I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3111Visninger
AA

12. Harry - Melanies synsvinkel

"BUMP", lød det, da jeg langsomt faldt ned fra sengen. Jeg vågnede med et sæt, men hvem ville ikke gøre det, hvis de faldt ud af sengen? Jeg gned mig i øjnene, det havde været en skør drøm eller maridt, jeg kunne ikke rigtigt bestemme mig. Drømmen gik i hvert fald ud på, at jeg havde været til fest hos Sophia. Til festen var det der band 'One direction' dukket op og Zayn var blevet forelsket i mig, jeg gik væk, men så sagde Jasper at jeg skulle gøre det. Og det gjorde jeg så, men kun pågrund af Jasper, så var der nemlig større chance for, at han ville blive forelsket i mig. Det var ret let, da Zayn var helt væk i mig. Tilsidst havde han introduceret mig for Harry, Louis, Liam og Niall - VENT!

Hvorfor kunne jeg deres navne? Jeg havde jo aldrig hørt dem før.

Vent lige lidt, jeg rejste mig nervøst op og så mig omkring - det her var ikke mit værelse. Det her var meget større og meget renere, væggene var sorte og det var indrettet meget enkelt, med kun de allermest nødvendige ting som et tøjskab, en reol med bøger, et fjernsyn, en kommode fuld af hårstylings produkter og en seng... med en dreng i. Jeg trådte forfærdet et skridt væk, dette var ikke en tilfældig dreng, dette var Zayn fra One direction, fra festen igår, hvor han havde været helt væk i mig og Jasper havde overtalt mig, til at gå all in. Pludseligt stod alt klart for mig, det var ikke en drøm, det var ikke et maridt - det var en virkelighed.

Jeg så overrasket på Zayn, der lå og snorkede højt, det overraskede mig faktisk, at jeg ikke havde set eller hørt ham før, han snorkede ikke specielt lavt. Med ét lagde jeg mærke til, at han kun lå i underbukser. Hvad var der lige sket? Alt jeg kunne huske, var at vi var blevet trætte og satte os ind i bilen, så kunne jeg ikke huske andet end nogle små glimt, af mig som lagde mig ned i sengen og faldt i søvn. Havde vi mon lavet noget, før vi var faldet i søvn? Det håbede jeg virkeligt ikke. Jeg tog mig til hovedet, jeg var ikke typen, der drak mig skidefuld, alligevel kunne jeg ikke huske specielt meget, fra da vi var kommet hjem. Jeg kiggede ned ad mig selv, jeg havde en stor t-shirt på, en t-shirt jeg aldrig havde set før.

Mine hænder famlede nervøst, efter noget andet og ja, jeg havde undertøj på inde under. Men det var alt, alt det tøj jeg havde taget på igår, var smidt rundt omkring på gulvet. Havde vi virkeligt lavet noget eller var jeg bare blevet lidt for træt? Den eneste måde jeg kunne finde ud af det, var ved at spørge Zayn, hvilket jeg ærligtalt, ikke rigtigt havde lyst til. Men måske blev jeg nød til det, jeg kunne også bare vælge at liste væk, men så havde jeg jo ikke udført missionen også ville Jasper bare hade mig. Jeg tog en dyb indånding og begyndte at samle mit tøj sammen, det var ikke fordi, jeg ville tage det på, det var jo festtøj. Men så havde jeg det i hvert fald.

Så jeg endte med, at tage den lille bunke med ud ad værelset, jeg ville prøve at finde et toilet, så jeg kunne friske mig selv lidt op. Uden for værelset var en stor gang, med en masse døre og hvis det ikke var for de skilte uden på dørene, ville jeg højst sandsynligt have forstyrret alle drengene og først have fundet den rette dør til sidst. Der var godt nok ikke et skilt på alle dørene, men på alle drengenes værelser var der, så jeg satsede på, at den sidste dør førte til toilettet - og det gjorde den også. Heldigvis var det ledigt, så jeg listede stille ind på det og låste døren.

Jeg kiggede mig i spejlet, det var godt, jeg kommet herind, for ærligtalt - jeg så forfærdelig ud!

Mine hænder gik straks igang med at plaske vand i hovedet, for at fjerne poserne under øjnene og mascaraen, der var tværet ud i hele ansigtet. Pludselig blev jeg afbrudt af en hård banken på døren, "Niall skynd dig lidt for pokker". Jeg kvalte et fnis, genkendte ikke stemmen, men skyndte mig. Jeg tog hurtigt lidt ny mascara på, så jeg ikke så helt forfærdelig ud og prøvede forgæves at få mit hår til at stritte lidt mindre med vand, hvilket selvfølgelig mislykkes. Da der endnu engang blev banket på døren, var jeg sådan set færdig, men jeg ventede lidt alligevel, måske ville personen så gå imens?

"Niall, hvad pokker er det, der tager så lang tid?!", råbte personen og hamrede endnu engang på døren, det var klart, at han ikke ville gå, før han havde været herinde. Jeg åbnede langsomt døren, men blev overrumplet af Harry, som styrtede ind på toilettet. Han var lige ved at begynde at hive bukserne ned, da han fik øje på mig, "Fuck", mumlede han. Jeg smilte usikkert, okay det her var lidt akavet. "Du er ikke Niall...", mumlede han helt rød i hovedet, havde pludseligt glemt alt om, at han skulle på toilettet. Jeg rystede på hovedet og gik langsomt ud af toilettet, så kunne han gøre, hvad det nu var, han skulle gøre.

Men før jeg var helt ude, vendte jeg mig om og sendte ham et flirtende blik, han så usikkert på mig, men før han kunne nå at sige noget, var jeg gået ud.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...