I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3110Visninger
AA

9. Pigen - Zayns synsvinkel

Jeg så forvirret og måske en smule såret efter Melanie, hvorfor gik hun, nu hvor vi lige var fundet sammen? Nu da min største drøm endelig var gået i opfyldelse, så skulle det da fejres, med hundredevis af kys, kram og holden i hånden. Men nej, det var åbenbart ikke sådan, hun foretrak at gøre det. Hun foretrak åbenbart at fejre det, ved at afbryde et heftigt kys og gå, for slet ikke at glemme, at hun efterlod mig alene som midtpunkt for alle mennesker omkring mig. Hvor måtte jeg bare se dum ud, sådan som jeg blev efterladt og nu stod helt alene.

Mine ben traskede dovent hen mod drengene, mens jeg sukkede højt. Det skulle ikke undre mig, hvis jeg så forfærdelig ud, sådan følte jeg mig i hvert fald. "Ehm...", mumlede Niall, da jeg kom hentil dem, vidste ikke rigtigt om han skulle smile eller se medfølende ud, "Hvad skete der lige der?". Jeg så trist ned i gulvet, "Jeg ved det virkeligt ikke". Alle drengene begyndte at mumle i munden på hinanden, undtagen Harry, som bare stod og så helt underlig ud i ansigtet. Men han synes sikkert bare, at der var sket så meget så hurtigt, så han var blevet helt forvirret, så det tænkte jeg ikke mere over.

Alt hvad jeg kunne tænke på, var Melanie.

"Burde jeg gå efter hende?", spurgte jeg, mest for at bryde tavsheden. Jeg havde allerede besluttet mig for at vente på hende, i stedet for at løbe efter hende, som en eller anden lille hvalp. Men på den anden side, kunne det måske være godt at høre drengenes mening. Men det kunne jeg godt have undværet, for alle rystede på hovedet, de synes heller ikke, jeg skulle løbe efter hende. Jeg nikkede, bare for at vise, at jeg hørte hvad de sagde og ikke bare forbigik dem.

Hvad kunne jeg gøre, for at få hende til at komme tilbage, uden at løbe efter hende?

Ingenting, var det umiddelbare svar. Jeg kunne måske sende en af drengene efter hende, men det ville bare virke endnu mere ynkeligt. Måske skulle jeg bare stå og vente, eller måske endda være endnu mere hardcore og bare gå væk. Ikke sådan helt væk, men måske den modsatte vej af den hun var gået. Så hvis hun kom og ledte efter mig, hvilket hun burde, ville jeg ikke være der. Så ville jeg vel også vise hende, at jeg havde et liv ved siden af hende.

Spørgsmålet var bare, om jeg kunne det. Kunne jeg virkelig risikere, at hun ikke kunne finde mig. Nej, det kunne jeg ikke, tænk hvis det var grunden til, at jeg mistede hende igen, at jeg ville spille sej. "Jeg bliver simpelthen nød til at finde hende, sorry guys", mumlede jeg flovt, mens jeg begyndte at gå, i den retning hun var gået i. Jeg løb ikke, det ville være ynkeligt, jeg foretrak at nøjes med at gå hurtigt. Hvilket sådan set næsten var det samme...

Først kunne jeg ikke se Melanie, men så fik jeg øje på hende. Hun stod ovre i hjørnet sammen med en dreng og en pige. Det så ret underligt ud, Melanie stod og kiggede længelsfuldt på drengen og pigen, som stod og kyssede ret så åbenlyst. Jeg gik udfra, at Melanie så længselsfuldt på dem, fordi hun følte sig ensom, hvorfor skulle hun ellers gøre det? Så jeg rettede ryggen og gik hen til hende, "Hva' så?". Det havde dog ikke den ønskede effekt, Melanie så kort på mig og sukkede så dybt. Drengen og pigen derimod, blev pludselig meget opmærksomme - især pigen.

Pigen så kort på mig og sagde så, "Gud, er du ikke ham den lækre fra One direction?".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...