I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3115Visninger
AA

3. Derfor - Zayns synsvinkel

"Det var alt for nu, men vi ville selvfølgelig joine jer på dansegulvet", råbte jeg og smilte stort. Det var hidtil de letteste penge, vi havde tjent, og så var der fest og gratis drinks oven i. Alle klappede højt, men blev stadig stående ved scenen. Louis rystede sukkende på hovedet og fik os alle til at flække af grin. Claudia, som var datterens mor, kom svajende over mod os, "Tusind tak for at i ville komme! I får pengene senere". Vi nikkede og kiggede ned i gulvet, ingen af os ville indrømme, at vi gerne ville have pengene nu, det ville jo være dumt. Hun fnisede højt og så derefter skiftevis på os, "Men ærligtalt drenge, i er verdenskendte... Hvorfor valgte i at komme her?". Jeg kiggede hurtigt ned i gulvet, denne del var så lidt pinlig.

Med ét kunne jeg mærke, at al opmærksomheden var rettet mod mig og jeg besluttede mig for at kigge op. Og ja... Alle drengene samt Claudia stod og stirrede på mig, selvom Claudia af og til kiggede usikkert på de andre drenge, for at sikre sig, at de stadig så på mig. "Tjah altså...", mumlede jeg usikkert, "Vi var jo lige i nabolaget på vores turné... Og ja det var det!". Drengene løftede deres øjenbryn, hvor Claudia derimod så tilfreds ud og hvis det ikke var for Harrys "Det var vidst ikke alt...", havde hun troet på det.  Jeg smilte anstrengt, hvorfor skulle Harry også sige det?! "Tjah... Eh...", mumlede jeg, "Også... Synes jeg vidst også, at deres datter er temmelig...".

"Hot", "Raauw", "Oh my god, jeg må have hende!", "For viiiiild", lød det fra drengene. Jeg kiggede ondt på dem, "Smuk, ville jeg have sagt". Deres kommentarer fik dog ikke Claudia til at blive sur, tværtimod, hun smilede stort og skyndte sig ned fra scenen. Hvorefter hun kom op med en eller anden pige, som så hysterisk glad ud, faktisk så glad at det var helt ulækkert. Claudia skubbede hende over imod mig, hun stod lidt og trippede, men rækte derefter ud efter mig med en stor trutmund. Jeg gik frastødt væk, hvad pokker lavede hun?!

Claudia så måbende på mig, "Hvad laver du?! Så finder jeg min datter til dig, også ville du ikke kysse hende, hvad er det for noget". Ehm... Hvad? Min kæbe faldt nærmest af led, så forbavset og forvirret var jeg, det gav jo ingen mening, en mor burde da kunne kende sin egen datter, "Nej.. Det er ikke din datter, jeg så hende jo på billedet". Claudia lavede store øjne, mens hun irreteret rodede i sine lommer efter billedet, som hun hurtigt slyngede op i hovedet på mig. Jeg studerede billedet nøje, "Ja, pigen der hun er på. Men din datter hun er altså her". Claudia skyndte sig hen, for at se hvad jeg mente, tydeligvis forvirret.

"Det er min datter dit fjols, hende du peger på som min datter...", sagde hun rystet, "er hende bedsteveninde!". Jeg gjorde store øjne og kiggede rødmende ned i gulvet, det var alligevel en stor fejltagelse, en meget stor fejltagelse. Pigen som åbenbart var hendes datter, kiggede surt på mig, "Zayn Malik...", sagde hun højt, "Det er hermed Liam, der er min yndlingsperson fra jeres band... HA!". Liam smilte tilfreds, mens de andre flækkede af grin, jeg var heller ikke helt god til at holde masken. Claudia trak sig langsomt væk, tydeligvis oprevet af, at jeg ikke var tiltrukket af hendes datter men af hendes datters bedsteveninde.

Datteren så ondt, men alligevel tøvende på mig, "Og du holder bare nallerne fra Melanie!". Jeg nikkede alvorligt, men indeni dansede jeg en sejrsdans, nu kendte jeg hendes navn. Datteren tøffede væk og efterlod mig og drengene alene tilbage på scenen, "Nå Zayn...", grinte Niall. Jeg himlede øjne, men kunne alligevel ikke lade være med at grine, "Big mistake... But I got the girls name!". Det fik alle drengene til at flække af grin undtagen Liam, som stod og så meget selvsikker ud, solede sig stadig i at datteren bedst kunne lide ham.

Jeg så rundt på drengene, men de så ikke ud som om, de havde mere at sige. Så jeg besluttede mig for, at jeg ligeså godt, kunne lede efter Melanie. Jeg ved egentligt ikke, hvad det var, der havde fanget mig ved Melanie. For det første så hun fantastisk ud, hendes smil var blændende, hendes stil var flot, hendes blik var dybt og fangende og... hun så bare sød og dejlig ud. Claudias datter havde jeg faktisk ikke rigtigt lagt mærke til, hun var ligesom bare en ekstra person i billedet.

Der kunne have været 10 personer, jeg ville stadig kun have lagt mærke til denne Melanie, denne fantastiske Melanie.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...