I fjendens lejr - 1D

Melanie er en helt almindelig pige, sådan næsten. Hun har sine crushes, men der er en ting, der gør hende unormal i forhold til så mange andre piger; Hun HADER One Direction. Sammen med et par venner har de oprettet en hadeklub, meget hyggeligt, især hvis man bliver sendt i Fjendens Lejr...
Synsvinklen skifter i hvert kapitel (1. prolog, 2. Melanie, 3. Zayn, 4. Melanie, 5. Zayn o.s.v)

21Likes
26Kommentarer
3108Visninger
AA

14. 3 små ord - Melanies synsvinkel

Lige da mine læber ramte Harrys, kunne jeg mærke min mave trække sig sammen. Der var ikke det normale sus, som gik gennem maven, underligt, for Harry var faktisk ret lækker. Men det var væk, helt væk! I det samme spurtede Harry væk, hvor han ville hen vidste jeg ikke, men den var helt sikkert ikke godt. Jeg ville egentligt løbe efter ham og stoppe hvad han nu engang havde gang i, men jeg kunne bare ikke. Alle tankerne der fløj rundt i hovedet, gjorde det umuligt at handle fysisk. For jeg havde ikke følt suset, da jeg kyssede Harry, men... Det havde jeg, da jeg kyssede Zayn.

Hvad pokker kunne det dog betyde?

Jeg tog en dyb indånding, jeg måtte virkeligt se at få styr på mine følelser! Det hele var meget lettere, før jeg havde mødt Zayn. Der var kun en jeg kunne tænke på - behøvede at tænke på, Jasper. Nu skulle jeg både tænke på Zayn, som skulle få fornemmelsen, af at jeg kunne lide ham, hvilket jeg... rent faktisk, måske også kunne? Sidst men ikke mindst, skulle jeg også tænke på Harry, ikke fordi Jasper havde sagt, at jeg skulle splitte bandet af via Harry, men han synes bare som den letteste måde at gøre det på. Selvom nu jeg tænkte mig om, var det faktisk ret synd for Harry. Jeg vidste det selvfølgelig godt i forvejen, men jeg havde ikke tænkt sådan rigtigt over det før...

Nå jeg tænkte over det, var jeg faktisk virkeligt led! Jeg kyssede, charmerede og gjorde så Zayn blev forelsket i mig, kun så jeg bagefter kunne ødelægge bandets tillid til hinanden og Zayns hjerte. Kun for at Jasper skulle kunne komme til at lide mig og hvem ved, måske ville han stadig ikke kunne lide mig, efter jeg havde splittet bandet fra hinanden. Hvad var det egentligt jeg havde gang i?! Dette var simpelthen latterligt, jeg havde godt nok ikke kendt Zayn i så lang tid, men han virkede da som en flink fyr - og det gjorde Harry også, for den sags skyld. Hvorfor behøvede jeg ødelægge deres liv, i én dum handling? Nej, det ville jeg simpelthen ikke være med til! Jeg tog endnu en dyb indånding, nu ville jeg stoppe dette vanvid.

Jeg ville bare gå ud til Zayn og sige 3 små ord, "Jeg kyssede Harry!".

Mine ben reagerede hurtigt og lidt efter kunne jeg se Zayn og Harry, stå i en alvorlig diskution, så ud til at være uenige om noget. Jeg skulle lige til at råbe de 3 små ord, da min mobil afbrød mig. Jeg så irreteret på displayet; 'Jasper<3'. Og skiftede mening, dette var ikke spor irreterende. Selvom jeg droppede denne plan med at splitte drengene, kunne jeg sikkert på en eller anden måde, få gjort Jasper forelsket i mig, så vi kunne komme sammen. Det måtte da kunne lade sig gøre, på andre måder end denne her. "Heeej Jasper", sagde jeg sødt, da jeg løftede telefonen op imod øret. "Hej, hvordan går det med, du ved nok?".

Kort og kontant som han plejede, en af de ting jeg elskede ved ham. "Ehm... Angående det", mumlede jeg og blev pludseligt lidt usikker, hvad ville Jasper mon sige til det? "Det går sikkert stryende, når nu det er dig, der skal gøre det", sagde han med et blidt og roligt tonefald. Okay, hvad skete der lige der? Havde han lige rost mig OG talt blidt til mig, det havde han aldrig nogensinde gjort før, i hvert fald ikke på samme tid. "Ehm... Ja, det går godt, jeg ham ham om min lillefinger", sagde jeg rystende. Jeg ved ikke hvem jeg løj for, mig selv eller for ham. Kunne jeg virkelig svigte Jasper? Eller var det Zayn jeg ville svigte? "Jeg vidste du ville kunne gøre det", sagde han og jeg kunne nærmest høre hans smil.

Og det var det, der var grundlag for mit valg, hans smil og ros. Måske var det ikke det sødeste, jeg gjorde mod Zayn, men... han var også kendt ikke, den slags sker for dem hele tiden - gør det ikke?

Jeg sagde farvel og fortsatte ud imod Zayn og Harry, som stod i en heftig diskution. "Zayn! Der er noget, jeg bliver nød til at fortælle dig", sagde jeg, mens jeg gjorde alt for at se nervøst ud. "Hvad?", sagde Zayn og så pludseligt mere beroliget ud ved synet af mig. Jeg tog en dyb indånding og så over på Harry, som stod og stirrede på mig med et fjernt blik i ansigtet. Det var kun 3 små ord, de burde ikke være svære at sige. Og det var med den tanke i baghovedet, jeg sagde dem, de 3 små ord:

"Harry kyssede mig!".

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...