I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3185Visninger
AA

2. Party rock - Melanies synsvinkel

"Velkommen Melanie", strålede Sophia og gav mig et kys på hver kind, som man ellers kun ser på film. Jeg smilte stort til hende, godt nok var vi blevet rigtig gode veninder, men nogen gange kunne hun altså godt være lidt anstregende. Mit blik gled dog hurtigt videre i en søgen efter Jasper, han måtte jo være her et eller andet sted. Festen var ret så fornem og der havde tydeligt stået på alle invitationerne, at man skulle komme fin klædt, altså drenge i jakkesæt og piger i lange, gallakjoler. Efter min mening havde jeg været ekstrem god til at holde det, kjolen var måske en smule for udfordrende til at være helt fornem pågrund af den lange rygudskæring, men den gik i hvert fald næsten ned til gulvet. Jasper havde aldrig overholdt reglerne helt, men denne gang håbede jeg virkeligt han gjorde, at se Jasper i jakkesæt ville være... Fantastisk!

Musikken spillede allerede højt og der kunne man tydeligt høre, at det var en ungdomsfest man var til, for til hvilke fine fester ville man spille One Direction til? Ingen! Jeg himlede med øjnene, hvorfor var Sophia så ville med det band, det var jo anstregende at høre på! For en gangs skyld synes jeg, at hun skulle have valgt noget der passede til festen; klassisk musik. Klassisk var bestemt heller ikke fedt, men langt bedre end One Direction. Ærligtalt, det var jo bare fem grimme drenge, der stod og skreg i en mikrofon, det lød ikke engang godt. Desuden var det i det hele taget bare en dårlig genre, nej rock og heavy metal det var noget der duede!

"Melanie, herovre!", råbte Katrine højt og viftede med armene, men ikke ret lang tid, hun brugte dem jo som beskyttelse mod den forfærdelige musik. Jeg smilte stort og løb over mod hende, mens jeg ligesom hende brugte mine hænder som beskyttelse.  "Wow, fed kjole", sagde jeg, mens jeg målløs beundrede hendes kjole. Hvis ikke hun var fuldkommen væk i en eller anden random dreng, var jeg sikker på, at hun ville have scoret Jasper. Hendes kjole var mørke rød, havde en kort rygudskæring, men tilgengæld var halsudskæringen meget udfordrende. Mere tid havde jeg dog ikke til at tjekke den ud, for nu kom Jasper gående i det flotteste jakkesæt ever!

Han gik som om festen, ragede ham en skid, men gik alligevel med en hvis ynde. "Hej Jasper", sagde jeg og blinkede voldsomt meget med øjnene, havde pludseligt glemt alt om den dårlige musik. Jasper sendte mig et blændende smil, som ville have fået mig til at besvime, hvis jeg ikke havde trænet i at ignorere det. "Hvad sker der lige for den dårlige musik?!", sagde han irreteret, jeg sukkede og himlede med øjenene, for at vise at jeg også hadede den. "Det er Sophia, hvad regnede du med? Men ja, det er seriøst bare lort", mumlede Katrine, som tydeligvis stod og spejdede efter ham der den randomme dreng.

"Baby you light up my world, like nobody else. They way that you flip your hair...", skrålede Sophia og overdøvede musikken,  mens hun kom dansende hen imod mig, "Kom så Melanie! Skal du ikke danse og synge?!". Jeg himlede med øjnene og trådte et skridt væk fra hende, overvejede faktisk at lade som om jeg ikke kendte hende, men det kunne jeg ikke rigtigt være bekendt, "Kun hvis der kommer noget andet musik, det der er lort". Sophia så såret på mig og stoppede straks med at hoppe og danse. Jeg fik det straks dårligt, med det jeg havde sagt, men på den anden side, så var det jo sandt, det var lort.

Sophia gik såret væk, dansede ikke så meget mere, men lavede engang imellem et underligt dansetrin. Til gengæld så Jasper stolt på mig, bonus! Lige siden vi havde lavet denne 'One Direction Haterz' klub, havde han fået øjnene meget mere op for mig. Nok fordi der ikke var særlig mange piger, der gad være med i sådan en klub. Men det var bare en bonus for mig, så kunne det endelig være, at Jasper og mig ville finde sammen i et langt, hedt kys.

Pludseligt kunne jeg høre en masse råben og skrigen, jeg pressede irreteret hænderne endnu hårdere mod ørerne, hvad pokker var det for en larm? Jeg massede mig op til scenen, hvor Sophias mor stod med et kæmpe smil og en mikrofon i hånden, "Velkommen piger!". Jeg kiggede forvirret rundt på pigerne, hvorfor var de så hysterisk, det var jo bare Sophias mor. "Som nogen af jer nok har fundet ud af, har jeg fundet nogen ganske specielle personer til min datters fødselsdags fest", sagde hun med en småhysterisk tone, "Det er... ONE DIRECTION!".

Min kæbe faldt nærmest af led, One direction, hvad pokker var det for noget lort?!

"Hej piger!", råbte ham med alle krøllerne højt, hvorefter den lysehårede afsluttede, "Og drenge". Det fik alle pigerne til at fnise, men var stadig ved at besvime. Jeg prøvede hysterisk at mase mig ud, alle de skrigende piger og drengene drev mig virkeligt til vanvid! Men ligemeget hvormeget jeg prøvede at komme ud, var det umuligt, jeg var fanget i den store flok. Hvorfor var jeg overhovedet kommet til den her fest? Jeg skulle bare have sagt, at jeg desværre var blevet syg og have blevet hjemme. Men hvordan pokker skulle jeg vide, at moren havde arrangeret sådan noget lort - Typisk mødre, nogen rigtige lyseslukkere!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...