puden, og skuffet vender jeg mig om igen, og sover videre. En forstyrret søvn, for jeg sover aldrig godt bag efter...

Liam ser fjernsyn. Han har ikke andet at lave, end at se fjernsyn, der er ikke rigtig nogen at snakke med. Jeg tror jeg vil sætte mig ind til ham. Jeg savner sådan at snakke med nogen, men jeg ved bare aldrig hvad jeg skal sige! Men jeg bliver nød til det, jeg bliver bare rigtig sindssyg på et tidspunkt, hvis jeg ikke gør det. Hvis jeg ikke snakker med et levende menneske, men bliver ved med at forestille mig at vi kan snakke sammen, når vi tydeligvis ikke kan. Kærligst Niall xx"

DAG 5:

"Jeg ved ikke hvad jeg skal skrive. Jeg forsøgte at snakke med Liam igår, men han besluttede sig for ikke at svare. Åbenbart var en svensk krimi mere spændende, end at høre på sin sorgramte ven. Han straffer mig. Straffer mig for at ligge her hele dagen, og lade som om du bare er på ferie eller noget. Når jeg så endelig tager mig sammen til at snakke med han, er jeg åbenbart ikke vigtig. Det er ikke vigtigt, om jeg har det godt, om jeg får det bedre eller hvad. Jeg giver da bare til af samme skuffe. Jeg kan sagtens lade være med at snakke til ham. I flere måneder, hvis det er det der skal til. Han kommer til at fortryde at han gav mig den kolde skulder. Jeg skriver nok ikke til dig imorgen, fordi jeg skal flytte, men vi ser om jeg får tid. Kærligst Niall xx"

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...