Hvilken maske?

Måske er det en forkert måde, at forklare følelsen af, ikke at vide helt hvem man er og hvordan man finder ud af det, men det er én måde- ud af mange, at forklare det på.
En lille tanke. Velkommen til maskebal :-)

6Likes
2Kommentarer
1041Visninger
AA

1. Vis mig din maske...

 

Jeg har mange masker. Masker der får mig til at være én bestemt udgave af mig. 

Nogle gange har jeg den ene maske på, andre gange den anden. 

Men det kan være svært, at vide hvilken maske, der er min maske.

For hvad hvis jeg har den sjove maske på et sted- og den generte et andet? Hvad hvis du skifter maske efter hvilke personer du er sammen med- ligesom jeg?

Hvad for en maske er så min maske?

Den søde?

Den generte?

Den sjove?

Den skøre?

Den glade?

Den sure?

Den egoistiske?

Ja, man kan blive ved!

Men hvilken? Én af dem? To af dem? Eller en blanding af nogle af dem?

Jeg ved det ikke. Og hvordan skulle jeg kunne vide det, når mit liv består af så mange masker? Kan jeg være alle på én gang?  

Så mange muligheder, så mange personer man kan vælge. Men efterhånden som jeg har tænkt over det i et stykke tid, kommer jeg til at tænke på, at alle må have deres maske. Deres helt ene og alene, personlige, originale maske, ingen andre har. 

Det kan godt være at to personer begge har den samme egenhed, som for eksempel at være egoistisk. Men så har den ene en maske den anden ikke har, og den anden har en maske den ene ikke har. 

Og det er jo en meget naturlig ting. For hvis alle havde ens masker, ingen havde deres egne små særheder, hvad ville det så være værd, at være her? Det ville da være kedeligt, ville det ikke? Det synes jeg.

Jeg tror alle har været- eller kommer- igennem den tid, hvor man ikke er sikker på hvem man egentlig er.

Hvilken maske der er ens egen. Man prøver mange forskellige masker gennem livet, indtil man tilsidst finder ud af, at alle de masker, hver især er én der sammen med de andre, skaber helheden i din maske.

Alle er unikke og forskellige fra andre. Der er spraglede masker, enkelte masker, farverige masker, pyntede masker og så videre.

Men det vigtigste er bare, at man ved at ingen har den samme som du. At du er unik, for det er du. Man skal elske sig selv, uanset hvordan ens maske ser ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...