I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3114Visninger
AA

10. Pokerface - Melanies synsvinkel

"Ehm... Jeg er i hvert fald fra One Direction", rødmede Zayn, underlig utilpas over at hun sagde, at han var den lækre. Jeg så kort på pigen og derefter på Jasper, så kunne han lære det, at hans lille flirt, synes min 'flirt' var lækker. Det var noget, jeg sagtens kunne udnytte, "Ja, det ham den lækre". Ordene fløj bare ud af min mund og efterlod et kæmpe smil på Zayns læber, pigen smilte usikkert til mig, men gav derefter Zayn sin fulde opmærksomhed. Jeg var stadig overrasket over de ord, der var fløjet ud af munden på mig, så jeg lagde ikke så meget mærke til dem.

Men ærlig talt, hvad kunne man gøre, når den dreng man var forelsket i's kæreste eller flirt, har et kæmpe kendis-crush på ens fake flirt?

Jasper så ikke ud til ligefrem at nyde det, han stod bare og kiggede misundeligt på Zayn. Hvilket var et faktum, jeg elskede, typisk lille dobbeltmoralske Jasper, at blive misundelig på en dreng, han ikke kunne lide. Men når man nu tænkte sig om, så var jeg egentligt også dobbeltmoralsk? Jeg havde jo fået en flirt igang, med en dreng jeg overhovedet ikke kunne lide. Men på den anden side, så gjorde jeg det jo, for at vinde en drengs hjerte. Zayn havde sikkert prøvet sådan noget mange gange, han ville sikkert ikke engang kunne mærke, når jeg smadrede hans hjerte i tusind stykker.

Jeg så på Zayn, han smilte og grinede, havde han virkeligt prøvet at få revet sit hjerte i tusinde stykker før - eller var det bare en dum tanke, jeg havde om alle kendte? Hvis han ikke havde, så ville han da godt kunne mærke det, mærke tårerne, tabet og håbløsheden, når jeg lavede rod i det og droppede ham. I det samme kiggede han over på mig, jeg så flovt ned i gulvet. Hvorfor havde jeg overhovedet roddet mig ind i det her, jeg havde ikke lyst til at være en 'hjerteknuser' og slet ikke med vilje.

Pludseligt mærkede jeg Zayns læber mod mine, de var lige så bløde, lige så dejlige og behagelige som før, men denne gang var anerledes. Denne gang gjorde jeg en indsats, Jasper skulle nemlig se, hvad han gik glip af. Min tunge kom frem og adskilte vores læber, slap vores tunger fri, til en vild dans, indtil vi sluttede af med et blidt kys. Zayn så overrasket, men glad på mig, kunne ikke tro at det lige var sket. Jeg smilte mit mest charmerende smil og så over på Jasper og pigen, det fik mig bare til at smile endnu mere. Pigen stod med let åben mund og store øjne, som så misundeligt på mig. Jaspers øjne røbede alt, de så forvirret på mig og var han også en lille smule jaloux? Det håbede jeg.

Det bedste af det hele, var dog at de ikke holdt om hinanden mere, rørte ikke engang med hinanden. Zayn anede ingenting, han så ikke engang på dem, han stod bare med et kæmpe smil om munden og stirrede forelsket på mig. Det havde helt klart haft den ønskede effekt og en smule ekstra, det burde jeg til at gøre lidt oftere. Jeg så endnu engang kort på Jasper og pigen, de havde ikke rykket sig en milimeter, så jeg greb Zayns hånd og gik væk med ham - hånd i hånd. Selvfølgelig ville jeg gerne blive ved Jasper, men det ville bare ikke gøre det ligeså dramatisk. Desuden ville han nok tænke mere på mig nu, end hvis jeg bare var blevet.

Forhåbentligt var det en win-win situation.

Zayn fuldte selvfølgelig med og hånd i hånd gik vi hen imod resten af drengene, som han havde besluttet, at jeg skulle introduceres for. Jeg så dem på lang afstand, eller nej, de var umulige at se, for den store flok omkring dem. Men takket være den store folk omkring dem, kunne jeg fra lang afstand se hvor de var. Hvilket var ret heldigt, for det tager altså et godt stykke tid, at få lavet et godt pokerface. Efter at have masset os igennem den store mængde, kom vi frem til drengene, som så overrasket på os, de havde vist ikke forventet at se mig sammen med ham. "Hej drenge", sagde jeg med et kæmpe smil.

De så tøvende på Zayn, men smilte så stort, "Hej Melanie!" - alle, undtagen Harry.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...