I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3137Visninger
AA

8. Opgave udført - Melanies synsvinkel

Smilet på mine læber var falsk, kysset var falsk, alt var i det hele taget falsk lige nu. Bortset fra Zayn måske, han kyssede sikkert så godt han kunne, lagde virkelig kærlighed i det. Ærligtalt havde jeg faktisk lidt ondt af ham, at jeg bare udnyttede ham sådan. Men i det mindste ville Jasper nok falde for mig til sidst, fordi han var så stolt af mig, det var i hvert fald det jeg satsede på. Jeg mærkede pludseligt en hånd om mig, skulle ærligtalt lige til at slå den væk, da jeg kom i tanke om, hvad jeg havde gang i. Og ganske rigtigt, det var Zayn, der med et stort smil, stod med armen om mig, nærmest triumferende.

Vi var begyndt at blive mere eller mindre omringet, mest af jaloux piger, som så ondt og misundeligt på mig. Men drengene stod stadig trofast og klappede, tænkt at jeg var begyndt at kalde dem 'drengene', det var måske kun ikke i mine tanker, men stadig. Pludselig kom jeg i tanke om, at nu skulle jeg sikkert også begynde at lytte efter og anstrenge mig for at lære deres navne, selvom jeg slet ikke gad. Desuden hed de sikkert noget rigtigt grimt, som Bo og Ib, så ville jeg altså flække.

Også selvom det ikke var særlig pænt...

Jeg vendte mig om, så jeg endnu engang stod til ansigt til ansigt med Zayn. Han smilte stort, men så alligevel ud, som om han troede det var en drøm. Så jeg lod mine arme, låse sig fast bag hans nakke, hvorefter jeg lænte mig frem, for at kysse ham igen. Han kyssede blidt med, mens han langsomt bevægede sine arme op omkring min nakke, hvorefter han låste dem fast, så jeg ikke kunne bevæge mit hoved. Pludselig kom hans tunge frem, prøvede at skille mine læber ad. Men der blev det for meget for mig!

Det var meningen jeg skulle charmere ham, men dette gik langt over grænsen. Mine læber blev stramme og stoppede med at kysse ham, mens jeg hysterisk prøvede at trække hovedet tilbage, før han kunne nå at gøre noget. Men han var ikke slap, jeg var fanget af hans arme. Han havde åbenbart ikke lagt mærke til, at jeg ikke holdt om ham længere og ikke kyssede med mere, men han var måske van til, at piger ikke gad mere og bare stoppede? I det samme løsnede han sit tag om mig, han havde åbenbart fattet det lidt.

"Ta' det roligt", mumlede jeg irreteret, da han endelig havde fjernet sine læber fra mine. Også gjorde jeg noget, der sikkert ikke var så smart, men jeg kunne bare ikke lade være, han var så pokkers irreterende. Jeg vendte rundt og gik væk, med vilje gik jeg den vej, hvor jeg vidste de andre drenge stod. De skulle have en chance for at se mig, se at jeg rent faktisk skred fra ham, så han ikke bare kom på en åndsvag løgn. Og ganske rigtigt, da jeg gik forbi dem, stod de med munden på vidt gab og stirrede på mig.

Da jeg gik forbi Harry, strækte jeg min hånd ud, så mine fingre lige strejfede ham, hvorefter jeg hurtigt rev hånden tilbage til mig selv og fortsatte væk, væk fra Zayn.

Udefra lignede det måske bare, at jeg var blevet sur over, at han var gået over stregen, men virkeligheden var meget anerledes. Udefra lignede det sikkert, at jeg lige nu gik så langt væk fra ham, som jeg kunne, mens jeg ventede på, at han skulle komme og sige undskyld. Men igen, i virkeligheden var det helt anerledes. Jeg gik og kiggede efter Jasper, der var så meget at fortælle ham. Men vigtigst af alt, var dog, at jeg skulle fortælle, at alt selvfølgelig var falsk og jeg ikke havde følelser for ham, slet ikke.

Med ét fik jeg øje på ham i mængden, han stod stor smilende opad væggen, så ud som om han ventede på en. Jeg smilte stort, det var sikkert mig han ventede på. "Hey Jasper", sagde jeg glad, for at fange hans opmærksomhed, "Jeg gjorde det! Missionen udført! Jeg kyssede ham også, men det var selvfølgelig falsk, desuden...". Så afbrød han mig, "Ja ja, det er godt".  Jeg så underligt på ham, han havde afbrudt mig? Han skulle da smile og se stolt ud, indtil videre gik det jo meget godt, med at gøre som han havde bedt mig om. Jeg skulle lige til at sige noget surt, men blev afbrudt af en pige, som kom slingrende over mod os med to drinks. Jasper smilte og tog imod en drink fra hende, "Melanie... Det her er Anna".

Jeg så forvirret på ham, men han opdagede det ikke, han havde alt for travlt med at kysse Anna.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...