Mit liv, min hverdag og min hest

Amina er lige fyldt 18 år, Prinsesse af Kongeriget Danmark, rytter og ikke klar til at binde sig. Men hvad sker, når der kommer en ukendt Prins og hun falder pladask for ham og han charme? Glemmer hun hesten og tror på kærligheden eller holder hun fast ved begge ting og får sin hverdag til at flyde?

6Likes
8Kommentarer
1230Visninger
AA

2. 7 år senere

1, 2, 3, hop!

Vi kom gallopererne hen imod Okseren. Vi fløj over, og jeg kunne mærke adrealinkicket jeg fik, når vi var sammen. Pludslig var der en der kaldte.

" Amina Esmaldral Phonix! Kom her, OMGÅENDE!"

Min far der kaldte. Han var den eneste der brugte mit fulde navn.  Jeg skridtede hen imod ham, på dig. Du var stille og rolig, som altid. Selvom på banen var du en frisk og hurtig Hollandsk varmblod.

"Hvad er der nu Far?.." spurgte jeg tvært.

" Jeg sagde til dig, du skulle være færdig, kl.19 præcis og den er 5 minutter OVER! Du når ikke badet indendet starter.."

"Undskyld, jeg skridter af og kommer ind om lidt."

Suk... Vi skulle holde "Bal", fedt... Jeg var lige fyldt 18 år og giftemoden. Ja, undskyld. Vi lever i året 1899. Jeg er den eneste i lille bitte Danmark med en hest, der havde et engelsk navn. Men det var fordi du var speciel. Og min.

Min far håbede sådan at jeg fik en anden interesse end heste, heste og heste. Men heste, det var min og mors sind, personlighed og vores drømme! Min mor, min elskede mor. Hun fandt min far under et kæmpe stævne. Dengang måtte kvinder ikke stille op i konkurrencer, men fordi min mor er kongelig, fik hun lov. Hun er nu Dronning af Danmark. Min Far Christian, er konge af Danmark... Men ingen resepektere ham, desværre. Kun min mor og mig selv.

Min far, havde udset sig et par stykker, der kunne være noget for os. Men fordi jeg kun brænder for ridning og dig, så var ingen intressante nok. Indtil dette bal.

 

_________________________3 timer senere ( Uuuuuuundskyld jeg springer i tiden.....)___________________________

Jeg sad overfor Prinsen af England, ved min højreside som er min bordmand, er Hertug af Lisabon og ved min venstre side en ny ved dette hof, Prinsen af Holland. Jeg var helt igennem fancineret af ham. Han var lys, men med et creme/brunt strejf i huden, det mest smukkeste øjne, deres brune farve var nærmere gylden. Hans brune karamel farvet hår var fortryllende og den måde det sad.. Urgh... Vi sad og drøfte heste, det viste sig at han var meget fancineret af dig. Og det vi havde udrettet sammen. Han red selv, lige fyldt 20 og single. Aha... Nu ved jeg hvorfor jeg er endt her. Jeg ville ønske jeg kunne tage ham med ud og vise dig. Ey, det ville jeg jo, for vis det er målet, at jeg skal falde for ham, så skader det jo ikke vise ham dig. Jeg undskyldte til Hertugen og rejste mig langsomt, samtidet med jeg spurgte om Prinsen af Holland var interesseret i at se dig. Han rejste sig og vi gik ud.

" Undskyld, men hvad er dit navn?" spurgte han.

" Mit navn er Amina Esmadral Poneix, dit?"

" Charles, bare Charles." smilede han.

" Du kan bare kalde mig for Mina, eller Esma" smilede jeg tilbage.

Jeg løftede op i kjolen med den ene hånd og tog hans med den anden og vejledte ham hen til dig. Jeg fløjtede, og du svarede med et kææææmpe vrinsk tilbage. Du så noget misfornøjet ud, da jeg kom trækkende med Charles, men senere i dit liv, valgte du at elske ham. Han blev din anden bedste ven, men jeg var altid nummer 1 i dine øjne. " Kom her Shottie, du skal ikke være bange, han gør ikke noget" hviskede jeg til dig.

Du kom langsomt hen og lagde hovedet ind til mit hoved. Sådan stod vi ikke stykke tid og bare nød hinandens selvskab.

Du fjernede dit hoved og kiggede hen på Charles som stod og studerede din adfærd overfor mig. " Kom her Charles, ellers bider han dig bare" sagde jeg og trak ham hen i lyset, så du kunne se ham. Du brummede svagt for at sige han var godkendt. Som den eneste udover mig selv, kunne han få lov til at klappe dig uden du bed eller sparkede. " Han er jo fantastisk" kom der fra Charles som var overvældet af den måde du var.

 

" Det ved jeg. Det er mig selv som har tilredet og opdrættet ham, fra fødsel. Hvor lang tid er du her?"

" Jeg er her til om tre dage. Så skal jeg hjem til mine egne heste."

" Du kan tage med på tur i morgen?"

" Gerne, hvis du ville have selvskab?"

" Gerne, men vi må heller gå tilbage, før min far flipper ud over vi ikke er der."

 

Sådan endte det. Vi tog afsked med dig, jeg kyssede dig på munden og Charles klappede dig farvel. Vi gik tilbage til en tom balsal. Men vi fandt min mor, som sagde at vi bare kunne gå i seng. Som vi gjorde. Jeg var træt efter at skulle have alt det tøj på, korset, høje hæle og stramme snøre...

 

 

 

 

 

 

_____________________________________________________________________________________________

Uuuuuuuuuuundskyld, jeg ikke har fået skrevet... Men alt er bare brast ned over mig, med lektier, min mors onkel døde og så en projekt opgave til om to uger....

Jeg elsker hvis i gad og skrive idéer til historien og ris og ros!!

 

Loooove Ya'll!<3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...