Hurts

Den 15 årige James, går i skole i Newyork, han er den anonyme type der sidder i hjørnet af klassen, sammen med de få venner han har. Han finder intet behov for, at have en masse piger om sig, og vel helst være alene i fritiden. Hans venner vil dog ændre dette, og det bliver det også. Dog ikke af dem.
På James' 16 årige fødselsdag, ændres alt, alt hvad han nogensinde har troet, og alt der har virket naturligt er pludseligt ikke naturligt mere.
Det viser sige at en Dæmons evner begynder at vise sig når de ramme de 16 år, og at deres udvikling skal til at begynde der. hvad vil dette betyde for den stille James?

1Likes
1Kommentarer
718Visninger
AA

1. We were made for dancing

 

Rytmen var sat. musikken spillede, og kroppe dansede tæt op af hinanden. "Jeg skulle aldrig være gået med til det her" brokker en brun håret dreng sig, i det han slange sig igennem menneske mængden, i et forsøg på at holde trit med sin ven. "Du kunne bare have sagt nej" siger vennen, der tydeligvis har mere travlt med at kigge på den pige der er ved at stikke tungen ned i halsen på den fyr hun danser med, end at lytte til sin ven. "Luke lad hellere være med at glo for længe på det" et skævt smil brød den brokkende drengs læber. Drengen var James, James Wood. Han var ikke overdrevet køn, han var ikke den klogeste i sin klasse og han var bestemt ikke pigernes første valg. James' ven, var Luke, Luke Smith-heller ikke en af de mest populære på skolen, men han var kønnere end James, og pigerne havde det med bare at falde for ham. Luke rykkede lidt på sig, men hans øjne forblev på pigen. "Jeg tror jeg kender hende.." kom det, lettere, chokeret fra Luke, da de stod oppe ved baren. "Hvem?" spurgte James og nippede til den blå drink han havde bestilt-det endte ud i en grimasse. "Hende pigen i den korte røde nederdel..hende med tungen" "Så du begynder simpelthen og glo på hendes røv istedet for?" "Nej men..jo...MEN det er ikke for sjov, jeg tror virkeligt, at jeg kender hende!" vedblev Luke. "Men hvem tror du så det er?" James skubbede drinken et godt stykke væk fra sig. "Maria, fra skolen, du ved hende jeg stalkede hele sidste skole år" "Du må stoppe med at glo efter piger..." Det var sjældent James valgte, at lytte til Lukes pige snak, for det meste var det om, hvor gode patter de havde. De to drenge var så vidt forskellige, at man aldrig kunne forestille sig dem som venner, hvis man så dem hver for sig. Men sandheden var, at de havde været venner i så lang tid, at ingen af dem vidste hvornår eller hvordan det startede. James vendte sig om, for at se om han kunne finde hende pigen, Luke snakkede om, men ingen pige i kort rød nederdel dukkede frem, der hvor hans øjne søgte. Dog fandt en anden pige hans øjne. Langt sort hår til lænden, og et par brune øjne omkranset af sorte øjenvipper. Han lignede en der næsten ikke kunne få vejret. Men Luke forsatte i sin snak om pigen, om hvem han mente hun var. Den sort håret pige, syntes at nærme sig ham, han forsøgte at åbne munden for at spørger Luke, om han så det samme, men ingen ord kom over hans læber, da han åbnede munden. Du er snart en af os, du kan ikke slippe uden om. Stemmen lød i hans hoved, som en hvisken, han kiggede forvirret rundt om sig, kun i få sekunder, men da hans øjne igen gik tilbage mod den sorthåret pige, var hun væk. Forvirret begyndte han at kigge rundt om sig igen. "...Og jeg er helt sikker på at det var dét hun sagde!" Han havde vendt blikket mod Luke igen, der ikke var stoppet et sekund med at snakke. James smilede bare og nikkede.  Luke havde tydeligvis ikke lagt mærke til James' uopmærksomhed. "Du ville altså have os smidt ud der fra!?" Råbet James irriteret op, imens han prøvede at fange en taxa. "Du er da ikke min skyld at hun fandt det grænse over skridende, at jeg.." "..At du, for at afslutte din sætning, prøvede at komme i bukserne på hende, midt på danse gulvet"  "fint nok..du vinder..det var min egen skyld" indrømmede Luke modvilligt. Endeligt stoppede en taxa foran dem. "Queens" skyndte James sig at sige, imens han smed sig ind på det ene mørke læder sæde, der var let klistret.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...