I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3142Visninger
AA

18. Slutningen - Melanies synsvinkel

Da jeg endelig nåede frem til Jaspers hus, var Zayn ikke den eneste som græd, lige nu løb tårerne ned ad mine kinder i takt til at mine fødder ramte jorden. Døren stod åben og jeg skyndte mig at tørre tårerne væk, før jeg fortsatte hen imod hans værelse.

Men da jeg trådte ind på hans værelse, så jeg noget, noget jeg ikke ville se, Jasper stod og kyssede pigen fra festen. "Overraskelse!", råbte Jasper i det hans læber slap pigens. Jeg stod bare mundlam, hvad pokker var overraskelsen, som jeg havde løbet så meget for at få. "Jeg har fået en kæreste", sagde han med et kæmpe smil og pegede på pigen ved siden af ham. Endnu engang stod jeg helt mundlam, stod bare og stirrede midt ud i luften, fattede ikke hvad det var han sagde. Og for at det ikke skulle være løgn, begyndte jeg at græde, midt i det hele stod jeg bare der og stortudede.

"Melanie tag dig lige sammen", hviskede Jasper og så med sigende øjne på mig. Jeg nikkede bare og prøvede at holde tårerne i mig. Jeg havde gjort alt, jeg kunne for at få ham til at lide mig, så vi kunne blive kærester. Også var denne her pige, denne her klamme, forfærdelige pige bare kommet ind midt i det hele og taget ham lige foran min næse. Jeg tog mig til hovedet, prøvede at finde hoved og hale på det hele, på blot et par dage havde hele min tilværelse ændret sig. Jasper var blevet taget fra mig, Zayn var blevet forelsket i mig, jeg havde kysset Harry... og Zayn også, ja så var jeg blevet forelsket i Zayn.

Jasper afbrød hurtigt min tankestrøm, ved at daske til mig, "Melanie..?".

Jeg så ligegyldigt på ham, men det lagde han ikke rigtigt mærke til. "Melanie hils på Anna, Anna hils på Melanie", sagde han med et kæmpe smil og kiggede lykkeligt på Anna, "Jeg ved i har mødt hinanden før, men ikke sådan rigtigt". Jeg smurte et falsk smil på og tog hånden op, som en hilsen til Anna, "Hej Anna... Jaspers... Jaspers... Jasper... Kæreste". Også løb jeg, for anden gang i dag løb jeg afsted, efterlod en mundlam  tilbage.

Men denne gang var der ingen tårer, denne gang var der bare Jasper som himlede øjne og kyssede Anna, Anna grinte bare.

Mine ben løb hurtigere end vinden, som blafrede imod mig, prøvede at få mig til at tage det roligt. Men jeg kunne ikke tage det roligt, der var lige noget, der var gået op for mig. Noget man ikke bare kunne ignorere, noget virkeligt stort. Jeg... Jeg elskede Zayn, det føltes underligt at sige det, men det var nødvendigt og det var rigtigt. Og det var lige den sætning, jeg havde brug for at sige til Zayn. Der var ingen garanti på, at han ville tage mig tilbage, men jeg blev nød til at prøve. Hvis jeg ikke prøvede, ville jeg bare fortryde at jeg ikke gjorde, så... jeg kunne ligeså godt tage chancen og sige det, for en gangs skyld sige sandheden.

"BOM", jeg løb ind i en eller anden på vej ind i drengens hus. Jeg bed langsomt min læbe til blods, mens mit blik kørte op, for at finde ud af, hvem det var. Først troede jeg det var Harry og gud, hvor ville det være pinligt. For ikke nok med at jeg havde misbrugt Zayn, jeg havde også misbrugt Harry. Uden nogen god grund, havde jeg kysset ham og sat hans venskab med Zayn i fare.

Men det var ikke Harry... Det var Zayn.

"Du må undskylde det, undskylde alting. Selvfølgelig elsker jeg ikke Harry, han var bare en rekvisit. Og ja, det var min mening at bruge ham, men det var ikke min mening at såre ham, såre dig så dybt. Jeg gjorde det hele, for at imponere en dreng, så han ville blive min kæreste. Men han har aldrig fået øjnene op for mig og det ville han sikkert aldrig. Desuden har han fået en anden kæreste, så alt mit arbejde er spildt, nu er jeg officielt verdens største idiot. For Zayn... Den sidste tid har fået mit til at indse noget, noget vigtigt, noget stort... Jeg... Jeg elsker dig Zayn, til månen og tilbage".

Zayn sagde intet, men ord var heller ikke nødvendige. Nu var det kun læberne, der talte og de talte meget.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...