Der hvor vi mødes

I denne historie vil jeg give mig selv den udfordring ikke at give hovedpersonen et køn. Hvilket vil betyde at den kan være begge dele og intet af det. Derfor vil den også komme til at indeholde noget dreng x dreng og pige x pige.

Historien omhandler en person som ikke helt kan finde sig selv, i en verden hvor fantasien begynder at blande sig med virkeligheden. Det hele tager sted hér i vores verden, og så alligevel ikke helt. Hovedpersonen hedder umiddelbart Nemo, men leder i bund og grund efter sit rigtige navn og sig selv.

1Likes
3Kommentarer
670Visninger
AA

1. Vi ses, Phillip

 

Solen var lavt på himlen. Temperaturen var dejlig behagelig. Jeg red langs vandkanten på stranden. Phillip galoperede af sted og vinden blæste igennem mit hår, så det kærtegnede mine ørespidser.

"Jeg tror det er lige derhenne." Sagde jeg til ham. Phillip satte farten ned til en rolig trav. "Er du sikker? Jeg vil helst ikke have du havner det forkerte sted igen." Svarede han mig. "Ja, jeg er helt sikker denne gang." Returnerede jeg til ham mens jeg lo lidt. Han stoppede op og jeg hoppede ned fra ham. Jeg klappede hans skulder og aede hans hals.

"Jeg kommer til at savne dig..." Hviskede jeg ind i hans man mens jeg krammede ham. Han puffede let til min skulder: "Kom nu, det er nu her det sker, skynd dig der over." Jeg gav slip på Phillip og gik baglæns der hen mens jeg vinkede til ham. Han holdte sit hoved lavt og ørerne var opmærksomt rettet imod mig.

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

 

Et kraftigt hvidt lys blændede mig. Jeg blinkede og et mørkt, sløret rum kom  til syne. Mit værelse. Jeg kunne se på mit ur at klokken var 8 om morgenen. Jeg rullede om på min anden side så jeg kiggede ind i væggen. Jeg orkede ikke stå op. Jeg havde kun sovet 2 timer. Jeg skulle egentlig være på universitetet om en time.

Jeg rullede tilbage og stirrede på mit vækkeur. Jeg vrissede af det og satte den til at ringe kvart i 9. Jeg vendte mig ind imod væggen igen og lukkede øjnene. Billeder fra mine andre verdener dukkede op på min nethinde.

Jeg lå i lang tid og så billederne på min nethinde. Jeg hadede at jeg havde så god en fantasi. Det værste var jeg kunne ikke få noget ned på papir, og folk gad ikke høre på mig når jeg fortalte fra mig. Men nu var de andre verdener til gengæld blevet så stor en del af mig og min hverdag, at jeg havde problemer med at sove. Faktisk også generelt at være social. Nogle gangen så jeg nogle af mine mystiske væsner i den virkelige verden.

 

*BIIP BIIP BIIP BIIP BIIP*

 

Urets forfærdelige bip-lyd skar igennem mine tanker. Jeg vred mig lidt under dynen, men bankede et kort øjeblik efter på uret så der blev stille igen. Jeg stirrede op i loftet.

Pludselig sprang jeg op af sengen. Jeg tog mine slidte lyseblå jeans på og en simpel sort skjorte og et par strømper. Jeg gik hen til spejlet, hvor jeg greb min hårbørste. Jeg børstede håret hårdt igennem og ignorerede smerten, når børsten satte sig fast i knuderne. Jeg smed den på min seng og greb en hår elastik som jeg lod sidde om mit håndled. Man kunne aldrig vide hvornår man fik brug for holde styr på håret.

Jeg små løb ud i køkkenet og greb en af de halve boller med lillesøster lige havde smurt smør på. "HEY! DET VAR MIN!" Råbte hun vredt og slog ud efter mig, men jeg var allerede ude af køkkenet og ude i gangen, hvor jeg hurtigt tog mine sko på. Jeg tog min skoletaske der stod lænet op af væggen og svang den om på ryggen mens jeg var på vej ud af døren.

 

Med bussen tog det kun 5 minutter fra vores lille lejlighed. Jeg steg ud af bussen gik 10 meter og så var jeg inden døre. Jeg skyndte mig op til auditoriet, hvor Dr. Eszes skulle holde foredrag om den menneskelige fantasi. Han var en skør person. Vanvittig. Der kom aldrig særlig mange til hans foredrag, men der var en lille fast skare og jeg var en af dem.

 

Jeg gik ind af døren til auditoriet og hilste på Léa. Hun var en af de få jeg snakkede med. Léa var en forholdsvis normal pige brunt hår, brune øjne og tøj der ikke skilte sig ud fra andres. Hun var meget flittig og hun sørgede altid for at læse op og hun var altid ivrig efter at stille spørgsmål til lærerne. Jeg satte mig ved siden af hende og hendes kæreste Caleb. De havde været sammen i snart to år. 

 

 

Jeg brød mig ikke om at snakke med Caleb: Han var for smart og selvsikker og han havde altid noget han kunne svare tilbage med så man ikke selv kunne svare ham igen. Han vidste alt og rettede ofte på andre. Dog ikke Léa. Han gav altid efter for hende og så hakkede han altid på mig. Jeg var for sløset, for doven, osv. Jeg havde ingen kampgejst blev han ved at sige til mig. Men jeg lod mig ikke påvirke af ham, fordi han jo trods alt var Léas kæreste.

Dr. Eszes kom ind og smækkede en stak bøger på bordet. Hans foredrag begyndte og af en eller anden grund begyndte jeg at døse hen...

 

~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg aner ikke helt hvor denne historier vil føre hen, men jeg glæder mig til at skrive videre. Jeg vil nok være lidt langsom til at tilføje, da jeg har en travl hverdag, men jeg håber at det kan overleves. :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...