I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3165Visninger
AA

11. Drengene - Zayns synsvinkel

Jeg puffede irreteret til Harry, som så forvirret på mig og derefter udbrød, "Åh... Hej Melanie". Melanie sendte et kæmpe smil til ham og så derefter over på mig, "De kender mit navn, men hvad hedder de?". Jeg smilte stort, små ting som at præsentere hende for drengene, synes irrelevante. Mest fordi at alle de andre piger, jeg før havde datet, alle havde vidst hvem vi var og hvad vi hed. Engang var der faktisk en pige, som var så stor fan af mig og bandet, at nærmest hver gang jeg prøvede at fortælle noget om mig selv, afsluttede hun mine sætninger. Det var smigrende, men allermest skræmmende. Efter den pige var jeg begyndt at gå efter piger, som ikke var ligeså skræmmende.

"Det her er Liam", sagde jeg, mens jeg gav Liam et lille puf på skulderen. Melanie nikkede, man kunne se hun virkeligt prøvede at huske navnet. "Her er Niall så... Ham kan du kende på det lyse hår", sagde jeg grinende, mens jeg klappede Niall på hovedet. Melanie grinte, men kun kort, så gik hun tilbage til at se koncentreret ud igen. Derefter gik jeg hen til Louis og daskede til ham, "Louis... Ham kommer du til at høre meget fra, mange jokes fra", sagde jeg grinende, mens de andre drenge nikkede, der var ingen tvivl om, at Louis var den 'sjove'. "Sidst men ikke mindst", sagde jeg dramatisk og gik hen og rodede Harry i håret, "Vores alle sammens krøltop; Harry".

Harry  himlede med øjnene, vi drillede ham altid ved at kalde ham krøltop. Men hvordan skulle vi lade være, han har jo et gigantisk hår, som er helt krøllet, så vælger han lidt selv at blive drillet med det. Eller ikke... men vi kan bare ikke lade være.

Melanie nikkede sigende og trådte et skridt væk, så hun kunne se os alle fem på én gang, "Altså... Harry, Niall og..?". Hun så hjælpeløst hen på mig, jeg sendte hende blot et strålende smil, hvorefter jeg gik hen til Louis og Liam. "Louis", sagde jeg, mens jeg havde hånden på Louis' skulder. Så holdt jeg en lang pause, så hun kunne nå at få det ind på hjernen. Derefter lagde jeg hånden på Liam's skulder, "Og Liam". Melanie mumlede navnet et par gange og sendte os så et stort smil, hun kunne vidst huske alle navnene nu.

Egentligt var jeg ret lettet, jeg havde været bange for, at hun bare var gået igen og efterladt mig med drengene. Men nej, hun var blevet ved min side og lært deres navne. Liam afbrød hurtigt min tankestrøm, "Hør... Tror i ikke vi skal til at smutte hjemad?". Jeg så op på klokken, det var rigtigt, klokken var efterhånden blevet ret mange. Mine øjne fandt Melanies, de strålede som sædvaneligt, men hun så også ret træt ud. "Det må vi hellere", mumlede jeg og blev pludseligt også ret træt, hvilket jeg faktisk ikke havde været før, jeg havde set på klokken. Min hånd fangede Melanies, som jeg trak gennem den store mængde, ud til 'backstage' hvor vi havde vores ting.

Jeg fik hurtigt fat på mine ting og sammen gik vi ud i den mørke nat, selvom vi egentligt ikke gik så langt. Ærligtalt gik vi et par skridt, hvorefter vi satte os ind i bilen.

Da vi endelig nåede hjem til vores fælles hus, sagde jeg hurtigt godnat til drengene, men så trak jeg da bare også Melanie med ind på mit værelse. Vi havde egentligt et gæsterum, men det behøvede hun jo ikke få noget at vide om, så vigtigt var det heller ikke. "Flot værelse", mumlede Melanie halvt i søvne. Jeg ville egentligt have slynget en eller anden joke ud, som ville få hende til at smile stort og grine, men jeg var alt for træt til det. Det var som om, det først lige var gået op for mig, hvor træt jeg egentligt var. Men jeg tror, at jeg har presset søvnen til side, fordi jeg så gerne ville vinde Melanies hjerte. Og nu da jeg havde, kom den pludseligt og overvældede mig.

Før jeg nåede at sige noget, havde Melanie smidt blusen, jeg gjorde store øjne og løb hen, for at få hende til at stoppe. Men hun skubbede mig bare væk og fortsatte med at tage bukserne af. "Så tag i det mindste den her t-shirt på", mumlede jeg og smed en af mine nyvaskede t-shirts hen til hende. Jeg havde selvfølgelig lyst til at kigge på hende, men det ville være ondt nu da hun var træt. Istedet begyndte jeg selv at tage tøjet af, indtil jeg kun havde underbukser på. Så lagde jeg mig i sengen og kaldte Melanie hen til mig.

T-shirten var alt for stor til hende, men klædte hende alligevel på en eller anden underlig måde. Hun vraltede søvnigt hentil mig og lagde sig i sengen, jeg trak hende hentil mig og holdt om hende. Hvis jeg ikke havde været så træt, ville jeg sikkert ligge og kigge på, at hun faldt i søvn. Piger så altid så søde og uskyldige ud når de sov og det var noget, jeg nød at se. Men jeg var alt for træt, jeg knugede Melanie lidt hårdere indtil mig også kunne mine øjne ikke klare det mere, de lukkede fredfyldt i og lod drømmene overtage mine tanker - men det betød ikke, at Melanie var mindre med, tværtimod.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...