I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3162Visninger
AA

5. Take me - Zayns synsvinkel

Jeg smilte mit mest charmerende smil, sikker på at nu ville hun falde for mig, nu ville hun blive min. Men hun himlede bare med øjnene og vendte ryggen til, "Melanie... Helt ærligt", mumlede jeg, "Giv mig dog en chance". Melanie sukkede højt, "Sebastian... Eller Zebra, hvad du nu hed! Tag en af de der piger, de ville så gerne", sagde hun ondt og hentydede til de hvinende piger, som stod i en stor rundkreds om os. Min mund fortrak sig, mens mine øjne kæmpede om at holde tårerne væk, det ville være for pinligt, hvis jeg midt i det hele begyndte at græde...

"Zayn", mumlede jeg, "Jeg hedder Zayn". Melanie nikkede, men jeg kunne tydeligt se, at hun var ligeglad, hun havde sikkert allerede glemt det igen. Hvorfor var det altid den slags piger, jeg skulle forelske mig i? Hvorfor kunne det ikke være en fan, eller i det mindste en, der ville give mig en chance, en chance for at bevise, hvordan jeg var og hvor sød jeg kunne være. Men nej af alle piger til denne fest, var jeg faldet for den pige, der som det så ud nu, var den eneste pige, der hadede bandet og ikke synes jeg var charmerende. "Melanie... Come on", sagde jeg desperat, jeg måtte kunne gøre et eller andet.

Melanie vendte øjne og begyndte at gå væk, det var tydeligt, at hun ikke gad spilde mere tid på mig. Jeg ville egentligt følge efter hende, men alle pigerne blokerede vejen, det var umuligt at komme forbi dem "ZAYN! Ville du ikke nok kysse mig? Spild ikke kræfter på Melanie, jeg er ligeså god", råbte en lyshåret pige. Jeg rystede trist på hovedet, det var det jeg mindst havde brug for nu. Men det var åbenbart ikke et godt svar, for den lyshårede hev hårdt fast i mig og kyssede mig. Mine hænder rev hende forvirret og irreteret tilbage, hvad pokker skete der lige der? Man kunne da ikke bare gå hen og kysse en man ikke kendte, ligemeget hvor kendt han var.

Jeg gad ikke engang, fortælle hende hvor dumt det var og hvor lidt jeg nød det. Jeg skyndte mig bare væk, hentil drengene, dem kunne jeg i hvert fald altid regne med. De ville ikke himle øjne og gå væk fra mig. De ville ikke sige skøre ting og kysse mig mod min vilje, fordi de var opslugt af mig. Nej, drengene kunne man altid regne med. "Hvordan gik det så?", sagde Niall med et kæmpe smil, overbevist om at jeg havde scoret hende. Jeg skulle lige til at hviske det, da alle drengene pludselig kiggede hen imod mig, "Ja, fik du hende på krogen?", grinte Harry. "Selvfølgelig gjorde han det", sagde Liam, med en stensikker attitude.

"Ehm...", mumlede jeg, jeg vidste, at jeg blev nød til at fortælle sandheden, men alle drengene kiggede på mig, alle troede jeg havde scoret hende, "Ikke rigtigt...". Det fik virkelig drengene til at måbe, "Hvad? Jeg troede, du havde hende i din hule hånd". Louis nikkede sammentykkende, "Man behøver bare fortælle, at man er med i One Direction også er de klar på hvad som helst. Hvad kunne gå galt?". Jeg så nervøst ned i jorden, usikker på hvordan jeg skulle få det sagt, "Tjah... Det plejer også at virke for mig, men der var bare det problem. Hun er ikke fan af bandet... Hun hader faktisk vores musik".

"HVAD?!", udbrød alle drengene på samme tid, tydeligvis mega chokeret. Indest inde smågrinte jeg af deres udtryk, men på den anden side, så havde jeg jo tænkt præcis det samme, da jeg fandt ud af det. Jeg trak på skuldrene og sendte dem et trist blik. "Så... Det var altså derfor, du ikke kunne score hende?", mumlede Niall, med et opmuntrende smil. Jeg smilte anstrengt tilbage, hans smil havde ikke hjulpet, men det ville være ondt, hvis jeg ikke smilte tilbage.  "Surt! Af alle de piger der er herinde, forelsker du dig sikkert i den eneste, som ikke er fan".

Jeg nikkede sammentykkende, det var sikkert rigtigt, desværre.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...